Seminar
Johannes 17


Johannes 17

Frelserens store ypperstepræstelige bøn

Billede
Jesus has his eyes closed in prayer, the back of the disciples heads are in the foreground. Outtakes include a view of just the disciples in prayer and just Jesus in a green field with his head bowed in prayer.

Jesus Kristus bad sin store ypperstepræstelige bøn (hvilket betyder, at han bønfaldt vor himmelske Fader på vegne af sine apostle og alle dem, der tror på ham) kort tid før, han led for vores synder. Som en del af sin bøn sagde Jesus, at det at kende Faderen og Sønnen er at få evigt liv (se Joh 17:3). Denne lektion vil opfordre dig til at lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus mere personligt at kende i dit liv.

Brug af tavlen. At bruge tavlen effektivt under lektionen kan forberede eleverne til at lære. Det kan også opfordre til meningsfuld deltagelse, især fra dem, der lærer visuelt. Du kan bruge tavlen til at opridse nøglepunkterne eller principperne i en lektion, lave et diagram over en læresætning eller en begivenhed, vise kort, tegne ting, der er beskrevet i skrifterne, lave oversigter eller andre aktiviteter, der kan fremme læringen.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse 3 Nefi 19:16, 26-33 og tænke over, hvordan det ville føles at høre Frelseren bede for dem til vor himmelske Fader.

Mulige læringsaktiviteter

At kende vor himmelske Fader og Jesus Kristus personligt

For at skabe mere enhed i klassen kan du overveje at tilpasse følgende aktivitet. I stedet for at stille de første to spørgsmål om en historisk person kan du give hver elev en makker, som de ikke kender særlig godt i forvejen. Bed dem om at tænke på en eller to ting, de ved om denne person. Giv dem derefter to minutter til at tale med deres makker. med enkle instruktioner om at »lære dem lidt bedre at kende«. Bed efter de to minutter eleverne om at drøfte forskellen på at kende noget til nogen og faktisk lære dem at kende.

Tænk på en vigtig person i dit lands historie.

  • Hvilke ting ved du om denne person?

  • Hvordan vil du beskrive forskellen på din viden om den historiske person, og hvor godt du kender et nært familiemedlem?

Brug nu noget tid på at skrive i din studiebog, hvad du føler om din viden om vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Er det kun baseret på fakta, at du kender til dem, eller er det mere personligt end det? Hvordan tror du, at det vil velsigne dit liv at kende dem på et endnu mere personligt plan?

Jesus bad for sine disciple.

Om aftenen inden Frelserens lidelser i Getsemane, forræderiet og korsfæstelsen, fremsagde han en hellig bøn, der er kendt som den store ypperstepræstelige bøn. Han bad til vor himmelske Fader for sine disciple, deriblandt hans tilhængere, der lever i vor tid (se Joh 17:20). Prøv at forestille dig, hvordan det må have været for apostlene at høre Jesus bede for dem denne hellige nat.

Hvis eleverne blev bedt om at udføre elevforberedelsen, kan du overveje at bede dem om at fortælle om deres indsigt.

  • Hvad kan vi lære om Frelseren af hans eksempel på at bede for sine disciple og alle dem, der følger ham, før han lider i Getsemane og bliver anholdt?

Læs Johannes 17:1-3 og se efter de velsignelser, som Jesus Kristus bad om, at hans disciple ville modtage.

  • Hvad ønsker Jesus Kristus for sine disciple?

Vendingen »evigt liv« ( v. 2-3) misforstås ofte til blot at betyde at leve for evigt. Frelseren bad om, at vi ville modtage meget mere end det. »Evigt liv« er »den form for liv, som Gud vor evige Fader lever … Evigt liv, eller ophøjelse, er at leve i Guds nærhed og fortsætte som en familie (se L&P 131:1-4)« (Gospel Topics, »Eternal Life«, topics.ChurchofJesusChrist.org). Overvej at skrive denne definition i dine skrifter nær vers 3 .

