I det syn om herlighedsrigerne, som Joseph Smith og Sidney Rigdon fik, får vi forståelse af den afgørende rolle, som Jesus Kristus spiller for alle, der vil arve det celestiale rige. Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at føle håb om, at de kan modtage ophøjelse gennem Jesus Kristus.
Mulige læringsaktiviteter
Kan det celestiale rige opnås?
Luke er en ung mand, der tror på Gud og gør sit bedste for at leve retskaffent. Han ønsker at være værdig til at bo hos Gud efter dette liv. Men Luke erkender, at han ikke altid holder buddene, og at han langt fra er fuldkommen. Nogle gange bliver han mismodig på grund af sine svagheder og synes, at det er umuligt at kvalificere sig til det celestiale rige.
Kan andre teenagere sætte sig ind i Lukes følelser?
Hvilken del af hans tankegang lyder korrekt eller ukorrekt? Hvorfor?
Synet om det celestiale rige
I husker måske, at Joseph Smith og Sidney Rigdon fik et stort syn, da de arbejdede på deres inspirerede oversættelse af Bibelen. Som en del af dette syn lærte de, at himlen indeholdt forskellige grader eller riger af herlighed. I denne lektion vil vi fokusere på det, Joseph og Sidney lærte om det celestiale rige, og dem, der ville arve det.
Sådan kommer man ind i det celestiale rige
Velsignelser, som man modtager i det celestiale rige
Hvad bemærkede I i disse vers, der var betydningsfuldt for jer? Hvorfor?
Hvordan vil I beskrive den indflydelse, Jesus Kristus har på dem, der arver det celestiale rige?
Hvad tror I, at det vil sige at blive gjort fuldkomne af Jesus Kristus?
Hvordan kan denne sandhed hjælpe os til et større håb om, at vi og andre en dag kan arve det celestiale rige?
Håb gennem Jesus Kristus
Håb gennem Jesus Kristus
Hvorfor har jeg brug for Jesu Kristi hjælp til at blive fuldkommengjort?
Ældste J. Devn Cornish fra De Halvfjerds har sagt:
Vores medlemmer spørger ofte: »Er jeg god nok som menneske?« eller »Vil jeg virkelig komme i det celestiale rige?« Selvfølgelig findes der ikke sådan noget som »at være god nok.« Ingen af os kan nogensinde »optjene« eller »fortjene« vores frelse, men det er normalt at spekulere på, om vi er acceptable for Herren, hvilket er sådan, jeg forstår disse spørgsmål …
Lad mig være direkte og tydelig. Svaret på spørgsmålene: »Er jeg god nok?« og »vil jeg klare det?« er: »Ja! Du vil blive god nok« og »ja, du vil klare det, så længe du bliver ved med at omvende dig og ikke rationaliserer eller gør oprør.« Himlens Gud er ikke en hjerteløs dommer, som søger efter hvilken som helst undskyldning for at smide os ud af spillet. Han er vor fuldkomne, kærlige Fader, som mere end noget andet længes efter at få alle sine børn tilbage og bo hos ham som familier for evigt. Han gav virkelig sin enbårne Søn, så vi ikke fortabes, men får evigt liv! Tro på det og find håb og trøst i denne evige sandhed. Vor himmelske Fader ønsker, at vi klarer det! Dette er hans gerning og herlighed. (J. Devn Cornish, »Er jeg god nok? Vil jeg klare det?«, Liahona, nov. 2016, s. 32-33)
Hvad kan jeg gøre for at blive »gjort [fuldkommen] gennem Jesus«?
Søster Carol F. McConkie, tidligere medlem af Unge Kvinders hovedpræsidentskab, har sagt:
Vores håb om hellighed er centreret i Kristus, i hans barmhjertighed og hans nåde. Med tro på Jesus Kristus og hans forsoning kan vi blive rene, uden pletter, når vi fornægter os selv al gudløshed (se Moro 10:32-33) og oprigtigt omvender os. Vi bliver døbt ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse. Vores sjæl bliver helliggjort, når vi modtager Helligånden med åbent hjerte. Hver uge deltager vi i nadverordinancen. I omvendelsens ånd med et oprigtigt ønske om retfærdighed indgår vi pagt om, at vi er villige til at påtage os Kristi navn, erindre ham og holde hans befalinger, så at vi altid kan have hans Ånd til at være hos os. Når vi bestandigt stræber efter at blive et med Faderen, Sønnen og Helligånden, får vi del i guddommelig natur (se 2 Pet 1:4). (Carol F. McConkie, »Hellighedens skønhed«, Liahona, maj 2017, s. 10)
Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
Gud er væsentligt mere interesseret i, hvem vi er, og hvem vi bliver, end i, hvem vi engang var. Han er interesseret i, at vi bliver ved med at prøve. (Dale G. Renlund, »Sidste dages hellige bliver ved med at prøve«, Liahona, maj 2015, s. 56)
Når eleverne har haft tid til at studere, så bed dem om at drøfte, hvad de har lært og følt. En måde at gøre det på er at minde dem om scenariet fra begyndelsen af lektionen. Du kan bede dem om at skrive et svar til Luke, der kan hjælpe ham til at føle håb om, at han kan komme til det celestiale rige. Bed dem om i deres svar at medtage lærdomme fra Lære og Pagter 76 såvel som noget fra en eller flere af de udtalelser, de har studeret. Eleverne kan derefter fortælle eller sammenfatte deres svar til en makker, eller frivillige kan fortælle klassen om det.
Tænk over det, I har lært
Afslut lektionen ved at give eleverne tid til at tænke over, hvad de har lært og følt i dag. Du kan vise følgende spørgsmål og giv eleverne tid til at skrive deres svar i deres studiebog:
Hvad lærte eller følte I i dag, som giver jer håb gennem Jesus Kristus?
Hvordan kan det, I har lært eller følt, påvirke, hvordan I ønsker at leve jeres daglige liv?