Seminar
Matthæus 19:16-30; Markus 10:17-31


Matthæus 19:16-30; Markus 10:17-31

»Hvad mangler jeg så?« (Matt 19:20)

Lawyer asks Jesus what he should do to inherit eternal life. Outtakes include the desert landscape, Jesus with the two men/lawyers with his disciples and followers in the background, and some of the images from “Christ and the Rich Young Ruler.”

En velhavende ung mand spurgte Jesus, hvad der krævedes af ham for at opnå evigt liv. Jesus opfordrede kærligt den unge mand til at sælge sine rigdomme og følge ham. Denne lektion vil opmuntre dig til at lære af Frelseren, hvad han ønsker, at du gør, når du søger at blive bedre til at følge ham.

Tilpas lektionens indhold Undervisningsforslag i denne vejledning bør tilpasses, så de bedst opfylder elevernes behov. Ud fra Helligåndens tilskyndelse kan du bruge personlige erfaringer og idéer og være fleksibel, når du tilpasser lektionens materiale.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på et tidspunkt, hvor de var taknemmelige for at være blevet korrigeret af nogen. Hvordan kan det være et tegn på kærlighed, at nogen hjælper os med at se, hvor vi kan forbedre os?

Mulige læringsaktiviteter

Råd om, hvordan du kan forbedre dig

Overvej at udbygge følgende aktivitet ved at dele et personligt eksempel ved hjælp af følgende spørgsmål. Bed derefter eleverne om at gøre det samme parvis.

Vælg noget, du kan lide at lave, og som du er god til (for eksempel en sportsgren, et musikinstrument, en hobby, et fag i skolen eller på arbejde). Evaluer derefter ærligt dine evner i den aktivitet og dit ønske om at forbedre dig ved at besvare spørgsmål som følgende:

  • Hvad er dine stærke sider? Hvilke svagheder har du?

  • Hvis du kunne vælge en hvilken som helst person til at observere dig og derefter give dig konkrete råd om, hvordan du kan forbedre dig, hvem skulle det så være? Hvorfor?

Bed eleverne om at udføre den næste instruktion i stilhed på grund af dens personlige karakter.

Stil nu dig selv de samme spørgsmål igen, men denne gang med dine åndelige fremskridt i tankerne (du kan f.eks. fokusere på din viden om evangeliet, din værdighed, dine ønsker om forbedring eller dine kristuslignende egenskaber).

For at opmuntre og opløfte klassemedlemmer kan du overveje at give eleverne to til tre minutter til at påpege åndelig styrke eller kristuslignende egenskaber, som de ser hos andre klassemedlemmer. Fokusér på anerkendelsen af dem, der måske har lave tanker om sig selv.

I Det Nye Testamente lærer vi om en ung mand, der valgte at søge råd hos Frelseren. Læs Matthæus 19:16-19 for at lære om denne unge mands spørgsmål, og hvordan Frelseren i første omgang svarede ham.

  • På hvilken måde tror du, at Frelserens svar til denne unge mand også gælder os?

  • Hvad lærer du om Jesus Kristus af hans svar?

Læs og overvej at markere det spørgsmål, den unge mand stillede, der er nedskrevet i Matthæus 19:20 . Overvej at omskrive hans spørgsmål i dine skrifter ved at bruge dine egne ord.

Præsident Harold B. Lee (1899-1973) sagde:

Head and shoulders portrait of LDS Church President Harold B. Lee.

Hvis vi vil opnå fuldkommenhed, må hver enkelt af os på et eller andet tidspunkt stille os selv dette spørgsmål: »Hvad mangler jeg så?«

(Kirkens præsidenters lærdomme: Harold B. Lee, 2000, s. 197)

  • Hvordan kan det at stille dette spørgsmål hjælpe os med at blive bedre til at følge Jesus Kristus?

  • Hvordan vil vores bestræbelser på at følge Frelseren blive påvirket, hvis vi ikke stiller dette spørgsmål?

  • Hvorfor er vor himmelske Fader og Jesus Kristus de bedst egnede til at vise dig, hvad du har brug for at ændre?

Markusevangeliet føjer nogle vigtige detaljer om Jesus Kristus til denne beretning. Læs Markus 10:21 , og søg efter beviser for den følgende sandhed: Eftersom Herren elsker os, vil han hjælpe os til at vide, hvad vi mangler i vores bestræbelser på at følge ham.

