»Lektion 10, Klassens forberedelsesmateriale: Følger Herrens levende profeter«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte, 2019
»Lektion 10, Klassens forberedelsesmateriale«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte
Lektion 10, Klassens forberedelsesmateriale
Følger Herrens levende profeter
Tænk over, hvordan jeres liv ville være anderledes uden levende profeters vejledning og lærdomme. Når I studerer, så overvej, hvordan Herrens profeter kan give jer bedre vejledning og større velsignelser.
Afsnit 1
Hvordan kan det være til velsignelse for mig at vælge at følge Herrens profeter?
Samme dag Jesu Kristi Kirke blev organiseret, åbenbarede Herren, at profeten Joseph Smith skulle »kaldes seer, oversætter, profet, Jesu Kristi apostel og ældste i kirken« (L&P 21:1).
Derefter gav Herren de hellige påbud om at følge profeten og beskrev de velsignelser, der ville følge, hvis de gjorde det.
Forbered jer til klassen
Læs Lære & Pagter 21:4-6.
Året efter gentog Herren, at der er en sammenhæng mellem hans røst og hans profeters røst. I en åbenbaring, der tjente som forord til Befalingernes Bog, der senere blev til Lære og Pagter, sagde Herren igen, at »skønt himlene og jorden forgår, skal mit ord ikke forgå, men de skal alle blive opfyldt, hvad enten det er ved min egen røst eller ved mine tjeneres røst, det er det samme« (L&P 1:38).
Ældste Ulisses Soares fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
At vi har profeter er et tegn på Guds kærlighed til sine børn. De fortæller om Guds løfter og om Guds og Jesu Kristi sande væsen til deres folk …
Ved at følge dem bliver vi lykkeligere og vores liv mindre komplicerede, vores vanskeligheder og problemer bliver lettere at bære, og vi skaber en åndelig rustning omkring os, der vil beskytte os mod angreb fra fjenden i vore dage. (Ulisses Soares, »Profeter taler ved Helligåndens kraft«, Liahona, maj 2018, s. 99).
Eftertanke i forberedelse til klassen
Hvordan er I blevet velsignet i jeres liv ved at følge profeters lærdomme og råd?
Afsnit 2
Hvordan kan jeg modtage Herrens profets ord i »tålmodighed og tro« (L&P 21:5)?
Til tider kan I måske synes, det er svært at acceptere og følge Herrens profeters råd og lærdomme. Det sker måske, når I ikke helt forstår baggrunden for det, de siger. Det kan også være, at deres lærdomme går imod populære synspunkter og kulturelle normer eller jeres personlige holdninger og familietraditioner.
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum, har givet følgende råd og løfte:
Bliv ikke overraskede, hvis jeres egne personlige anskuelser til tider i begyndelsen ikke er i harmoni med Herrens profets lærdomme. Det er tidspunkter, hvor vi lærer, når vi i ydmyghed går på vores knæ i bøn. Vi går fremad i tro, stoler på Gud og ved, at vi med tiden vil få større åndelig klarhed fra vor himmelske Fader …
Jeg har i mit liv personligt erfaret, at når jeg bønsomt studerer Guds profets ord og omhyggeligt, med tålmodighed og åndeligt retter mig ind efter hans inspirerede lærdomme, vokser min tro på Herren Jesus Kristus altid. Hvis vi vælger at tilsidesætte hans råd og beslutte, at vi ved bedre, lider vores tro, og vores evige perspektiv bliver uklart. Jeg lover jer, at når I bliver ved med beslutsomt at følge profeten, vil jeres tro på Frelseren vokse. (Neil L. Andersen, »Guds profet«, Liahona, nov. 2018, s. 26, 27).
Søster Carol F. McConkie, tidligere førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab, har sagt:
Når vi giver agt på, opretholder og bekræfter profetiske ord, viser vi, at vi har tro til ydmygt at underkaste os Herrens vilje, visdom og tid.
Vi giver agt på profetiske ord, selv når det kan virke urimeligt, ubelejligt og ubehageligt. Det kan i forhold til verdens standarder være upopulært, politisk ukorrekt eller socialt uacceptabelt at følge profeten. Men det er altid rigtigt at følge profeten …
Når vi giver agt på profeternes ord, bygger vi vores hjem og liv på en evigt sikker grundvold, »klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn« (Hel 5:12). (Carol F. McConkie, »Lev i overensstemmelse med profeternes ord«, Liahona, nov. 2014, s. 77, 79).
Følgende eksempel fra Kirkens historie kan måske illustrere, hvad det vil sige at modtage Herrens profeters ord i tålmodighed og tro. Præsident Brigham Young sagde i forbindelse med synet om herlighedsriger, der nu er optegnet i Lære og Pagter 76 (se også »The Vision (D&C 76)«, ChurchofJesusChrist.org):
Da Gud åbenbarede for Joseph Smith og Sidney Rigdon, at der er beredt et sted til alle i overensstemmelse med det lys, de har fået, og deres afvisning af det onde og deres gode gerninger, var det en stor prøve for mange, og nogle faldt fra, fordi Gud ikke ville sende hedninge og små børn i evig straf, men havde et sted i frelse til Herrens tid til alle og ville velsigne de ærlige og dydige og sandfærdige, om de tilhører nogen kirke eller ej. Det var en ny læresætning for den generation, og det faldt mange for brystet. (Se Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 292).
