»Lektion 22, Klassens forberedelsesmateriale: Flerkoneri«, Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte, 2019
»Lektion 22, Klassens forberedelsesmateriale«, Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte
Lektion 22, Klassens forberedelsesmateriale
Flerkoneri
Herren lærte Abraham, at et af formålene med jordelivet er at »prøve« Guds børn »for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren deres Gud vil befale dem« (Abr 3:25). Nogle af Guds befalinger kan virke meget svære, særligt når de strider imod kulturelle normer eller vores egne forventninger. Tænk over, mens I studerer, hvad I kan lære af profeten Joseph Smiths og de første helliges ekstraordinære tro og lydighed mod Herrens befaling om at praktisere flerkoneri.
Afsnit 1
Hvorfor praktiserede profeten Joseph Smith og mange af de første hellige flerkoneri?
Så tidligt som 1831, da Joseph Smith arbejdede på sin inspirerede oversættelse af Det Gamle Testamente, bad han om at forstå, hvorfor nogle gamle profeter og israelitiske konger praktiserede flerkoneri (se afsnitsindledningen og vers 1 i L&P 132). Herren gav profeten en åbenbaring
I vers 37 henviser ordet medhustru til en kvinde, der på Det Gamle Testamentes tid var lovformeligt gift med en mand, men havde en lavere social status end en hustru. Medhustruer var ikke en del af praksissen med flerkoneri i vores uddeling.
Noget tid efter Herren åbenbarede princippet om flerkoneri til Joseph Smith, befalede han profeten at efterleve dette princip og undervise andre om det. Selvom vi ikke forstår alle Guds formål for at igangsætte flerkoneri i Kirkens første tid, var dets introduktion en del af den sidste dages gengivelse af »alt« (L&P 132:40, 45; se også ApG 3:19-21).
Afsnit 2
Hvad ved vi om profeten Joseph Smiths oplevelse med flerkoneri?
Personer tæt på Joseph Smith fortalte, at han fortalte dem, at en Guds engel viste sig for ham hele tre gange i årene 1832 til 1834 og befalede ham at efterleve princippet om flerkoneri. »Brudstykker af bevis angiver, at Joseph Smith fulgte englens første befaling ved at gifte sig til en polygam hustru, Fanny Alger, i Kirtland i Ohio i midten af 1830’erne … Man ved ikke meget om dette ægteskab, og man kender intet til samtalerne mellem Joseph og Emma vedrørende Alger. Da ægteskabet med Alger endte i separation, lader det til, at Joseph lagde emnet om flerkoneri til side, indtil Kirken var flyttet til Nauvoo i Illinois« (»Flerkoneri i Kirtland og Nauvoo« Evangeliske emneessay, topics.ChurchofJesusChrist.org).
Fra 1841 giftede profeten Joseph Smith sig med flere kvinder i lydighed mod Herrens befaling og introducerede princippet om flerkoneri til et begrænset antal af andre kirkemedlemmer.
Eliza R. Snow, der blev beseglet til profeten Joseph Smith og senere tjente som Hjælpeforeningens anden hovedpræsident, mindedes:
Profeten Joseph … beskrev den prøvende mentale udfordring, han oplevede med at overvinde sin modvilje mod sine følelser … forbundet med introduktionen af flerkoneri. Han kendte Guds røst – han vidste, at den Almægtiges befaling til ham var at fortsætte … Han vidste, at han ikke kun havde sine egne fordomme og forudindtagethed at kæmpe med og overvinde, men også hele den kristne verdens reaktion skulle han håndtere, men Gud, der står over alt, havde givet ham befalingen, og han måtte adlydes. (Eliza R. Snow, i Biography and Family Record of Lorenzo Snow, 1884, s. 69)
En af årsagerne til, at vores forståelse af Joseph Smiths udøvelse af flerkoneri er begrænset, er, at han og andre, der praktiserede flerkoneri i Nauvoo, sjældent nævnte det i skriftlige optegnelser. Mange detaljer om praktiseringen af flerkoneri forblev fortrolige, og historiske optegnelser besvarer simpelthen ikke alle vores spørgsmål.
