Institut
Lektion 28, Klassens forberedelsesmateriale: Herren fremskynder sit værk


»Lektion 28, Klassens forberedelsesmateriale: Herren fremskynder sit værk«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte, 2019

»Lektion 28, Klassens forberedelsesmateriale«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte

Lektion 28, Klassens forberedelsesmateriale

Herren fremskynder sit værk

generalkonference ved Konferencecentret

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Det er en spændende tid. Herren fremskynder sit værk for øjnene af os. Det er spændende. Det er hårdt. Der bliver krævet mere af hver enkel af os – mere end nogensinde før. Og mere vil blive givet« (»A Personal Invitation to Participate in Seminary and Institute«, 4. feb. 2019, ChurchofJesusChrist.org). Når I studerer dette materiale, så hold øje med, hvordan I kan deltage, når Herren fremskynder sit værk i forberedelse på sit andet komme.

Afsnit 1

Hvad er skæbnen for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige?

Tirsdag den 6. april 1830 havde omkring 50 mennesker samlet sig i og rundt om Peter Whitmers hjem i Fayette i New York. Der, organiserede Joseph Smith, under ledelse af Jesus Kristus, Herrens Kirke på jorden igen. Selvom Kirken begyndte i det små, er dens skæbne at opfylde hele jorden.

Peter Whitmers bjælkehytte

På Det Gamle Testamentes tid drømte den babyloniske kong Nebukadnesar, at han så »en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd« (Dan 2:45). Stenen tog til i størrelse, indtil den »blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden« (Dan 2:35). Profeten Daniel udlagde kongens drøm, og fortalte om de sidste dage, hvor Gud ville oprette et rige, der aldrig skulle gå til grunde, men bestå i evighed (se Dan 2:28, 44).

Herren gentog Daniels profeti til profeten Joseph Smith 18 måneder efter, at Kirken var blevet organiseret, på et tidspunkt hvor der kun var i omegnen af 600 sidste dages hellige på jorden. I Lære og Pagter 65:2 læser vi: »Nøglerne til Guds rige er overdraget til menneskene på jorden, og derfra skal evangeliet rulle frem til jordens ender, ligesom den sten, der uden hænder er blevet hugget ud af bjerget, skal rulle frem, indtil den har opfyldt hele jorden.«

To og et halvt år senere i april 1834, kom profeten Joseph Smith med en bemærkelsesværdig profeti om Kirkens skæbne til en gruppe af præstedømmebærere i Kirtland i Ohio.

Præsident Wilford Woodruff, der var til stede ved mødes, mindede det således:

Præsident Wilford Woodruff

»Profeten bad alle, der bar præstedømmet, om at samles i den lille skole, de havde dér. Det var en lille hytte på omkring 18 kvadratmeter. Men den rummede hele præstedømmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som dengang var i Kirtland … Profeten sagde: ›Brødre, … For Herren vil jeg gerne sige jer, at I ikke kender mere til denne kirkes og dette riges skæbne end et spædbarn på sin mors skød. I fatter det ikke.‹ Jeg blev temmelig overrasket. Han sagde: ›Det er kun en lille håndfuld præstedømmebærere, I ser her i aften, men denne kirke kommer til at opfylde Nord- og Sydamerika – den kommer til at opfylde hele verden.‹« (Se Wilford Woodruff i Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 136)

Se videoen »The Gospel Shall Roll Forth« (2:47), og tænk over, hvordan den genoprettede Kirkes vækst er bevis på vor himmelske Faders ønske om at velsigne hele verden.

Mere end 160 år senere, hvor Kirken var vokset til at have flere end 11 millioner medlemmer og var spredt over det meste af jorden, sagde præsident Gordon B. Hinckley:

Præsident Gordon B. Hinckley

Mine brødre og søstre, forstår I, hvad vi har? Erkender I vores plads i det store drama i menneskehedens historie? Dette er brændpunktet for alt det, som er gået forud. Dette er en genoprettelsens tid. Dette er genoprettelsens dage … Dette er summen af alle århundreder, der er gået siden Kristi fødsel til denne skønne dag. (Gordon B. Hinckley, »På tidernes tinde«, Liahona, jan. 2000, s. 87-90)

Og mindre end ti år efter udtalte præsident Hinckley:

Præsident Gordon B. Hinckley

Et stor mirakel finder sted lige for øjnene af os.