Brigham Young havde selv svært ved at acceptere denne læresætning til at begynde med. Han sagde: »Jeg var rundet af traditioner, der gjorde, at da jeg først hørte om synet, var det i direkte modstrid med, hvad jeg tidligere havde lært. Jeg sagde: Vent lige lidt. Jeg gik ikke imod det, men jeg kunne ikke forstå det … Jeg var nødt til at tænke og bede, læse og tænke, indtil jeg selv vidste og forstod det helt« (i Journal of Discourses, 6:281).
Drøft med andre, og forbered jer på at dele i klassen
Overvej at fortælle et medlem af familien eller en ven, hvad I har lært om at følge Herrens profeter i tålmodighed og tro. Spørg derefter: »Hvad har hjulpet dig til at følge Herrens profeter i tålmodighed og tro?« Kom til klassen forberedt på at fortælle, hvad I har lært.
Afsnit 3
Hvilken rolle spiller profeter for at lære mig om den sande lære?
Tidligt i Kirkens historie søgte Joseph Smith Herrens hjælp omkring medlemmer af Kirken, der var blevet vildledt af falske lærdomme.
[Flere måneder efter at Kirken var blevet organiseret, opdagede Joseph Smith], at Hiram Page, et af de otte vidner [om Mormons Bog] og lærer i Det Aronske Præstedømme, var begyndt at søge åbenbaring for Kirken gennem det, han mente var en seersten. Mange hellige troede … at disse åbenbaringer var fra Gud.
Joseph vidste, at han stod i en krise. Hirams åbenbaringer efterlignede sproget i skrifterne. De omhandlede grundfæstelsen af Zion og Kirkens organisation, men til tider modsagde de Det Nye Testamente og de sandheder, som Herren havde åbenbaret gennem Joseph.
Joseph var usikker på, hvad han skulle gøre, og blev oppe hele natten for at bede om vejledning. (Saints: The Story of the Church of Jesus Christ in the Latter Days, bind 1, The Standard of Truth, 1815-1846, 2018, s. 97)
Som svar på Joseph Smiths bøn gav Herren den åbenbaring, som er optegnet i Lære og Pagter 28, der klarlagde Josephs unikke rolle som profet for Kirken.
Forbered jer til klassen
Herren sagde også, at det, som Hiram Page havde skrevet, ikke var af Gud (se L&P 28:11). Snart efter denne åbenbaring blev givet, »undsagde de hellige sig Hirams åbenbaringer og opretholdt enstemmigt Joseph som den eneste, der kunne modtage åbenbaring for Kirken« (Saints, 1:98).
Eftersom Herrens levende profeter har nøglerne til at modtage åbenbaring for Kirken, har de også ansvar for at undervise og udlægge læren for Kirkens medlemmer. Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles har sagt:
I Kirken i dag er fastsættelse af Kristi lære eller rettelse af doktrinære afvigelser, ligesom i fordums tid, et spørgsmål om guddommelig åbenbaring til de personer, som Herren udstyrer med apostolsk myndighed …
De har retten, kraften og myndigheden til at forkynde Guds sind og vilje til hans folk, og er alene underlagt Kirkens præsidents overordnede myndighed og magt …
Hvordan åbenbarer Frelseren sin vilje og lære til profeter, seere og åbenbarere? Han kan handle via budbringere eller i egen person. Han kan tale med sin egen stemme eller med Helligåndens stemme … (se 1 Ne 17:45; L&P 9:8). Han kan selv tale til sine tjenere enkeltvis, eller når de sidder i råd (se 3 Ne 27:1–8) …
Samtidig bør man også huske, at ikke enhver udtalelse fra en kirkeleder før eller nu nødvendigvis udgør en læresætning. Det er almindeligt forstået i Kirken, at en udtalelse fra én leder én enkelt gang ofte repræsenterer en personlig, men velovervejet mening, som ikke er ment som en officiel eller bindende udtalelse for hele Kirken. (Se D. Todd Christofferson, »Kristi lære«, Liahona, maj 2012, s. 86, 87, 88).
Ældste Andersen har forklaret, at sand lære formidles i overensstemmelse med Herrens udvalgte levende profeter:
Nogle få betvivler deres tro, når de finder en udtalelse fremsat af en kirkeleder for flere årtier siden, som synes uforenelig med vores lære. Der er et væsentligt princip, der gælder, hvad angår Kirkens lære. Trossætninger forkyndes af alle 15 medlemmer af Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum. De skjules ikke i et ubemærket afsnit i en tale. Sande principper bliver forkyndt ofte og af mange. Vores lære er ikke vanskelig at finde. (Se Neil L. Andersen, »Jeres tros prøve«, Liahona, nov. 2012, s. 41).
Eftertanke i forberedelse til klassen
Hvilke velsignelser har I fået ved at følge Herrens profeters lærdomme og råd i vore dage?