Et af formålene med evangelisk mesterlære er at hjælpe dig med at lære om og anvende principper for at opnå åndelig kundskab for at blive mere som Jesus Kristus. Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig med at forstå og anvende det specifikke princip om at handle i tro på Jesus Kristus, når der opstår svære udfordringer og spørgsmål.
Mulige læringsaktiviteter
Når der opstår vanskelige udfordringer og spørgsmål
I løbet af livet støder vi alle på vanskelige udfordringer og spørgsmål, som måske ikke er så ligetil at løse. Læs følgende scenarier, mens du tænker på lignende oplevelser, som du eller nogle, du kender, har haft.
En ung mand har mange spørgsmål om Kirkens retningslinjer og begynder at spekulere på, om Kirken virkelig er sand.
En ung kvinde ser et indlæg på de sociale medier, der sætter spørgsmålstegn ved en af Kirkens lære. Nu begynder hun selv at undre sig over den doktrin.
En ung kvinde spekulerer på, om bønner virkelig besvares, efter at hendes bror led og døde af en dødelig sygdom på trods af bønner og velsignelser, han fik.
Hvilke forskellige måder kan folk vælge at reagere på, når de står over for vanskelige udfordringer eller spørgsmål som disse?
Brug et øjeblik på at overveje de oplevelser, du har haft med vanskelige udfordringer og spørgsmål. Det kan være nyttigt at tænke over følgende spørgsmål: Har du haft succes med at finde svar? Hvad har hjulpet dig med at finde fred? Hvad har ikke hjulpet?
Hvad er nogle af de spørgsmål eller udfordringer, som du (eller som andre, du kender) har, som ikke er lette at løse?
Hvorfor tror du vor himmelske Fader lader os gå rundt med ubesvarede spørgsmål i stedet for altid at give os svarene?
Når der opstår spørgsmål, er det vigtigt at huske, at Herren opfordrer os til at stille spørgsmål og søge svar (se Matt 7:7-8 ; Jak 1:5-6 ; L&P 42:61). At stille spørgsmål og søge svar er en vigtig del af vores bestræbelser på at lære sandheden at kende, og anvende og efterleve det, vi har lært i vores søgen efter at blive mere som Frelseren og vores himmelske Fader.
Tre principper, der kan guide os i vores forsøg på at løse spørgsmål eller problemer og vokse i vores forståelse af evig sandhed, inkluderer:
Handl i tro.
Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv.
Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt angivne kilder.
Alle disse tre principper kan være vigtige at bruge, når du står over for spørgsmål og bekymringer, som ikke let kan løses, eller når du oplever prøvelser.
Handl i tro
Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig med at forstå følgende princip: Når vi handler i tro, giver Herren os fred og styrke, mens vi søger svar på vores spørgsmål og bekymringer.
Besvar det følgende spørgsmål i din studiebog:
Hvad tror du, at det vil sige at handle i tro?
Uddyb din forståelse af, hvad det betyder at handle i tro, ved at gennemføre nedenstående læringsaktivitet. Det kan være nyttigt at studere sammen med en anden, så du kan øve dig på at forklare din forståelse og lære af andre.
Overvej inden den næste aktivitet at give eleverne mulighed for at drøfte og undervise hinanden i det, de har studeret, det der var betydningsfuldt for dem samt de spørgsmål, de har. De kan overveje følgende:
Hvilke egenskaber og kendetegn ved vor himmelske Fader og Jesus Kristus øger din tillid og tiltro til dem? Hvordan kan det at vide eller tro disse ting om vor himmelske Fader og Jesus Kristus hjælpe dig med at handle i tro?
Hvilke handlinger kan du foretage, når du står over for vanskelige spørgsmål eller udfordringer, hvis du stræber efter at handle i tro?
Kender du til andre ressourcer, der kan hjælpe en anden med at lære at handle i tro?
Tænk igen på de vanskelige spørgsmål og udfordringer, du står over for, eller gennemgå scenarierne fra begyndelsen af lektionen. Øv dig med en af disse i tankerne i at anvende det, du har lært om at handle i tro ved at svare så detaljeret som muligt på de følgende spørgsmål.