Læg mærke til, at Markus 10:21 ikke nævner, at Frelseren mundtligt udtrykte sin kærlighed. Og dog skrev Markus, at »Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham.« Brug lidt tid på at overveje, hvordan Jesus Kristus ser på dig, og den kærlighed, han føler for dig.

Overvej at vise det første af følgende spørgsmål og give eleverne tid til at overveje det, før de svarer.

  • Hvorfor er det vigtigt at vide, at Jesus Kristus elsker dem, der kommer til ham for at blive korrigeret?

  • Hvordan er tilskyndelser fra Frelseren i forhold til at forbedre os, et tegn på hans kærlighed?

  • Hvad fortæller Eter 12:27 om, hvordan Herren kan hjælpe dig?

Læs Markus 10:22 og bemærk, hvad den rige unge mand valgte at gøre.

Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede nogle mulige konsekvenser af den unge mands beslutning.

Head and shoulders portrait of Elder Bruce R. McConkie.

Vi kan kun spekulere på, hvilke fortrolige ting [den unge, rige mand] kunne have delt med Guds Søn, hvilket fællesskab han kunne have nydt med apostlene, hvilke åbenbaringer og syner han kunne have fået, hvis han havde været i stand til at efterleve det celestiale riges lov. Som det er, forbliver han navnløs. Men det kunne have været sådan, at hans navn var blevet erindret med ære blandt de hellige for evigt.

(Bruce R. McConkie, »Obedience, Consecration, and Sacrifice«, Ensign, maj 1975, s. 51)

Find måder, hvorpå alle elever kan svare på følgende spørgsmål. De kan svare gennem rollespil eller ved at skrive i deres studiebog. At give eleverne mulighed for at forklare, hvorfor vi bør følge Frelseren, kan hjælpe dem til et dybere ønske om at gøre det.

  • Hvis du kunne gå tilbage i tiden og tale med denne unge mand, før han besluttede sig for at afvise Frelserens opfordring, hvad ville du så sige til ham?

Er du villig til at spørge og adlyde?

Luk øjnene, og prøv at forestille dig, at Frelseren ser på dig med den samme kærlighed, som han havde til den unge mand i denne beretning.

Ældste Larry R. Lawrence fra De Halvfjerds fremsatte følgende opfordring og løfte.

Official Portrait of Elder Larry R. Lawrence. Photographed March 2017.

Jeg foreslår, at I allesammen prøver en åndelig øvelse inden længe, måske allerede i aften, når I beder. Stil ydmygt Herren følgende spørgsmål: »Hvad afholder mig fra at udvikle mig?« Med andre ord: »Hvad mangler jeg så?« Afvent derpå stille et svar. Hvis I er oprigtige, vil svaret snart komme tydeligt. Det vil blive en åbenbaring direkte rettet mod jer.

(Larry R. Lawrence, »Hvad mangler jeg så?« Liahona, nov. 2015, s. 35)

  • Hvilken virkning tror du, at det ville have i dit liv, hvis du afprøvede ældste Lawrences forslag? Hvilken virkning kan det have ikke at acceptere det?

  • Hvilken indflydelse har din viden om Kristi kærlighed til dig på din villighed til at stille dette spørgsmål?

Eleverne kan have gavn af at udføre følgende i deres studiebog:

Brug lidt tid på at spørge Gud, hvad han ønsker, at du ændrer i dit liv. Det kan være noget, du bør holde op med at gøre, begynde at gøre eller gøre anderledes. Reflekter derefter over dit liv, og skriv tanker og indtryk ned, der kommer til dig. (Hvis dit svar ikke kommer hurtigt, så fortsæt løbende med at spørge, og vær villig til at adlyde svaret, når du modtager det. Gud vil svare på det rette tidspunkt og på den måde, der er bedst for dig).

Del en personlig oplevelse, eller bed eleverne om at fortælle om et tidspunkt, hvor de var taknemmelige for at modtage kærlig korrektion i deres liv. Overvej at påpege, hvordan korrektion fra Gud kan komme (gennem et familiemedlem eller en kirkeleder, gennem læsning af skrifterne eller tilskyndelser fra Helligånden og så videre).

Kommentar og baggrundsinformation

Hvordan er tilskyndelser fra Frelseren i forhold til at omvende os, et tegn på hans kærlighed?

Ældste S. Mark Palmer fra De Halvfjerds har sagt:

Official Portrait of Elder S. Mark Palmer. Photographed in March 2017.