  • Hvad er ifølge vers 3 en af de ting, der kræves af os for at modtage evigt liv?

En sandhed, vi lærer af Frelserens bøn, er, at for at modtage evigt liv må vi lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus at kende.

  • Hvorfor tror du, at vi har brug for virkelig at kende vor himmelske Fader og Jesus Kristus for at modtage evigt liv?

Ældste Michael John U. Teh fra De Halvfjerds forklarede vigtigheden af at kende Frelseren:

Billede
Official Portrait of Elder Michael John U. Teh. Photographed in 2015. Background replaced in March 2017.

Vi må anerkende, at den vigtigste stræben i vores liv er at kende Frelseren. Den bør prioriteres over alt andet.

(Michael John U. Teh, »Vor personlige Frelser«, Liahona, maj 2021, s. 99)

  • Hvorfor tror du, at det at kende Frelseren er den vigtigste stræben i vores liv?

  • Hvad kan gøre det svært at prioritere at lære Frelseren at kende, frem for andre gøremål i dit liv?

Tænk et øjeblik over, hvordan et nært forhold, du har med et familiemedlem eller en ven, udviklede sig. Hvad gjorde du for at lære dem bedre at kende? Var der nogle vigtige oplevelser, der hjalp dig til virkelig at kende dem? Hvor lang tid har det taget for forholdet at udvikle sig?

  • Hvordan kan du anvende de handlinger, der hjalp dig til at udvikle et nært forhold til et familiemedlem eller en ven, til at lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus at kende?

For yderligere forslag til, hvordan man lærer vor himmelske Fader og Jesus Kristus at kende, kan du overveje at dele udtalelser fra afsnittet »Kommentar og baggrundsoplysninger«.

Overvej at bede eleverne om at besvare følgende spørgsmål i små grupper, så flere elever kan dele.

  • Hvilke oplevelser har du haft, der har hjulpet dig til at lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus at kende? Hvad har du lært gennem disse oplevelser?

Lær Frelseren at kende gennem hans bøn

For at give eleverne mulighed for at studere hele kapitlet i stedet for kun de vers, der er foreslået i det følgende afsnit, kan du overveje at tildele afsnit i kapitlet til forskellige elever og bede dem om at fortælle klassen, hvad de har lært.

En måde at lære Frelseren at kende på er gennem hans bønner. Brug et par minutter på bedre at lære, hvem Frelseren er, ved at studere det, han bad om i Johannes 17 . Nogle af de vers, du kan vælge at fokusere på, er Johannes 17:4-11, 20-26 .

  • Hvad lærer du om Jesu Kristi forhold til sin Fader af denne bøn?

  • Hvilke velsignelser ønsker Jesus Kristus for os?

  • Hvorfor tror du, at han bad for, at du skulle modtage disse specifikke velsignelser?

  • Hvad lærte du om Jesus Kristus og vor himmelske Fader, der får dig til at ønske at lære dem endnu bedre at kende?

Forestil dig, hvordan det ville være at være så tæt på vor himmelske Fader og Frelseren, at dit forhold kunne beskrives som at være ét med dem. Hvordan ville det føles for dig? Hvordan ville dit liv blive bedre? Vor himmelske Fader og Jesus Kristus elsker dig så højt og ønsker at være ét med dig. Jesus Kristus bad vor himmelske Fader om at hjælpe dig til at have et nært forhold til dem. Husk på, at et sådant forhold vil kræve tid og stræben at udvikle sig i løbet af dette liv og i det næste.

Skriv i din studiebog, hvad du er villig til at gøre for at lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus bedre at kende. Medtag, hvordan du tror, at du får vished om, at dit forhold til dem vokser sig stærkere, og hvordan du tror, at det forhold vil velsigne dit liv.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvad kan vi gøre for at lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus bedre at kende?

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt:

Billede
Official Portrait of President Henry B. Eyring taken March 2018.

