»Lære og Pagter 49-50: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Lære og Pagter 49-50«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lære og Pagter 49-50
Lære og Pagter 49-50
Oversigt
Da Kirken blev oprettet og voksede i Ohio, åbenbarede Frelseren sit ord gennem profeten Joseph Smith for at korrigere for falske overbevisninger og skikke. I en åbenbaring til et religiøst samfund kaldet shakerne underviste Herren i sin lære om ægteskab, familie og andre skikke. Han påpegede også, at mange kirkemedlemmer var blevet bedraget af mærkelige forestillinger og falske ånder. Han lærte dem, hvordan man skelner sandhed fra vildfarelse og bygger på hans klippe.
Forbered undervisningen
Følgende information giver dig forslag til, hvad du måske behøver at forberede på forhånd til hver lektion.
Lære og Pagter 49
Formål med lektionen: Hjælp eleverne til at forstå vigtigheden af ægteskab og familie i vor himmelske Faders plan.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at overveje deres egne følelser i forhold til ægteskab og familie. Bed dem overveje, hvorfor de mener, at ægteskab mellem en mand og en kvinde er afgørende i vor himmelske Faders plan.
-
Uddelingsark: »Ægteskab og familie er indstiftet af Gud«
Lære og Pagter 50, del 1
Formål med lektionen: At få eleverne til at forstå, hvordan Herren kan hjælpe dem til at genkende sandhed og undgå bedrag.
-
Elevforberedelse: Overvej at tilskynde eleverne til at bede vor himmelske Fader om at hjælpe dem til at genkende og undgå bedrag.
-
Billede: Et billede af et stinkdyr
-
Videoer: »Bedrag mig ikke« (15:04) fra tidskode 01:56 til 03:15; »Afsæt tid til Herren« (5:37) fra tidskode 01:00 til 02:29
Lære og Pagter 50, del 2
Formål med lektionen: At give eleverne mulighed for at øve sig i at undervise og lære ved sandhedens Ånd.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at vælge et mesterlæreskriftsted eller et andet skriftsted, der betyder noget for dem, og forberede sig på at undervise andre om det.
-
Uddelingsark: »Undervisning på Frelserens måde«
-
Video: »Teaching in the Savior’s Way with Elder Uchtdorf« (53:34) fra tidskode 19:01 til 20:06