Hvilken udfordring eller hvilket spørgsmål har du valgt til at øve dig i at handle i tro?
På hvilke to eller tre måder kan man handle i tro i denne situation?
Hvad kan i denne situation gøre det vanskeligt at handle i tro på Jesus Kristus? Hvordan kan du overvinde disse udfordringer?
Hvad vil du specifikt huske på i forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, når du står i denne situation? Hvordan kan det hjælpe dig at huske disse ting?
Overvej at lade eleverne fortælle klassen om deres svar, herunder deres vidnesbyrd om, hvad Helligånden i løbet af lektionen har lært dem om at handle i tro. Fortæl eleverne, at de i hele deres tid i seminar fortsat vil få mulighed for at øve sig på at anvende dette princip. Bed dem om at begynde eller fortsætte med at øve sig på at bruge dette princip i deres eget liv.
Kommentar og baggrundsinformation
Er det forkert at have spørgsmål om evangeliet?
Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab har sagt følgende om det vigtige i ærlige spørgsmål:
Billede
Official portrait of Elder Dieter F. Uchtdorf of the Quorum of the Twelve Apostles, 2006. Called as Second Counselor in the First Presidency, 3 February 2008. Made official portrait in 2008 replacing portrait taken in 2004.
Det er naturligt at have spørgsmål – et frø i form af oprigtig søgen er ofte spiret og blevet til træer af forståelser. Der er kun få medlemmer af Kirken, som ikke fra tid til anden har kæmpet med alvorlige eller følsomme spørgsmål. Et af formålene med Kirken er at modne og fremelske troens frø – også dem i tvivlens og uvishedens sandede jord. Tro er et håb om det, som ikke ses, men som er sandt.
Mine kære brødre og søstre, betvivl derfor først jeres tvivl, før I betvivler jeres tro. Vi må aldrig lade vores tvivl tage os til fange og holde os væk fra den guddommelige kærlighed og fred eller de gaver, som kommer af tro på Herren Jesus Kristus.
Hvordan kan jeg forbedre min evne til at handle i tro?
Præsident Russell M. Nelson underviste om en proces, vi kan gennemføre for at øge vores tro:
Billede
Official portrait of Elder Dieter F. Uchtdorf of the Quorum of the Twelve Apostles, 2006. Called as Second Counselor in the First Presidency, 3 February 2008. Made official portrait in 2008 replacing portrait taken in 2004.
Vores tro øges hver gang vi <lds-p class=“rte2-style-org-ldschurch-rte-paragraphid-AnnotatedParagraphRichTextElement” data-aid=“b4ef14ae-904c-4020-be57-3e905b279aff” data-pid=“61“>udøver vores tro på ham. Det er det at lære ved tro betyder.
Hver gang vi for eksempel har tro til at være lydige mod Guds love – selv når mange nedgør os – eller hver gang vi modstår dårlig underholdning eller ideologier, der taler for brud på pagter, <lds-p class=“rte2-style-org-ldschurch-rte-paragraphid-AnnotatedParagraphRichTextElement” data-aid=“a7d58c0e-b770-41fd-a9a0-68d422980ee9“ data-pid=“62“>udøver vi vores tro, hvilket så øger vores tro.
Virkelige scenarier om personer, der handler i tro
Overvej at se følgende video og bemærk, hvad du kan lære af disse personer, der kan hjælpe dig med at handle i tro, når du har vanskelige spørgsmål eller udfordringer.
<h3 class=“cms-Headings-H3“>Hvorfor behøver jeg ikke være bange for uafklarede spørgsmål?
Supplerende læringsaktiviteter
At søge svar på spørgsmål
For at hjælpe eleverne til bedre at forstå, hvorfor vor himmelske Fader lader os vokse ved at lade os søge svar på vores spørgsmål, kan du overveje at vise eksempler på hjemmesider, der indeholder en side med »ofte stillede spørgsmål« (FAQ). Hjælp eleverne til at forstå, at formålet med en FAQ-side er at give hurtige, lettilgængelige svar på potentielle problemer.
Hvorfor tror du, at vor himmelske Fader ikke bare straks giver os alle svarene på vores spørgsmål, som en FAQ-side gør?