Hvis I ønsker at komme tæt på en, som har stået jer nær, men som I er gledet væk fra, så ved I, hvad I skal gøre. I finder en måde at tale med dem på, I lytter, og I finder ud af, hvad I kan gøre for hinanden. Jo oftere det sker, jo længere tid det foregår, jo dybere bliver den gensidige hengivenhed. Hvis der går lang tid, hvor man ikke taler sammen, så lytter man mindre, man gør mindre, og båndet mellem jer svækkes.

Gud er fuldkommen og almægtig, og I og jeg er almindelige dødelige. Men han er vor Fader, han elsker os, og han giver os samme mulighed for at komme tættere på ham, som en god ven ville. Og I vil gøre det på nogenlunde samme måde: Tale, lytte og gøre.

(Henry B. Eyring, »At komme Gud nærmere«, Stjernen, juli 1991, s. 66)

Ældste C. Scott Grow fra De Halvfjerds har forklaret:

Billede
Official Portrait of Elder C. Scott Grow. Photographed March 2017.

Mine unge venner, vi kan begynde at lære Gud at kende gennem bøn …

Når I dagligt studerer skrifterne, alene og med jeres familie, så vil I lære at genkende Åndens røst, og I vil lære Gud at kende …

Når vi søger at gøre Herrens vilje ved trofast at tjene ham og vores medmennesker, kan vi mærke hans godkendelse og virkelig lære ham at kende.

Frelseren fortæller os, at den allerbedste måde at lære Gud at kende på er ved at blive ligesom ham. Han sagde: »Hvad slags mænd burde I derfor være? Sandelig siger jeg til jer: Ligesom jeg er« [ 3 Ne 27:27 ].

Værdighed er afgørende for at blive ligesom ham …

Gud kender jer og indbyder jer til at kende ham. Bed til Faderen, studér skrifterne, søg efter at gøre Guds vilje, stræb efter at blive ligesom Frelseren og følg retskafne mentorer. Når I gør det, så vil I lære Gud og Jesus Kristus at kende, og I vil arve evigt liv.

(C. Scott Grow, »Og dette er det evige liv«, Liahona, maj 2017, s. 121-124)

Supplerende læringsaktiviteter

Video – bliv ét

Hjælp eleverne til at forstå, hvordan Jesu Kristi disciple kan blive ét gennem ham, på trods af deres forskelligheder, ved eventuelt at vise videoen »Ét i Kristus« (4:48), der findes på ChurchofJesusChrist.org.

Tegneaktivitet – bliv ét

Overvej at bede en elev om at demonstrere følgende aktivitet på tavlen, mens de andre elever udfører den i deres studiebog.

Bed eleverne om at lave et diagram på en tom side ved at skrive deres navn i nederste venstre hjørne, en vens navn nederst i midten, et familiemedlems navn i nederste højre hjørne og vor himmelske Fader og Jesus Kristus øverst i midten.

Bed dernæst eleverne om at tegne en lige linje fra deres navn til Jesus Kristus og derefter fra hvert af de andre navne til Jesus Kristus.

Bed dem om at forestille sig, at hver person på siden bevæger sig mod Jesus Kristus langs de linjer, som eleven tegnede. Hvad sker der med afstanden mellem disse personer, når hver enkelt kommer Frelseren nærmere?

Bed eleverne om at læse Johannes 17:18-26 og se efter, hvad der naturligt sker med forholdet mellem Jesu Kristi disciple, når hver person bliver mere som Frelseren.

Anvendelse af generalkonferencen til at øge vores forståelse af skriften

Giv hver elev en kopi af ældste David A. Bednars tale, »Kender I mig«, (Liahona, nov. 2016, s. 102-105). Giv eleverne tid til at studere og se efter yderligere årsager til, at vi har brug for at kende Frelseren, såvel som ting, vi kan gøre for at lære ham bedre at kende.

Udskriv