Seminar
Johannes 14-17


Johannes 14-17

Overblik

I løbet af sin sidste aften med sine disciple underviste og trøstede Jesus Kristus dem. Han lærte dem om, hvordan han var »vejen, sandheden og livet« (Joh 14:6), og hvordan de kunne vise ham deres kærlighed ved at holde hans bud. Frelseren opfordrede dem til at blive i ham og underviste dem om Helligåndens mission. Jesus Kristus bad for dem, da han bad sin storslåede ypperstepræstelige bøn.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis må forberedes på forhånd til hver lektion.

Johannes 14:1-6; 15:1-11

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at reflektere over deres forhold til Jesus Kristus og over, hvordan de kan følge ham og modtage hans styrke og støtte.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at finde eller tage et billede af en sti eller en vinstok eller et træ med grene. Bed eleverne om at tænke over, hvordan deres billede minder dem om Jesus Kristus, og at tage deres billede med til klassen.

  • Undervisningsmuligheder: Overvej at bede eleverne om at undervise i denne lektion. Eleverne kan på forhånd forberede sig på at undervise i en del af lektionen, eller de kan forberede sig og undervise i løbet af undervisningen.

  • Uddelingsark: »Jesus Kristus, er ›vejen og sandheden og livet‹ (Joh 14:6)«

  • Genstand: En gren eller en del af et vintræ

  • Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at dele eleverne op i små grupper i private rum for at de kan undervise hinanden i deres forberedte lektion.

Johannes 14:15-31; 15:10-14

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne med at vise deres kærlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus ved at holde deres bud.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at se »Elsker I mig, så hold mine bud«, en tale fra generalkonferencen i oktober 2015 af Carole M. Stephens, tidligere fra Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, fra tidskode 0:00 til 4:31. Bed eleverne om at tænke over, hvad denne beretning kan lære os om, hvorfor Herren giver os befalinger.

  • Forslag til undervisning via videokonference: Bed eleverne om at invitere en forælder eller et andet familiemedlem til at deltage i drøftelsen om, hvordan man ved, om nogen elsker andre.

Johannes 14-16

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at finde frem til, hvordan Helligånden opfylder sine roller i deres liv.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at forberede sig på at besvare spørgsmålet: »Hvordan hjælper Helligånden jer?« med eksempler fra skrifterne eller personlige oplevelser.

  • Materialer til eleverne: Små sedler eller notekort, som eleverne kan skrive på

  • Indhold, der kan vises: Skemaet med Helligåndens roller

  • Forslag til undervisning via videokonference: Lav et dokument, der indeholder skemaet, og som deles. Bed eleverne om at skrive deres svar i skemaet. Eleverne kan få tildelt bestemte felter. Vis det færdige skema, så alle kan se det.

Johannes 17

Formål med lektionen: Denne lektion vil opfordre eleverne til at lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus bedre at kende.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse 3 Nefi 19:16, 26-33 og tænke over, hvordan det ville føles at høre Frelseren bede for dem til vor himmelske Fader.

  • Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at bruge forslaget i afsnittet »Supplerende læringsaktiviteter« med titlen »Tegneaktivitet – bliv ét« i denne lektion for at hjælpe eleverne med at forstå, at vi naturligt bliver mere forenet med hinanden, når vi hver især kommer Jesus Kristus nærmere.

Evangelisk mesterlære: Johannes 17:3

Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til at lære mesterlæreskriftstedshenvisningen og nøglesætningen for Johannes 17:3 udenad, forklare læresætningen og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i en situation fra det virkelige liv.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at finde en person, der kender vor himmelske Fader og Jesus Kristus godt. Bed eleverne om at spørge den person, hvad der har hjulpet dem til at lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus at kende.

  • Indhold, der kan vises: Instruktioner og spørgsmål under hver af de tre overskrifter, der svarer til principperne for at opnå åndelig kundskab

  • Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at bruge private rum for at give eleverne mulighed for at arbejde i små grupper, mens de anvender principperne for at opnå åndelig kundskab i scenariet i lektionen. Lad derpå klassen samles igen for at drøfte, hvad hver gruppe har lært.

Udskriv