Vi kan af et evangeliske emneessay lære dette om flerkoneri:
Under tidsperioden, hvor flerkoneri blev praktiseret, sondrede sidste dages hellige mellem besegling for tid og evighed og beseglinger udelukkende for evigheden. Beseglinger for tid og evighed omfattede forpligtelser og forhold i dette liv, heriblandt muligheden for et seksuelt forhold. Beseglinger udelukkende for evigheden drejede sig kun om forhold i det næste liv …
Nogle af de kvinder, der blev beseglet til Joseph Smith, vidnede senere om, at deres ægteskab var for tid og evighed, mens andre påpegede, at deres forhold udelukkende var for evigheden.
Mange af dem, som blev beseglet til Joseph Smith, var mellem 20 og 40 år, da de blev beseglet til ham. Den ældste, Fanny Young, var 56 år gammel. Den yngste var Helen Mar Kimball … som blev beseglet til Joseph nogle måneder inden sin 15 års fødselsdag. Ægteskab i en sådan alder, som er upassende efter nutidens standard, var lovligt på den tid, og nogle kvinder blev gift midt i teenageårene. Helen Mar Kimball omtalte sin besegling til Joseph som »udelukkende for evigheden,« der antydede, at forholdet ikke involverede et seksuelt forhold …
Joseph Smith blev beseglet til flere kvinder, som allerede var gift. Hverken disse kvinder eller Joseph forklarede særligt meget om disse beseglinger, men flere kvinder fortalte, at de udelukkende handlede om evigheden …
Der er flere mulige forklaringer på denne handling. Disse beseglinger kan have tilvejebragt en måde, hvorpå man kunne skabe et evigt fællesskab eller forbindelse mellem Josephs familie og andre familier indenfor Kirken …
Disse beseglinger kan også forklares ved, at Joseph var tilbageholdende med at indgå et polygamt ægteskab på grund af den sorg, det ville bibringe hans hustru Emma. Han kan have troet, at beseglinger til gifte kvinder ville opfylde Herrens befaling, uden at det krævede, at han havde et normalt ægteskabeligt forhold …
Endnu en mulighed er, at trofaste kvinder, der i en tidsalder med kortere levetid end i dag, følte et presserende behov for at blive beseglet ved præstedømmets myndighed. Adskillige af disse kvinder var gift med enten en ikke-mormon eller en tidligere mormon, og mere end en af kvinderne gav udtryk for deres ulykkelighed i det nuværende ægteskab. Disse kvinder, der levede i en tid, hvor skilsmisse var vanskelig at opnå, må have troet, at en besegling til Joseph Smith ville give dem de velsignelser, de måske ellers ikke ville have opnået i livet herefter …
Efter Josephs død flyttede de fleste af de kvinder, der var beseglet til ham, til Utah sammen med de hellige, var fortsat trofaste kirkemedlemmer og forsvarede både flerkoneri og Joseph. (»Flerkoneri i Kirtland og Nauvoo« topics.ChurchofJesusChrist.org)
Afsnit 3
Hvordan reagerede medlemmerne af Kirken på princippet om flerkoneri?
Praksissen med flerkoneri var lige så fremmed og svær for de fleste af de første hellige, som den ville være for kirkemedlemmer i dag. »I mange dele af verden var flerkoneri socialt accepteret og lovformeligt tilladt. Men i USA mente de fleste, at praksissen var moralsk forkert« (»Manifestet og ophøret af flerkoneri«, Evangeliske emneessay, topics.ChurchofJesusChrist.org). Befalingen om at praktisere flerkoneri »hørte til blandt de mest udfordrende aspekter ved genoprettelsen, for Joseph Smith og for andre kirkemedlemmer … For Josephs hustru, Emma, var det en pinefuld prøvelse … Hun svingede i sit syn på flerkoneri, hvor hun nogle gange støttede det og andre gange tog afstand fra det« (»Flerkoneri i Kirtland og Nauvoo«, topics.ChurchofJesusChrist.org).
