»Lektion 161 – Øvelse i evangelisk mesterlære 10: Anvendelse af principperne for at opnå åndelig kundskab«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Øvelse i evangelisk mesterlære 10«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lektion 161: »Familien: En proklamation til verden«
Øvelse i Evangelisk mesterlære 10
Anvendelse af principperne for at opnå åndelig kundskab
Evangelisk mesterlære kan hjælpe eleverne til at bygge et fundament for deres liv på Jesus Kristus og hans evangelium. Denne lektion giver eleverne mulighed for at dele mesterlæreskriftsteder, der er meningsfulde i deres liv, og hjælpe dem med at lære og anvende guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab.
Mulige læringsaktiviteter
Gennemgang af evangelisk mesterlære: At dele
Lær og anvend principper for at opnå åndelig kundskab
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har beskrevet en ung mand, der stod over for en meget svær udfordring. Når du læser om denne unge mands situation, så tænk over, hvorfor det er vigtigt for ham at anvende principperne for at opnå åndelig kundskab.
Jeg vil fortælle om en ung mand, der værdigt ankom til missionsmarken, men som selv valgte at tage hjem før tid på grund af tiltrækning til en af samme køn og nogle traumatiske oplevelser, som han havde haft i den forbindelse. Han var stadig værdig, men hans tro var på bristepunktet, hans følelsesmæssige byrde voksede sig større end tidligere, og hans åndelige smerte blev mere og mere udtalt. Han følte sig skiftevis såret, forvirret, vred og ensom (Jeffrey R. Holland, »Dér er din mor«, Liahona, nov. 2015, s. 49).
-
Hvilke spørgsmål eller bekymringer om vor himmelske Faders plan eller om Kirken tror I, at denne unge mand har?
-
Hvordan kan hans forhold til vor himmelske Fader blive påvirket af disse spørgsmål eller bekymringer?
-
Hvorfor er det vigtigt for folk i lignende situationer at forstå og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab? Hvorfor er det vigtigt for deres venner og familie også at anvende disse principper?
Hvad gjorde den unge mand?
Hans missionspræsident, hans stavspræsident og hans biskop brugte utallige timer på at søge svar, græde og velsigne ham … [Hans mor] bar sit vidnesbyrd for sin søn om Guds kraft, om hans evangelium og hans kirke, men mest af alt om hans kærlighed til dette barn. På samme tid vidnede hun også om sin egen kompromisløse, uendelige kærlighed til ham …
Denne [unge mands] seksuelle orientering blev ikke ændret på mirakuløs vis – det troede ingen, at den ville. Men lidt efter lidt blev hans hjerte forandret.
Han begyndte at komme i Kirken igen. Han valgte at tage nadveren af egen fri vilje og værdigt. Han fik på ny en tempelanbefaling og accepterede et kald til at tjene som seminarlærer tidligt om morgenen, hvor han nød megen succes. Og nu, efter fem år, er han efter eget ønske og med Kirkens betragtelige hjælp ankommet til missionsmarken igen for at færdiggøre sin tjeneste for Herren. Jeg har grædt over modet, retskaffenheden og beslutsomheden hos denne unge mand (Jeffrey R. Holland, »Dér er din mor«, Liahona, nov. 2015, s. 49).
-
Hvordan viser de valg, den unge mand traf, hans tro på Jesus Kristus? Hvordan tror I, at hans valg påvirkede hans forhold til vor himmelske Fader?
-
Hvorfor tror I, at det er vigtigt, at hans mor valgte at vidne for ham om Guds kærlighed til ham?
-
Hvilket bevis ser I på, at han vendte sig til guddommeligt anviste kilder? Hvordan tror I, at hans valg af kilder kan have påvirket hans tro på Jesus Kristus?
-
Forestil jer, at denne unge mand ikke er i stand til at finde svar på nogle af sine spørgsmål eller bekymringer. Hvad ved I om vor himmelske Fader og hans plan, der kunne være nyttigt for ham at huske?
Udfyld det tomme felt
Vælg en af følgende udtalelser fra Evangelisk mesterlære, hoveddokument, og prøv at færdiggøre den efter hukommelsen. Tjek derefter jeres svar ved at bruge afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab«.
-
»I tider, hvor vi måske ikke straks finder svar på vores spørgsmål …«
-
»Vi søger Helligåndens hjælp for at …«
-
»At lære at genkende og undgå upålidelige kilder kan …«
Tænk over, hvorfor principperne i den udtalelse, du valgte, er vigtige for den unge mand og hans venner og familie at forstå.
Guddommeligt anviste kilder
-
Hvilke mesterlæreskriftsteder fra Lære og Pagter (eller andre skrifter) tror I kunne hjælpe denne unge mand?
-
Hvilke udtalelser fra Kirkens ledere vil være en hjælp for ham eller hans kære at studere?