Seminar
Opbyg selvhjulpenhed: Oversigt


»Opbyg selvhjulpenhed: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Opbyg selvhjulpenhed«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Opbyg selvhjulpenhed

Opbyg selvhjulpenhed

Oversigt

Herren har erklæret, at »det er min hensigt at sørge for mine hellige … Men det må nødvendigvis gøres på min egen måde« (L&P 104:15-16). Når vi udøver tro på Jesus Kristus, indbyder vi ham til at hjælpe os til at blive mere selvhjulpne på alle områder af vores liv. Jesus Kristus hjælper sine hellige til at opbygge selvhjulpenhed, så de kan sørge for sig selv og lære at velsigne andre, som han gør.

Forslag til læseplan: Det kan være mest effektivt at undervise i disse lektioner i den rækkefølge, de står i dette dokument. De første to lektioner introducerer eleverne for principperne om selvhjulpenhed og hjælper dem til bedre at forstå de sidste to lektioner. At undervise tidligt på året i de to første »Opbyg selvhjulpenhed«-lektioner kan også forberede eleverne til at forstå de principper, som de skal studere i lektionerne »Uddannelse og beskæftigelse« og i »Fysisk og følelsesmæssig sundhed«.

Forbered undervisningen

Følgende information giver jer forslag til, hvad I måske behøver at forberede på forhånd til hver lektion.

Opbyg selvhjulpenhed på Herrens måde

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå behovet for at opbygge selvhjulpenhed på Herrens måde.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan de kan definere begrebet selvhjulpenhed, og overveje, hvordan Herren kan hjælpe dem til at opbygge selvhjulpenhed i deres liv.

  • Billeder, der kan vises: Et måltid med fisk; nogle fiskeredskaber; Jesus, der arbejder i sin ungdom

  • Uddelingsark: »Opbyg selvhjulpenhed på Herrens måde«

Tro på Jesus Kristus for at opbygge selvhjulpenhed

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at udøve tro på Jesus Kristus for at opbygge selvhjulpenhed.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at bede en personlig bøn til vor himmelske Fader om hjælp til at finde et område i deres liv, hvor de kan blive mere selvhjulpne.

  • Video: »Kristus er opstanden; tro på ham vil flytte bjerge« (16:22, se fra tidskode 5:24 til 6:08)

  • Materiale, der kan vises: Udtalelse fra biskop W. Christopher Waddell

Forvalte økonomiske ressourcer klogt

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, hvordan de kan udøve tro på Gud, når de opbygger økonomisk selvhjulpenhed.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at nedskrive vigtige ting, som de håber at opnå i fremtiden, og som vil kræve økonomiske ressourcer. Bed dem om at tænke over deres plan om at være økonomisk forberedt til disse ting eller over spørgsmål, de måtte have om deres økonomiske forberedelse.

  • Information til eleverne: Normale udgifter for at tjene på mission, at tage en videregående uddannelse samt basale leveomkostninger i jeres område

  • Materialer: Kopier af grafikken, der viser principper for økonomisk sekvensering

  • Videoer: »The Language of the Gospel« (12:27, se fra tidskode 6:10 til 7:40); »Sedrick’s Journey« (2:32)

Selvhjulpenhed gør os i stand til at tage os bedre af andre

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, hvordan det at blive selvhjulpen gør dem i stand til bedre at følge Frelserens eksempel på at hjælpe andre.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan følgende udtalelse kan være sand både timeligt og åndeligt: »I kan ikke løfte en anden sjæl, før I står på højere grund, end han gør« (Harold B. Lee, »Stå på hellig grund«, Den Danske Stjerne, mar. 1974, s. 125).

  • Materialer: Kopier af udtalelsen af ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum, som drøftes i små grupper

  • Uddelingsark: »Eksempler på selvhjulpenhed i Kirkens historie«

  • Videoer: »Strengthen Thy Brethren« (3:50); »On the Lord’s Errand: The Life of Thomas S. Monson« (1:00:10, se fra tidskode 19:54 til 24:18)