Bibliotek
Helligånden


Billede
en kvinde går udenfor

Vejledning til studium af evangeliet

Helligånden

En budbringer og et vidnesbyrd om vor himmelske Fader og Jesus Kristus

Kan I komme i tanke om tidspunkter, hvor I vidste, at vor himmelske Fader var opmærksom på jer, eller hvor I følte taknemlighed for Jesu Kristi forsoning? Måske husker I engang, hvor I lyttede til den levende profet, og hvor I vidste, at det, han lærte jer, var sandt. Eller I kan måske huske at have læst i skrifterne og få en stærk følelse over jer. Måske har I genkendt en tilskyndelse, der fik jer til at undgå noget farligt eller føle fred eller trøst i en vanskelig tid. Disse er alle tilkendegivelser fra Helligånden. Gud rækker ud til sine børn og kommunikerer til dem gennem Helligåndens indflydelse og kraft. I modtager Helligåndsgaven, når I bliver døbt som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeres kærlige himmelske Fader gør det muligt for jer at nyde hans kærlighed og vejledning – og nogle gange hans irettesættelse – gennem hans budbringer, Helligånden.

Hvad er Helligånden?

Helligånden er det tredje medlem af Guddommen. Han er en personlighed af ånd, uden et legeme af kød og knogler (se L&P 130:22). Helligånden besidder et guddommeligt væsens egenskaber og omtales ofte som »Ånden«. Helligåndens »kraft« kan opleves af alle Guds børn. De, der bliver døbt, modtager »Helligåndsgaven« eller løftet om, at Helligånden altid kan være hos os.

Emneoversigt: Helligånden

Relaterede vejledninger til studium af evangeliet: Guddommen, Helligåndsgaven, Personlig åbenbaring

Afsnit 1

Helligånden kan blive en uvurderlig velsignelse for jer

Billede
en mand beder

Jo mere I lærer om Helligånden, jo mere vil I ønske at modtage og opleve Helligåndens tilkendegivelser. Nefitterne ved templet i landet Overflod havde et inderligt ønske om at få Helligånden (se 3 Ne 19:8-9). I kan tage nogle trin for at øge jeres ønske om at mærke Helligånden eller Herrens Ånd (se 1 Ne 13:37; 2 Ne 31:12-13; Moro 7:31-32; 8:26). Eftersom Helligånden sendes for at vidne om og bære vidnesbyrd om Gud Faderen og Jesus Kristus og inspirere jer til at følge dem, er den en uvurderlig velsignelse (se 2 Ne 31:18).

Noget at tænke over

  • I kan gennemgå nogle af skriftstederne, der fremhæver flere af de måder, hvorpå Helligånden kan bringe jer tættere på Gud. Helligånden:

  • Præsident Wilford Woodruff udtalte: »Hvis I har Helligånden hos jer – og det bør I have – kan jeg sige jer, at der ikke findes nogen større gave, ej heller nogen større velsignelse, ja, der gives ikke noget større vidnesbyrd til nogen på jorden.« En vigtig måde, hvorpå I kan stræbe efter at føle Helligånden mere vedholdende, er, når I værdigt deltager i nadveren (se L&P 20:77, 79). Overvej at lave en liste over, hvordan Helligånden har været en velsignelse for jer. Hvad kan I gøre for at forberede jer på at opleve yderligere manifestationer af Helligånden?

  • Har I tænkt over, om I har hørt Åndens røst? I kan læse disse skriftsteder for at gennemgå, hvordan Helligånden kan give sig til kende for jer: 1 Kong 19:11-12; Lukas 24:30-32; Galaterne 5:22-23; Helaman 5:30; Lære og Pagter 6:22-23; 8:2-3; 11:11-14.

Aktivitet til at lære med andre

  • Præsident Lorenzo Snows liv blev bevaret, fordi hans venner blev vejledt af Helligånden. Læs historien i Kirkens præsidenters lærdomme: Lorenzo Snow, og tal om, hvorfor hans venner var i stand til at genkende og følge Helligåndens tilskyndelser. Hvornår har I oplevet guddommelig beskyttelse og hjælp, der blev kommunikeret gennem tilskyndelser og følelser fra Helligånden?

Lær mere

  • Gary E. Stevenson, »Hvordan hjælper Helligånden jer?«, Liahona, maj 2017, s. 117-120

  • Kevin R. Duncan, »The Sacred Roles of the Holy Ghost«, Ensign, okt. 2014, s. 62-65

Afsnit 2

Helligånden vil hjælpe jer med at kende sandheden om alle ting

Billede
en kvinde holder et lys og ser op på himlen

Gud ønsker, at alle hans børn lærer sandheden om hans plan for deres lykke og frelse. Præsident Russell M. Nelson har advaret om, at modstanderen arbejder på at »udviske linjen mellem det, der er sandt, og det, der ikke er sandt. Den strøm af information, vi har lige ved hånden, gør det ironisk nok stadig vanskeligere at afgøre, hvad der er sandt.« Gud ønsker, at I tydeligt forstår sandheden, og hvordan den kan hjælpe jer til at finde glæde og forberede jer til evigt liv. Helligånden er Herrens budbringer, der underviser og vidner for jer om sandheden. Profeten Moroni lærte os: »Ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt« (Moro 10:5, fremhævelse tilføjet).

Noget at tænke over

  • En måde, hvorpå vi kan lære sandhed gennem Ånden, er, når profeter og apostle taler under Helligåndens indflydelse (se L&P 68:3-4). Hvorfor er det vigtigt at lytte til og give agt på de budskaber, som profeter og apostle giver? Herren lover også at styrke jeres ord med Helligånden, når I udfører Herrens værk (se L&P 100:5-8).

  • I sin tale »Sandheden af alt« fortalte ældste David F. Evans om vigtige måder, hvorpå I selv kan finde ud af sandheden. Hvornår har I fulgt dette mønster for at søge sandhed fra Helligånden?

Aktivitet til at lære med andre

  • I kan tale om, hvordan I er blevet påvirket af at lytte til eller læse generalkonferencetaler. Præsident Russell M. Nelson har lovet, at »hjælp fra Helligånden« vil »hjælpe jer med at høre, hvad Herren vil have jer til at høre« under generalkonferencen. Hvordan kan I forberede jer på at lære af Helligånden, når I lytter til eller studerer generalkonferencetaler?

Lær mere

Andre ressourcer om Helligånden

Udskriv