Seminar
Lektion 138 – Lære og Pagter 127-128, del 2: »Dåben for jeres døde«


»Lektion 138 – Lære og Pagter 127-128, del 2: ›Dåben for jeres døde‹«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 127-128, del 2«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 138: Lære og Pagter 125-128

Lære og Pagter 127-128, del 2

»Dåben for jeres døde«

unge tager i templet

Joseph Smith skrev breve til de hellige om læren om dåb for de døde. Han udlagde Bibelens profetier for at hjælpe de hellige til at forstå vigtigheden af at blive døbt på vegne af deres slægtninge, der var døde. Denne lektion kan hjælpe eleverne med at finde oplysninger om deres afdøde forfædre og forberede dem til at udføre ordinancer for dem i templet.

Mulige læringsaktiviteter

Jeres forfædre

Overvej at indlede lektionen med at hjælpe eleverne til at tænke på deres forfædre. Du kan bede eleverne om at skrive så mange af deres forfædre ned, som de kan komme i tanke om. Eleverne kan angive, hvilke forfædre der har modtaget dåbsordinancen i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og hvilke der ikke har.

tillidsskala
  • Hvor sikker er I på jeres evne til at udføre slægtsforskning og tempeltjeneste for jeres forfædre?

Bed eleverne om at fortælle, hvad de husker om baggrunden for Lære og Pagter 127-128. Du kan også dele følgende yderligere kontekst.

Myndighederne i Missouri beskyldte Joseph Smith for at være med til at planlægge et angreb på den tidligere guvernør Lilburn W. Boggs. Joseph formodede, at hvis han vendte tilbage til Missouri, ville han blive dræbt. Mens Joseph gemte sig i Edward Hunters hjem, havde han mange tanker og følelser om dåb for de døde (se L&P 128:1). Joseph Smith skrev breve til de hellige for at undervise dem i vigtige læresætninger om ordinancen dåb for de døde (se Saints: The Story of the Church of Jesus Christ in the Latter Days, bind 1, The Standard of Truth, 1815-1846, 2018, s. 466-477).

Dåben for jeres døde

Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at vi har ansvar for at udføre tempelordinancer for bestemte personer:

Ældste Quentin L. Cook

Læresætningen om familien i forbindelse med slægtsforskning og tempeltjeneste er tydelig. Herren henviste i sin første åbenbaring til »dåben for jeres døde« [L&P 127:5, fremhævelse tilføjet]. Vores doktrinære forpligtelse er for vores egne forfædre. Det er på grund af himlens celestiale organisation, at den er baseret på familien. (Quentin L. Cook, »Rødder og grene«, Liahona, maj 2014, s. 45)

Læs Lære og Pagter 127:5-6 og overvej at markere ordene »dåben for jeres døde«, som ældste Cook påpegede.

  • Hvordan forestiller I jer, at det vil være at møde jeres afdøde forfædre? Hvordan vil de muligvis reagere på den tempeltjeneste og slægtsforskning, I har udført?

Overvej at vise videoen »Hearts Bound Together« på ChurchofJesusChrist.org fra tidskode 14:30 til 15:02. I denne video fortæller præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab, hvordan mødet med vores afdøde forfædre muligvis vil være.

16:12

Deres frelse er afgørende for vores frelse

Læs Lære og Pagter 128:15-18 og se efter, hvad profeterne underviste om læren om evige familier og dåb for de døde.

For at studere Lære og Pagter 128:15-18 kan du inddele eleverne i tre grupper og lade dem undersøge, hvad følgende profeter belærte om. Bed en elev i hver gruppe om at være gruppeleder. Denne person kan uddelegere ansvarsområder. Et ansvarsområde er at sammenfatte for klassen, hvad gruppen studerede i skrifterne.

Når eleverne har læst disse vers, så bed hver gruppe om at sammenfatte versene. I kan også tale om spørgsmål, de måtte have, eller vendinger, som de synes, er vigtige.

  • Hvad sagde hver profet om vores forfædres frelse?

    Når eleverne fortæller, kan de finde frem til flere sandheder, herunder følgende:

    • Vores afdøde forfædres frelse er afgørende for vores frelse.

    • Vores forfædre, der dør uden evangeliet, kan ikke udvikle sig mod fuldkommenhed, før tempelordinancerne bliver udført for dem.

    Hjælp eleverne til at forstå, hvorfor disse sandheder er vigtige i dag. Nogle af følgende spørgsmål kan være en hjælp.

