Seminar
Matthæus 26; Markus 14; Johannes 13


Matthæus 26; Markus 14; Johannes 13

Overblik

I løbet af påsken underviste Jesus sine disciple om at tjene og elske hinanden. Han fortalte, at han ville blive forrådt. Han indstiftede nadverordinancen som den nye måde for sine disciple at erindre ham på. Denne uge indeholder en lektion om evangelisk mesterlære, der kan øge elevernes beherskelse læren om nadveren, såvel som en lektion, der kan hjælpe dem med at vurdere deres læring og fremskridt.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis må forberedes på forhånd til hver lektion.

Johannes 13

Formål med lektionen: Denne lektion kan opmuntre eleverne til at søge lykke ved at tjene og elske andre, som Jesus gjorde.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at finde en mulighed for at tjene eller udvise kristuslignende kærlighed til en anden person.

  • Forslag til undervisning via videokonference: Udover at bede eleverne om at lave en personlig plan for at vise større andre kærlighed kan du overveje at lade klassen lægge en plan for i fællesskab at gøre noget venligt over for en anden person.

Matthæus 26:1-25

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at bruge Frelserens ord i skrifterne til at undersøge deres eget liv og afgøre, på hvilke områder de bør forbedre sig.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på et tidspunkt, hvor de har anvendt råd eller lærdomme fra skrifterne, Kirkens ledere eller Helligånden i deres liv. Hvordan ville deres tilværelse være anderledes, hvis de ikke havde valgt at anvende det råd?

Matthæus 26:26-30; Lukas 22:19-20

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå og føle vigtigheden af at huske på Frelseren, når de deltager i nadveren.

  • Elevforberedelse: Fortæl eleverne, at de i denne lektion vil blive bedt om at vurdere deres oplevelse med at deltage i nadveren. Bed eleverne om at tænke over deres seneste oplevelse med at tage nadveren og komme forberedt på at fortælle om det, de gjorde, tænkte eller følte, der hjalp dem med at huske på Frelseren.

  • Forslag til undervisning via videokonference: Overvej, hvilke kilder du vil henlede elevernes opmærksomhed på, når de forbereder sig på at studere nadverens lære. Koordinér en måde, hvorpå eleverne kan dele deres lektionsoplæg om nadveren parvis eller i små grupper.

Evangelisk mesterlære: Lukas 22:19-20

Formål med lektionen: Denne lektion giver eleverne mulighed for at øge deres beherskelse af læren om nadveren, idet de lærer henvisningen og nøgleudtrykket udenad, forklarer læresætningen og anvender principperne for at opnå åndelig kundskab.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvad der hjælper dem til at huske på Frelseren, når de deltager i nadveren, og være forberedt på at anvende eller fortælle om denne oplevelse i denne lektion.

Vurder din læring 5

Formål med lektionen: Denne lektion er beregnet til at hjælpe eleverne med at evaluere de mål, de har sat, og den læring og personlige vækst, de har oplevet under deres studier af Det Nye Testamente hidtil i år.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over flere af de seneste lektioner samt oplevelser, de har haft som følge af disse lektioner.

  • Billeder: Billeder, der hjælper eleverne til at huske nogle af de vigtige begivenheder og lærdomme, de har studeret i løbet af de seneste tre uger

  • Forslag til undervisning via videokonference: Mens eleverne deler deres forklaringer om Jesu Kristi andet komme, kan du overveje at bede den elev, der sidst delte, om at vælge, hvilken elev der skal fortsætte. Den elev kan derefter blive bedt om at tilføje mindst én detalje, der ikke tidligere er blevet nævnt, og derefter vælge en anden elev, der skal fortsætte. Denne proces kan gentages, indtil hele klassen ikke kan komme i tanke om flere detaljer, som de gerne vil forklare.

Udskriv