Det blev ikke forventet, at alle sidste dages hellige skulle leve i flerkoneri. Og nogle kirkemedlemmer, der kæmpede med princippet om flerkoneri, blev velsignet med et åndelig vidnesbyrd, der gav dem mod til at fortsætte med praksissen. Oplevelsen for to af sådanne medlemmer er sammenfattet her:
Brigham Young sagde, da han lærte om flerkoneri: »Det var første gang i mit liv, jeg ønskede at gå i graven.« »Jeg måtte bede uophørligt,« sagde han, »og jeg måtte udøve tro, og Herren åbenbarede sandheden af det for mig, og det overbeviste mig« …
Lucy Walker huskede sin indre uro, da Joseph Smith tilbød hende at blive sin hustru. »Alle følelser i min sjæl kæmpede imod det,« skrev hun. Men efter adskillige søvnløse nætter på knæ i bøn fandt hun fred, mens hendes værelse »blev fyldt med en hellig indflydelse,« som mindede om »strålende solskin«. Hun sagde: »Min sjæl blev fyldt med en stille fred, som jeg aldrig før havde følt,« og »overordentlig stor glæde fyldte hele min sjæl.«
Ikke alle havde sådanne oplevelser. Nogle sidste dages hellige forkastede princippet om flerkoneri og forlod Kirken, mens andre afslog at tage del i praksissen, men fortsat var trofaste. Ikke desto mindre blev en umiddelbar afsky og kval hos mange kvinder og mænd afløst af anstrengelser, beslutsomhed og til sidst lys og fred. Hellige oplevelser satte de hellige i stand til at gå fremad i tro. (»Flerkoneri i Kirtland og Nauvoo«, topics.ChurchofJesusChrist.org)
Afsnit 4
Hvordan ophørte praksissen med flerkoneri i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige?
Ikke længe efter profeten Joseph Smiths død i 1844 udvandrede de hellige til Salt Lake-dalen i det vestlige USA, hvor Kirkens medlemmer i sidste ende åbent praktiserede flerkoneri. Fra 1860’erne til 1880’erne udstedte USA’s regering love mod praktiseringen og iværksatte hårde straffe for dem, der ikke adlød, herunder fængselsstraf. Da præsident Wilford Woodruff havde søgt Herrens vejledning og modtog hans anvisning, forberedte han en udtalelse i september 1890, der blev kendt som »Manifestet« (Officiel Erklæring – 1), der til sidst førte til ophøret af flerkoneri blandt Kirkens medlemmer.
Et lille antal sidste dages hellige fortsatte med at indgå nye polygame ægteskaber, efter manifestet blev givet. Ved aprilkonferencen 1904 bekendtgjorde præsident Joseph F. Smith et andet manifest og sagde, »at alle [polygame] ægteskaber er forbudt, og om nogen funktionær eller medlem af Kirken fejrer eller indgår et sådant ægteskab, vil han blive … udelukket af Kirken« (i Conference Report, apr. 1904, s. 75). Denne politik er stadig gældende i dag.
Afsnit 5
Er flerkoneri et krav til ophøjelse?
Ældste Marcus B. Nash fra De Halvfjerds har sagt:
Nogle [misforstår skrifterne] og tror, at det betyder, at polygami er nødvendigt for ophøjelse … Dette bliver dog ikke understøttet i åbenbaringerne … Evigt liv bliver lovet til et monogamt par, der er beseglet med præstedømmets myndighed, og som adlyder pagten – uden nogen yderligere betingelser eller krav (se L&P 132:19) … Kirken bekræfter, at monogami er Guds standard for ægteskabet, undtagen når han bemyndiger eller befaler andet gennem sin profet. Kirken belærer ikke om, at deltagelse i flerkoneri er nødvendigt for ophøjelse. (»The New and Everlasting Covenant«, Ensign, dec. 2015, s. 44, 46)
Igen, vi forstår ikke alle Guds formål med at indføre flerkoneri i Kirkens første tid. Men sidste dages hellige i dag respekterer de ofre og den hengivne indsats, der blev ydet af dem, der praktiserede flerkoneri i lydighed mod Guds befaling.