Seminar
Lektion 182 – Forvalte økonomiske ressourcer klogt: Stræb efter at opbygge økonomisk selvhjulpenhed


»Lektion 182 – Forvalte økonomiske ressourcer klogt: Stræb efter at opbygge økonomisk selvhjulpenhed«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Forvalte økonomiske ressourcer klogt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 182: Opbyg selvhjulpenhed

Forvalte økonomiske ressourcer klogt

Stræb efter at opbygge økonomisk selvhjulpenhed

person, der tæller mønter

De unge har mange muligheder i fremtiden, der ledsages af et økonomisk ansvar, såsom at tage på mission, få en uddannelse eller stifte familie. Når de ser hen til Jesus Kristus og følger kloge økonomiske principper, indbyder de Guds velsignelse til at dække deres behov (se L&P 104:15). Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, hvordan de kan udøve tro på Gud, når de opbygger økonomisk uafhængighed.

Mulige læringsaktiviteter

Se mod fremtiden

Bed eleverne om to og to eller i små grupper at dele vigtige mål, de har for de næste 10 eller 15 år. De kan for eksempel fortælle, om de planlægger at tage på mission, hvor de gerne vil fortsætte deres uddannelse eller har ønsker om ægteskab og familie. Når eleverne har fortalt om det, kan du overveje at drøfte følgende spørgsmål som klasse:

  • Hvilke af jeres mål kræver økonomisk forberedelse?

  • Hvornår synes I, at det er det bedste tidspunkt at begynde at lægge økonomiske planer for jeres fremtid? Hvorfor?

    Du kan eventuelt være forberedt på kort at fortælle om de normale udgifter ved at tage på mission, få en uddannelse eller bo i jeres område. (Husk, at formålet med denne lektion ikke er at skitsere, hvor meget alting koster, men at hjælpe eleverne til trofast at se hen til Jesus Kristus og blive introduceret til nogle grundlæggende principper for økonomisk forvaltning).

    Bed eleverne om at svare på følgende spørgsmål i deres studiebog:

  • Hvor sikre føler I jer med hensyn til jeres økonomiske fremtid? Hvorfor?

Søg bønsomt vor himmelske Faders hjælp i løbet af denne lektion for at forstå principper, der kan hjælpe jer nu og i fremtiden til at forvalte jeres økonomi klogt.

Herrens løfter

I 1834 kæmpede Kirken økonomisk delvist på grund af opførelsen af templet i Kirtland og andre retfærdige bestræbelser. Herren gav dem råd, der også kan gælde os, når vi står over for økonomiske forpligtelser i forbindelse med at opnå vores retfærdige ønsker.

Læs Lære og Pagter 104:13-17, 78-79. Tænk over, hvordan Herrens lærdomme kan relatere til jeres økonomi.

  • Hvad lærte I, der kan anvendes på vores økonomiske behov?

  • Hvilke ord eller vendinger kan hjælpe nogen til at stole på Herren, når de forvalter deres økonomi?

    Eleverne kan dele forskellige tanker, herunder følgende sandhed: Herren vil sørge for vores behov, hvis vi trofast følger hans råd.

  • Hvorfor kan denne sandhed være opmuntrende, når I forsøger at forberede jer økonomisk på jeres fremtid?

Hjælp om nødvendigt eleverne til at forstå, at Herren ikke lover frihed fra økonomiske eller andre vanskeligheder. Herren ved dog, hvad vi har brug for. Når vi er trofaste, vil han sørge for os i henhold til sin vilje og timing.

Herrens økonomiske principper

Forklar, at Herren gennem skrifterne og Kirkens ledere har givet os råd for at hjælpe os til at gøre klogt brug af vores jordiske velsignelser, herunder vores økonomi. Hjælp eleverne til at forstå Herrens råd ved at bede dem om at vælge et af følgende skriftsteder at studere. Når de er færdige, kan de samles med elever, der studerede forskellige skriftsteder, og fortælle, hvad de har lært.

Læs følgende vers og find principper, som Herren underviser i, der kan hjælpe en teenager med at forberede sig på sin økonomiske fremtid.

Når eleverne er færdige med at fortælle til hinanden, kan du overveje at stille spørgsmål som følgende:

  • Hvordan kan principperne i disse skriftsteder hjælpe jer til at udøve tro på Jesus Kristus, når I forbereder jer på jeres økonomiske behov?

