Seminar
1 Korinther 15:29


1 Korinther 15:29

»Hvorfor så lade sig døbe for dem?«

Baptismal font in the Ogden Utah Temple.

Mange af de hellige i Korinth deltog i dåb for deres afdøde forfædre, og alligevel troede nogle ikke på de dødes opstandelse. Paulus hjalp dem til at se, at vi udfører ordinancer for de døde i tro på, at Kristus vil oprejse os alle til at leve igen i opstandelsen. Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig til at ønske og planlægge at deltage mere meningsfuldt i slægtsforskning og tempeltjeneste.

Giv muligheder for anvendelse. Formålet med evangelisk undervisning er at hjælpe eleverne til at tænke over og føle et ønske om at efterleve Jesu Kristi evangelium og derpå handle på deres ønsker. Giv eleverne mulighed for i klassen at planlægge at anvende de sandheder, de lærer, i deres liv. Når de lægger planer om at anvende det, de lærer, øger de deres evne til at efterleve de sandheder, der undervises om i lektionen.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde op, forberedte på at fortælle om deres slægtstræ eller fortælle en historie om en forfader, der ikke havde evangeliet eller adgang til frelsens og ophøjelsens ordinancer.

Mulige læringsaktiviteter

Betydningen af vidner

Følgende aktivitet er beregnet til på en underholdende og sjov måde at hjælpe eleverne til at tænke på forholdet mellem opstandelse og det arbejde, der udføres i templet for dem, som er døde. Tilpas om nødvendigt de første to sæt billeder, så de er kulturelt relevante og engagerende for eleverne.

Gennemgå følgende tre sæt billeder parvis. Overvej relationen mellem de to billeder i hvert sæt.

Sæt 1

The Orchestra at Temple Square, May 2007. They are participating in the performance of the oratorio “Elijah” that took place in the Tabernacle on Temple Square.

Tabernacle Choir, »Profeten Elias«-koncerten, maj 2007

Portland, OR Six Stakes Dance Festival

Sæt 2

Vegetables, tomatoes, broccoli an carrots
Young men running.

Sæt 3

Jesus Christ’s empty tomb - set at Goshen, Utah
Daytime photo of the Guadalajara Mexico Temple.
  • Hvordan vil du forklare en person om relationen mellem Frelserens tomme grav og nutidens templer?

Da apostlen Paulus erfarede, at nogle personer i Korinth underviste om, at der ingen opstandelse var, påpegede han, at de hellige allerede gjorde noget, der vidnede om opstandelsens realitet.

Læs 1 Korinther 15:29 og se efter den praksis, som Paulus påpegede.

  • Hvordan vil du med dine egne ord formulere Paulus’ ræsonnement i vers 29 ?

  • Hvordan kan dåb for de døde være et vidnesbyrd om Frelseren, hans forsoning og opstandelsen?

Hvis eleverne har brug for hjælp til at besvare det forrige spørgsmål, kan du overveje at give dem oplysninger fra afsnittet »Kommentar og baggrundsinformation« i slutningen af denne lektion.

Dåb for de døde

En sandhed, vi kan lære fra 1 Korinther 15:29 , er, at de, der døde uden dåb, stadig kan modtage denne afgørende ordinance gennem ordinancer, der udføres i templer.

Overvej at bede de elever, der udførte aktiviteten i elevforberedelsen, om at fortælle om deres pårørende, der døde uden dåb. Overvej at bede eleverne om at tænke over, hvordan disse personer er blevet eller kan blive påvirket af dåb for de døde.

Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) underviste om, hvordan deltagelse i tempeltjeneste kan forbinde os med Jesus Kristus:

Frontal half-length portrait of President Gordon B. Hinckley. President Hinckley’s hands are resting on the back of a chair. The image is the official Church portrait of President Hinckley as of 1995. This was President Hinckley’s last official portrait. President Hinckley died 27 January 2008.

Jeg mener, at det stedfortrædende arbejde for de døde minder om selveste Frelserens stedfortrædende offer i højere grad end noget andet arbejde, som jeg kan komme i tanker om. Det udøves i kærlighed, uden håb om nogen form for modydelse eller tilbagebetaling eller noget andet i den retning. Hvilket herligt princip [foredrag i Birmingham, England, 29. aug. 1995].

(Gordon B. Hinckley, »Excerpts from Recent Addresses of President Gordon B. Hinckley«, Ensign, jan. 1998, s. 73)

  • Hvordan kan deltagelse i dåb og anden tempeltjeneste for de døde hjælpe os til at blive mere som Frelseren?

Uddyb din forståelse

Forestil dig, at du og dine venner en dag i skolen drøfter jeres planer for weekenden. En ven siger, at han glæder sig til at tage til templet for at udføre dåb for de døde sammen med andre unge i sin menighed. En anden ven, Kaya, har et forvirret udtryk i sit ansigt og spørger: »Dåb for de døde? Hvad er det?«

  • I hvor høj grad har du tillid til, at du kan besvare dette spørgsmål på en måde, som Kaya kan forstå?