  • Hvordan gør Jesus Kristus frelsen af vores afdøde forfædre mulig?

  • Hvordan tror I, at deltagelse i tempeltjeneste og slægtsforskning kan hjælpe jer til at følge Frelserens eksempel?

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab vidnede om vores vigtige ansvar:

Præsident Henry B. Eyring

Mange af jeres forfædre modtog ikke de ordinancer. Men i Guds forudseenhed gjorde I. Og Gud vidste, at I ville føle jer draget mod jeres forfædre i kærlighed, og at I ville have den nødvendige teknologi til at finde dem. Han vidste også, at I ville leve på et tidspunkt, hvor adgangen til hellige templer, hvori ordinancerne kan udføres, ville være større end nogen sinde før i historien. Og han vidste, at han kunne stole på, at I ville udføre dette arbejde på vegne af jeres forfædre …

Mange unge [har] opdaget, at det har styrket deres vidnesbyrd om frelsesplanen at give af deres tid til slægtsforskning og tempeltjeneste. Det har styrket Åndens indflydelse i deres liv og formindsket modstanderens indflydelse. Det har hjulpet dem til at føle sig tættere på deres familie og tættere på Herren Jesus Kristus. De har lært, at dette arbejde ikke blot frelser de døde, men det frelser os alle [se L&P 128:18]. (Henry B. Eyring, »Indsamling af Guds slægt«, Liahona, maj 2017, s. 21-22)

  • Hvad har I gjort for at deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning? Hvordan har Herren velsignet jer for at gøre det?

  • Hvordan har deltagelse i dette arbejde hjulpet jer til at føle jer tættere på Jesus Kristus?

Deltagelse i tempeltjeneste og slægtsforskning

Denne del af lektionen er beregnet til at hjælpe eleverne til at deltage i slægtsforskning og måske forberede sig på at udføre ordinancer i templet. Der er mange måder, hvorpå du kan opfordre eleverne til at deltage. Her er nogle eksempler:

  • Vis følgende liste over aktiviteter og spørg eleverne, om de vil undervise klassen om dem. Eleverne kan derefter vise, hvordan man udfører opgaverne.

  • Del klassen op i små grupper og bed eleverne om at arbejde på aktiviteterne sammen. Erfarne elever kan hjælpe uerfarne elever.

  • Lav læringsposter til nogle af aktiviteterne. Bed en elev, der kender aktiviteten, om at lede posten. Eleverne kan rotere gennem de poster, de vælger.

Overvej at invitere en tempel- og slægtshistoriekonsulent fra jeres menighed til at hjælpe. Hvis I kun har begrænset adgang til teknologi, kan du overveje at fokusere på den første aktivitet nævnt herunder.

  • Udfør forskellige aktiviteter i hæftet Min slægt: Beretninger, der binder os sammen.

  • Bliv fortrolig med jeres slægtstræ i FamilySearch.

  • Brug funktionen »Ordinancer klar« i FamilySearch til at finde navne, I kan tage med til templet.

  • Lav en aftale om at besøge templet på temples.ChurchofJesusChrist.org.

  • Bliv bekendt med, hvordan man tilføjer personer eller historiske optegnelser til jeres slægtstræ i FamilySearch.

  • Tilføj minder til personer i jeres slægtstræ i FamilySearch.

  • Udforsk afsnittet »Activities« på FamilySearch.org.

  • Udforsk afsnittet »Templet og slægtshistorie« i Evangelisk Bibliotek.

Efter tilstrækkelig tid kan du bede eleverne om at fortælle klassen, hvad de gjorde, eller hvad de opdagede. Eleverne kan også drøfte, hvordan deres tillid til at deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning kan være øget.

ikon, øvelse Hjælp eleverne til at føle sig respekteret og værdsat: Lær mere om at vise eleverne, at du respekterer og værdsætter dem, gennem oplæringen med titlen »Send en besked til en elevs forælder om noget positivt, du har lagt mærke til ved deres barn.« Denne oplæring findes i Lærerudviklingsfærdigheder: Elsk dem, I underviser.

Læs Lære og Pagter 128:24 og se efter, hvilket offer vi kan give til Herren.

  • Hvordan tror I, at den tempeltjeneste og slægtsforskning, vi udfører, er et retfærdigt offer til Herren?

  • Hvilket offer af tempeltjeneste og slægtsforskning føler I jer inspireret til at give Herren?

Bed eleverne handle på de indtryk, de har fået. Tilskynd eleverne til at deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning i hjemmet sammen med deres familie.