»Lektion 101 – Lære og Pagter 88:14-41: Stræb efter at adlyde den celestiale lov«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Lære og Pagter 88:14-41«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lektion 101: Lære og Pagter 88
Lære og Pagter 88:14-41
Stræb efter at adlyde den celestiale lov
I Lære og Pagter 88 åbenbarede Herren sandheder om opstandelsen og herlighedsriger, herunder den celestiale herlighed. Disse sandheder kan forene og velsigne Kirkens medlemmer, når de trofast følger Jesus Kristus. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at øge deres tillid til, at de kan modtage celestial herlighed.
Mulige læringsaktiviteter
Målet om celestial herlighed
Bed eleverne om at tegne en trappe i deres studiebog og skrive »Det celestiale rige« øverst på trappen. Bed eleverne om at tegne, hvor de ser sig selv på trappen. Tilskynd dem til at nedskrive deres svar på følgende spørgsmål:
-
Føler I, at jeres nuværende valg hjælper jer til at udvikle jer mod det celestiale rige? Hvorfor eller hvorfor ikke?
-
Hvor sikre er I på, at I i sidste ende kan opnå celestial herlighed med Jesu Kristi hjælp?
Mind eleverne om, at fordi Jesus Kristus er vor Frelser, kan vi stole på, at han vil hjælpe os til at ændre og omvende os og giver os styrke, når vi stræber efter at opnå celestial herlighed.
Herrens åbenbaring i Lære og Pagter 88 giver guddommeligt lys til at forstå evige sandheder. I afsnit 88 lærer vi detaljer om vor himmelske Faders plan, sandheder om Jesus Kristus og om, hvordan vi kan vende tilbage til deres nærhed.
I kan eventuelt fortælle, hvordan I har det med skønheden og storheden i vor himmelske Faders plan. Tilskynd eleverne til, når de studerer i dag, at søge inspiration til at vide, hvordan de kan handle i tro og modtage Frelserens hjælp, når de udvikler sig mod det celestiale rige.
Vores jordiske legemer
Forklar, at en vigtig del af Guds plan er, at vi bliver som ham, både åndeligt og fysisk. Ved fødslen får vi et fysisk legeme. Dette legeme vil en dag forgå og opstå.
Overvej at skrive elevernes svar på følgende spørgsmål på tavlen:
-
Hvad ved I om opstandelsen?
Om nødvendigt kan eleverne bruge Topics and Questions, »Resurrection« på topics.ChurchofJesusChrist.org til at understøtte deres svar.
Eleverne kan udføre følgende studieaktivitet sammen med en makker. I kan vise eleverne spørgsmålene, som de kan henvise til, og hvor hver makker er ansvarlig for at besvare et af spørgsmålene.
Læs Lære og Pagter 88:14-17, 27-31. Overvej følgende, mens I læser:
-
Hvad lærer I om opstandelsen?
-
Hvad lærer I om de tre grader af herlighed?
Lad nogle af dem fortælle, hvad de finder frem til. Lyt omhyggeligt, og stil opfølgende spørgsmål for at tydeliggøre deres forståelse, hvis det er nødvendigt. Hvis eleverne har flere spørgsmål, kan I tale om dem som klasse.
Vurdering af elevernes viden: Mere øvelse i dette findes i oplæringen med titlen »Vær altid rede til at reagere på åndelige tilskyndelser om elevernes behov«, der findes i Lærerudviklingsfærdigheder: Undervis ved Ånden. Overvej at øve færdigheden »Stil et spørgsmål for at vurdere læring, før I går videre i lektionen.«
Lydighed mod Guds love fører til herlighed
Overvej at bede eleverne om at fortælle, hvordan de forestiller sig, at det må være at have et celestialt legeme, eller hvorfor de ønsker at modtage et celestialt legeme i opstandelsen.
Hvis eleverne tidligere arbejdede med en makker, kan de arbejde sammen med en anden makker til følgende studieaktivitet.
Læs Lære og Pagter 88:21-24, 34-36, 38-39, og se efter, hvordan vi kan opstå med et celestialt legeme. Overvej at markere ord eller vendinger, I lægger særligt mærke til.