Hvis vi er ydmyge, vil vi se Herrens invitation til at omvende os, at ofre og at tjene som bevis på hans fuldkomne kærlighed til os. En invitation til at omvende sig er trods alt også en invitation til at modtage tilgivelsens og fredens vidunderlige gave.

(S. Mark Palmer, »Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham«, Liahona, maj 2017, s. 116)

Er det godt konstant at bekymre sig om sine mangler?

Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Official Portrait of Elder S. Mark Palmer. Photographed in March 2017.

Gør jeg nok? Hvad bør jeg ellers gøre? De handlinger, vi foretager os som svar på disse spørgsmål, er af afgørende betydning for vores lykke i dette liv og i evighederne …

Men samtidig ønsker vor himmelske Fader og Jesus Kristus ikke, at vi skal blive lammet af vedbleven usikkerhed under vores jordiske rejse og ikke vide, om vi har gjort nok for at blive frelst og ophøjet.

(Dale G. Renlund, »Handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og vandre med din Gud«, Liahona, nov. 2020, s. 111)

Markus 10:25 . Hvad betyder det, at »det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje«?

Nogle har sagt, at et nåleøje var en smal dør i Jerusalems bymur, der gjorde det nødvendigt at aflæsse en kamel, for at den kunne komme igennem. Der er intet bevis på, at en sådan dør nogensinde har eksisteret. Andre har foreslået, at man ved at ændre et bogstav i den græske tekst ville ændre betydningen af ordet i skriftstedet til et reb, ikke en kamel, som skulle gå igennem nåleøjet. Men da Jesus Kristus henviste til en kamel, der skulle igennem nåleøjet, var det sikkert et eksempel på en hyperbel, en tilsigtet overdrivelse med henblik på at vise, at »det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget« ( Matt 19:23).

(New Testament Student Manual [CES-hæfte, 2014], s. 63)

Mark 10:23-27 . Er det svært eller endog umuligt for en rig person at komme ind i himlen?

Joseph Smiths oversættelse af Markus 10:27 lyder: »For mennesker, der sætter deres lid til rigdomme, er det umuligt; men det er ikke umuligt for mennesker, der stoler på Gud og forlader alt for min skyld, for med sådanne er alle disse ting mulige« (JSO, Mark 10:26).

Supplerende læringsaktiviteter

2:26

Tilpasset råd fra Gud

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at Frelseren stillede den rige unge mand et krav, der var »specifikt tilpasset ham og hans situation« (»Sagtmodig og ydmyg af hjertet«, Liahona, maj 2018, s. 30).

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus kan også give hver enkelt af os tilpassede råd ud fra vores behov. For at vise eleverne eksempler på personlige, tilpassede råd, som enkeltpersoner har modtaget fra Gud, kan du overveje at dele ældste Larry R. Lawrence fra De Halvfjerds’ tale »Hvad mangler jeg så?« fra tidskode 02:41 til 07:20. Videoen findes på ChurchofJesusChrist.org/study/general-conference/2015/10/what-lack-i-yet?lang=dan

10:24

//media.ldscdn.org/webvtt/general-conference/october-2015-general-conference/2015-10-1050-elder-larry-r-lawrence-eng.vtt

Farisæeren og tolderen

Bed eleverne om at sammenligne holdningen til bøn hos de to mænd, der er skildret i Lukas 18:9-14 , og at drøftende spørgsmål som følgende:

  • Hvordan kan vores holdning påvirke vores ønsker om at søge råd og korrektion?

  • Hvordan kan det påvirke vores villighed til at acceptere og handle efter de råd, vi modtager fra Herren, lederne i hans kirke, vores forældre og andre?

For at arve evigt liv må vi være villige til at opgive, hvad end Herren kræver af os.

Sammenlign den unge mands reaktion i Markus 10:21–22 med andre, der blev bedt om at bringe lignende ofre. Nogle eksempler inkluderer Lehi (se 1 Ne 2:2-4); Peter, Jakob, Johannes og Andreas (se Matt 4:18-22); Matthæus, der også er kendt som Levi (se Luk 5:27-29); Moses (se Hebr 11:24-27) og trofaste mennesker i vore dage.

På hvilke måder opfylder Frelseren sit løfte, der er optegnet i Matthæus 19:29 , til dem, der er villige til at ofre alt, hvad han kræver af dem?