Brug noget tid på at øge din forståelse af ordinancen dåb for de døde ved at vælge at studere en eller flere af følgende ressourcer eller ved at søge efter dine egne ressourcer. Mens du studerer, så se efter nogle ting, du kan dele med en som Kaya, der gerne vil forstå denne praksis bedre.

Afgør elevernes behov. Frem for at give eleverne følgende hjælpekilder at studere kan det være gavnligt selv at lade dem lede efter og finde ressourcer, som kan øve dem i at finde pålidelige informationskilder.

Eleverne kan også have gavn af at studere yderligere ressourcer i afsnittet »Kommentar og baggrundsinformation« i slutningen af denne lektion.

Udover at bede eleverne om at fortælle, hvad de har lært af deres studium, kan du overveje også at give dem mulighed for at øve sig i at forklare læren om dåb for de døde for en person som Kaya, der ikke kender til denne ordinance. Dette kan gøres gennem et rollespil eller ved at lade eleverne nedskrive deres forklaringer og fortælle, hvad de har skrevet. Overvej at bede eleverne om at arbejde parvis eller i små grupper for at give mange mulighed for at forklare, dele og bære vidnesbyrd. Følgende punkter kan bruges i deres forklaringer:

  • Det, som ordinancen dåb for de døde viser om, hvordan vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, forholder sig til os hver især.

  • Dine egne oplevelser med at deltage i denne ordinance.

Handl ud fra det, du har lært

Tænk på dine personlige oplevelser med slægtsforskning og tempeltjeneste. Tænk over, hvad der har gjort disse oplevelser meningsfulde, og alle de forhindringer, du har stået over for. Lav derefter en enkel, personlig plan for, hvordan du vil anvende det, du har lært og følt i dag. Du kan for eksempel overveje at lave en plan om at komme i templet, få en tempelanbefaling, bruge FamilySearch til at finde navne på dine forfædre, der har brug for at modtage dåbsordinancen, gøre noget for at få din tempeloplevelse til at blive mere meningsfuld eller tænke på en af dine egne inspirerede idéer. Følg Helligåndens tilskyndelser om at lave en plan, der er den rigtige for dig. Skriv din plan ned i din studiebog.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvordan relaterer dåb for de døde til Jesus Kristus og hans opstandelse?

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Portrait of Elder D. Todd Christofferson. Photographed in March 2020.

Vores iver efter at forløse de døde og den tid og de ressourcer, vi bruger i forbindelse med dette engagement, er frem for alt et udtryk for vores vidnesbyrd om Jesus Kristus. Det udgør så stærkt et udsagn, som vi er i stand til at fremsætte, om hans guddommelige karakteregenskaber og mission. Det vidner for det første om Kristi opstandelse, for det andet om hans forsonings uendelige rækkevidde …

Vi lader os døbe for de døde, fordi vi ved, at de skal opstå.

(D. Todd Christofferson, »De dødes forløsning og vidnesbyrdet om Jesus«, Liahona, jan. 2001, s. 10)

Udførte medlemmer af Kristi kirke på Det Nye Testamentes tid dåb for de døde?

Stedfortrædende dåb blev først udført, efter Jesus var opstået. Det eneste skriftsted i Bibelen, der nævner noget om stedfortrædende dåb for de døde, er 1 Korinther 15:29 . Men andre gamle tekster bevidner, at dåb for de døde blev udført af nogle af de første kristne.

»Jesus Kristus underviste om, at dåb er nødvendig for at opnå evigt liv (se Joh 3:5). Paulus selv blev døbt og belærte om, at vi gennem denne vigtige ordinance kunne ›leve et nyt liv‹ ( Rom 6:4 ; se også ApG 9:18). Alligevel er millioner af vor himmelske Faders børn døde uden at opnå kundskab om Jesus Kristus eller modtage dåbens afgørende ordinance. At Paulus påpegede dåb for de døde over for de første kirkemedlemmer kan tyde på, at de kendte til Guds plan om at forløse de døde (se også Joh 5:25, 28 ; 1 Pet 3:18-19 ; 4:6)« (New Testament Student Manual, 2014, s. 385).

Hvornår begyndte medlemmer af Kristi kirke i de sidste dage at udføre dåb for de døde?

For at høre historien om den genoprettede kirkes implementering af dåb for de døde kan du overveje at se videoen »Gode tidender: Historien om dåb for de døde« (6:55), som findes på ChurchofJesusChrist.org.

2:3

Hvor kan jeg få mere at vide om dåb for afdøde?

»Hvad er dåb for afdøde?« (1:22), findes på ChurchofJesusChrist.org

1:22

»To apostle leder en virtuel rundvisning i templet i Rom i Italien« (11:31, se fra tidskode 1:23 til 4:13)

11:31

Supplerende læringsaktiviteter

Deltagelse i tempeltjeneste og slægtsforskning

For at inspirere eleverne til at deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning kan du overveje at bede eleverne om at studere talen »Børnenes hjerte skal vende sig« (Liahona, nov. 2011, s. 24-27) af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum. Hvilke opfordringer giver ældste Bednar de unge? Hvorfor giver han disse opfordringer? Hvilke velsignelser kommer der af at deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning? Alternativt kan du vise videoen »Åndelig dynamit« (2:41), der findes på ChurchofJesusChrist.org.