-
Hvad føler I, der er vigtigt at forstå i disse vers?
-
Hvad afgør den herlighed, vi kan modtage efter den endelige dom? Hvorfor?
Giv eleverne tid til at drøfte det, de har lært. Eleverne kan udtrykke en række sandheder, deriblandt noget i retning af hvis vi adlyder celestiale love, vi vil modtage celestial herlighed eller i opstandelsen vil vi modtage herlighed i henhold til den lov, vi adlyder. I kan skrive disse sandheder på tavlen.
For at hjælpe eleverne til at forstå og føle vigtigheden af guddommelige love kan I dele følgende udsagn:
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har udtalt:
Det celestiale riges lov er naturligvis evangeliets lov og pagter, som konstant påminder os om Frelseren og vores løfte om lydighed, offer, indvielse og troskab. (D. Todd Christofferson, »Kom til Zion«, Liahona, nov. 2008, s. 38)
-
Hvad lærer I om vor himmelske Faders kærlighed, retfærdighed og barmhjertighed?
-
Hvad føler I omkring, hvordan han arbejder individuelt med sine børn?
Hjælp undervejs
Bed eleverne om at tænke over, hvordan de vil svare en ven, der er mismodig og føler, at han eller hun ikke er god nok til at modtage celestial herlighed. I kan bede eleverne om at læse følgende vers og derefter skrive et kort svar i relation til deres vens bekymring.
Læs 3 Nefi 27:19-20, og se efter, hvordan vor himmelske Fader har gjort det muligt for sine børn at modtage celestial herlighed. I kan eventuelt linke disse vers til Lære og Pagter 88:21, 34.
Overvej at bede eleverne om at markere ordet undtagen i 3 Nefi 27:19. Gør opmærksom på, at ordet kan betyde »hvis ikke« eller »medmindre«. I kan spørge eleverne, hvordan det hjælper dem til at forstå Jesu ord til nefitterne.
Hjælp eleverne til at indse det håb og den forandring, der er tilgængelig for dem gennem Jesus Kristus, ved at læse følgende udtalelse:
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har udtalt:
Omvendelsens guddommelige gave
Måske bør vi bede lige så meget om tid til og mulighed for at arbejde, kæmpe og overvinde, som vi beder om barmhjertighed. Visselig tilsmiler Herren den, der ønsker at komme værdigt til dommen, som resolut anstrenger sig dag og nat for at erstatte svaghed med styrke. Virkelig omvendelse, en virkelig forandring kan kræve gentagne forsøg, men der er noget forædlende og helligt ved en sådan stræben. Guddommelig tilgivelse og helbredelse flyder ganske naturligt til en sådan sjæl, for »dyd elsker dyd; lys holder sig til lys; barmhjertighed har medfølelse med barmhjertighed og gør krav på sine egne« (L&P 88:40).
Med omvendelse kan vi til stadighed forbedre vores evne til at efterleve den celestiale lov, for vi erkender, at »den, der ikke er i stand til at efterleve et celestialt riges lov, kan ikke udholde en celestial herlighed« (L&P 88:22). (D. Todd Christofferson, »Omvendelsens guddommelige gave«, Liahona, nov. 2011, s. 39)
-
Hvordan kan en forståelse af Frelserens forsoning påvirke jeres tiltro på at opnå celestial herlighed?
-
Hvad kan I ud fra det, I har studeret i dag, sige til en, der frygter, at han eller hun ikke kan opnå celestial herlighed?
Bed eleverne om igen at gennemgå den trappe, de tegnede i begyndelsen af lektionen. Tilskynd dem til at skrive på eller rundt om trappen, hvad de har lært, der kan hjælpe dem til at komme tættere på det celestiale rige. Eleverne kan nedskrive deres tanker eller følelser om vor himmelske Fader og Jesus. De kan også medtage, hvordan deres beslutsomhed og håb om at opnå celestial herlighed er blevet styrket, eller hvordan de sandheder, de har lært, kan påvirke deres valg nu og i fremtiden.
Hvis tiden tillader det, kan du bede en eller to elever om at dele deres tanker med klassen.