Og det er kun begyndelsen. Dette værk vil fortsat vokse og have fremgang og bevæge sig tværs over jorden. (Se Gordon B. Hinckley, »En sten hugget ud af bjerget«, Liahona, nov. 2007, s. 83)

ikon, eftertanke

Eftertanke i forberedelse til klassen

Hvorfor tror I, at det er vigtigt at forstå og have et vidnesbyrd om Herrens Kirkes skæbne?

Afsnit 2

Hvordan fremskynder Herren sit værk i dag?

På tale om Herrens Kirkes vækst og indflydelse sagde præsident Thomas S. Monson:

Præsident Thomas S. Monson

Årsagen til Kirkens vækst i dag er, at Herren tilkendegav, at det ville ske. I Lære og Pagter siger han: ›Se, jeg vil fremskynde mit værk, når tiden er inde‹ (L&P 88:73).

Som åndelige børn af vor himmelske Fader blev vi sendt til jorden i denne tid for at kunne tage del i fremskyndelsen af dette vidunderlige værk. (Thomas S. Monson, »Fremskynd værket«, Liahona, juni 2014, s. 4)

Følgende eksempler er blot nogle få af de måder, hvorpå Herren og hans tjenere har opfordret jer til at deltage i fremskyndelsen af værket til frelse. Overvej at markere ethvert princip eller forslag, der falder jer i øjnene, og vær rede til at dele jeres tanker i klassen.

Israels indsamling

ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs Lære og Pagter 29:4, 7, der er dele af en tidlig åbenbaring fra Herren til Kirkens ældster.

Om denne indsamling har præsident Russell M. Nelson sagt:

Præsident Russell M. Nelson

Mine kære unge brødre og søstre, dette er bestemt de sidste dage, og Herren fremskynder sit værk for at indsamle Israel. Den indsamling er det vigtigste, der sker på jorden i dag. Intet andet kan måle sig i storhed, intet andet kan sammenlignes i vigtighed, intet andet kan sammenlignes i storslåethed …

Når vi taler om indsamlingen, taler vi om denne grundlæggende sandhed: Alle vor himmelske Faders børn, på begge sider af sløret, fortjener at høre budskabet om Jesu Kristi gengivne evangelium. De bestemmer selv, om de vil vide mere. (Russell M. Nelson , »Zions ungdom«, verdensomspændende foredrag for unge. 3. juni 2018, tillæg til Liahona, s. 8, ChurchofJesusChrist.org)

Fortæl om evangeliet

ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs Lære og Pagter 123:12 og se efter, hvad Herren lærte profeten Joseph Smith om mange, der var blevet forblændet af »menneskers lumske snuhed.«

Tænk over læren i dette vers, mens I grunder over denne opfordring fra ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum til os om at hjælpe med værket til frelse på nye måder:

Ældste David A. Bednar

Herren fremskynder sit værk, og det er ikke tilfældigt, at disse væsentlige opdagelser og opfindelser til at kommunikere med finder sted i tidernes fyldes uddeling. Kanaler på de sociale medier er globale redskaber, der personligt og positivt kan påvirke et stort antal personer og familier. Og jeg tror, at tiden er kommet til, at vi som Kristi disciple bruger disse inspirerede redskaber på en passende og mere effektiv måde til at vidne om Gud den evige Fader, hans plan om lykke for hans børn og hans Søn, Jesus Kristus, som verdens Frelser, til at proklamere, at evangeliet virkelig er blevet gengivet i de sidste dage og til at udrette Herrens værk. (David A. Bednar, »To Sweep the Earth as with a Flood«, foredrag til Brigham Young University Education Week, 19. aug. 2014, ChurchofJesusChrist.org)

Omsorg

Under sin jordiske tjenestegerning underviste Frelseren sine disciple om, at han ikke var »kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene« (Matt 20:28). Han »færdedes overalt og gjorde vel« (ApG 10:38). I en åbenbaring til Joseph Smith opfordrede Herren Frederick G. Williams til at drage omsorg for andre.

ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs Lære og Pagter 81:5.

Vi er ligeledes blevet kaldet til at tjene. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Ældste Jeffrey R. Holland

[Jeg bærer] mit vidnesbyrd om, at disse ændringer [af hjemme- og besøgsundervisning] … er yderligere tegn på, at Herren fremskynder sit værk.

Må vi … arbejde side om side med vingårdens Herre [se Jakob 5:70-72] for at give Gud og alles Fader en hjælpende hånd med hans store opgave med at besvare bønner, trøste den sørgende, tørre tåren og styrke matte knæ [se L&P 81:5]. Hvis vi vil gøre det, vil vi være mere som de Kristi sande disciple, som det er meningen, at vi alle skal være. (Jeffrey R. Holland, »Vær hos dem og styrk dem«, Liahona, maj 2018, s. 101, 103)

Søster Linda K. Burton, Hjælpeforeningens tidligere hovedpræsident har sagt:

Søster Linda K. Burton

Forestil jer sammen med mig nogle af de mulige skilte med åndelig »hjælp søges« i forbindelse med arbejdet med frelse:

  • Hjælp søges: Forældre, der opdrager deres børn i lys og sandhed.

  • Hjælp søges: Døtre og sønner, søstre og brødre, tanter og onkler, fætre og kusiner, bedsteforældre og virkelige venner til at tjene som vejledere og tilbyde hjælpende hænder på evangeliets sti.

  • Hjælp søges: Personer, der lytter til Helligåndens tilskyndelser og handler på de modtagne indtryk.

  • Hjælp søges: Personer, der efterlever evangeliet hver dag på små og enkle måder.

  • Hjælp søges: Personer, der med slægtsforskning og i templet sammenkæder familier for evigt.

  • Hjælp søges: Missionærer og medlemmer, der spreder de »gode nyheder« – Jesu Kristi evangelium.

  • Hjælp søges: Redningsfolk til at finde dem, der er fortabte.

  • Hjælp søges: Pagtsholdere til at stå fast for sandhed og ret.

  • Hjælp søges: Herren Jesu Kristi sande disciple …

Det gør ingen forskel, om vi endnu ikke er fuldkomne og hele … Sammen kan vi … gå som ét, som disciple, som tjenere med et villigt hjerte og hænder til at fremskynde arbejdet med frelse. Når vi gør det, bliver vi som Frelseren. (Linda K. Burton, »Søges: Hænder og hjerter til at fremskynde værket«, Liahona, maj 2014, s. 124)

Ær sabbatten

ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs Lære & Pagter 59:9-10 og se, hvad Herren har belært sine hellige om at holde sabbatsdagen hellig.

Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret følgende om kraften ved at ære sabbatsdagen:

Præsident M. Russell Ballard

Af alle de ændringer i organisation eller retningslinjer eller oplæring i læren, der kan fremskynde arbejdet med frelse lige nu, har vi fastslået, at højnelse af ånden og kraften ved sabbatsdagen vil have størst effekt på at føre medlemmer og familier nærmere til Herren Jesus Kristus. (M. Russell Ballard, i Chad H. Webb, »Sabbatsdagen«, CES-træning satellitudsendelse, 4.aug. 2015, ChurchofJesusChrist.org)

ikon, nedskriv

Nedskriv jeres tanker

Hvilke andre tegn har I set på, at Herren fremskynder sit værk i vor tid? Hvordan kan I specifikt bidrage mere i Herrens værk? Skriv jeres svar i jeres notesbog eller det tomme felt nedenfor.