  • Hvorfor tror I, at tiendebetaling er en vigtig del af at forvalte vores økonomi? (Se Mal 3:8-10).

  • Hvordan kan vi udover at betale tiende prioritere at søge Guds rige frem for at søge efter rigdomme?

  • Hvordan kan det velsigne jer hele jeres liv at udvikle en vane med at spare penge op?

Økonomiske prioriteter

Følgende billeder repræsenterer begivenheder eller beslutninger med relation til økonomi. Når du lader eleverne overveje rækkefølgen af disse begivenheder eller beslutninger, kan det hjælpe dem til at indse de forskellige prioriteter, når de træffer økonomiske beslutninger. Overvej at udskrive billederne, klippe hver af de fem kategorier ud og sætte dem på tavlen i tilfældig rækkefølge. Bed eleverne om at drøfte den rækkefølge, kategorierne bør placeres i. En anden mulighed er at udskrive og klippe nok eksemplarer af denne grafik ud til, at små grupper af elever kan placere dem i rækkefølge og drøfte dem sammen. Det kan være nyttigt at påpege, at selv om det virker indlysende, at det at modtage indkomst bør komme først i det virkelige liv, mange mennesker låner og bruger penge, før de har dem. Det kaldes gæld, og vi bør stræbe efter at undgå den.

Alternativt kan du bede eleverne om på tavlen at skrive almindelige udgifter, de har nu eller måske får i fremtiden. Som klasse eller i grupper kan eleverne blive bedt om at prioritere udgifterne fra de vigtigste til de mindst vigtige ved at bruge principper, de lige har lært i den foregående skriftstedsaktivitet.

Billede: Privatøkonomi og selvhjulpenhed
  • Hvordan vil I prioritere disse økonomiske begivenheder eller beslutninger? Hvad lærte I af Herrens lærdomme i skrifterne, som understøtter jeres svar?

  • Hvilke udfordringer kan der opstå, hvis vores økonomiske prioriteter ikke er i orden?

  • Hvad ville I sige til dem, der føler, at deres nuværende leveomkostninger bør prioriteres frem for at betale tiende?

Overvej at bede eleverne om at fortælle, hvordan Herren har velsignet dem eller deres familiemedlemmer, når de har prioriteret tiende frem for andre udgifter. Som et andet eksempel kan du fortælle om ældste Valeri V. Cordón fra De Halvfjerds’ oplevelse i hans tale »The Language of the Gospel« fra tidskode 6:10 til 7:40, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

12:27

Overvej at drøfte nedenstående udtalelse af ældste Stanley G. Ellis.

Hvis det er nyttigt, kan du overveje at tage dig tid til at undervise eleverne i, hvordan man betaler tiende og offerydelser med en tiendeseddel eller online på donations.ChurchofJesusChrist.org.

Ældste Stanley G. Ellis fra De Halvfjerds stillede følgende spørgsmål om at betale tiende:

Ældste Stanley G. Ellis

Har vi troen til at stole på [Herrens] løfte om tiende, at med 90 procent af vores indkomst plus Herrens hjælp står vi bedre end med 100 procent på egen hånd? (Stanley G. Ellis, »Stoler vi på ham? Svært er godt«, Liahona, nov. 2017, s. 114)

For at vise eleverne et eksempel på mennesker, der efterlever principperne i denne lektion, kan du overveje at dele »Sedrick’s Journey« (2:32), som findes på ChurchofJesusChrist.org.

2:3

Du kan hjælpe eleverne til at forstå, at Herren har sørget for måder til at hjælpe med vores økonomiske fremtid, som ikke skildres i denne lektion. Han kan for eksempel inspirere os med andre måder til at tjene eller spare penge op. De unge kan tale med deres biskop eller ledere om økonomisk hjælp til en mission eller overkommelige måder til at få en videregående uddannelse.

Konklusion

Eleverne kan blive bedt om at svare på følgende spørgsmål i deres studiebog eller drøfte dem med en makker:

  • Hvordan vil I sammenfatte det, I har lært om at forvalte jeres økonomi klogt?

  • Hvad føler I, at Herren ønskede, at I skulle lære i dag?

Overvej at lade et par elever fortælle om deres svar. Bær dit vidnesbyrd om Herrens ønske om at sørge for sine hellige (se L&P 104:15). Tilskynd eleverne til at se hen til Gud og involvere ham i økonomiske beslutninger livet igennem.