Matthæus 6:19-34
»Søg først Guds rige«
Som en del af bjergprædikenen lærte Jesus Kristus sine disciple: »Søg … først [at bygge] Guds rige og hans retfærdighed« (Matthæus 6:33). I denne lektion får I mulighed for at overveje og fortælle om vigtigheden af at sætte Gud først i jeres liv.
Mulige læringsaktiviteter
Frelseren lærer sine disciple: »søg først Guds rige«
Læs følgende scenarier fra det virkelige liv:
-
En ung mand i Californien i USA er en talentfuld surfer, men seminar ligger på samme tid som hans skoles surftræning.
-
En ung kvinde i Brasilien inviteres til en hædersplads ved sin venindes 15-års fødselsdagsfest, men hun skal være iført en kjole, der ikke overholder hendes standarder.
-
En ung mand i New Zealand er en talentfuld rugbyspiller, der forventes at modtage et tilbud om at spille professionelt, men han har alderen til at tage på fuldtidsmission.
Dette er eksempler på situationer, hvor unge kan vælge at sætte Gud først i deres liv, selvom det ikke vil være let.
-
Hvilke spørgsmål eller bekymringer kan de unge i disse situationer have vedrørende at sætte Gud først i deres liv?
-
Hvilke spørgsmål eller bekymringer kan I og jeres venner have om at sætte Gud først i jeres liv?
Når I studerer denne lektion, så bed Herren om at hjælpe jer med at håndtere jeres bekymringer, og føle vigtigheden af at sætte ham i første række. Læs et af følgende sæt af skriftsteder. Søg Helligåndens vejledning for at få hjælp til at finde og forstå sandheder, som Frelseren underviste i, og som kan hjælpe jer med at sætte Gud først i jer liv.
Mulighed A: Matthæus 6:19-24. I disse vers brugte Frelseren ordet skatte for at angive det, vi sætter stor pris på, og øje for at symbolisere vores livssyn eller fokus i livet. Joseph Smiths oversættelse præciserer, hvad Herren underviste om i vers 22: »Øjet er legemets lys; hvis du derfor alene har Guds ære for øje, skal hele dit legeme være fyldt med lys« (JSO, Matthæus 6:22 (i JSO, tillæg ]); se også L&P 88:67). Det kan også være nyttigt at bemærke, at ordet mammon henviser til verdslighed eller rigdom (se Matt 6:24, ).
Mulighed B: Matthæus 6:25-34. Joseph Smiths oversættelse af disse vers tydeliggør, at Herren talte til sine apostle om deres ansvar for at »gå … ud i verden … idet I underviser folket« (JSO, Matt 6:25-26). Herrens vejledning var specifik for de tolv apostle på dette tidspunkt, men det princip, han underviste om, gælder også for os. Læg mærke til eksemplerne på, hvordan Gud tager sig af sine skabninger, inklusive os. Når I studerer, så vær særlig opmærksomme på vers 33: Joseph Smiths oversættelse af dette vers begynder således: »Stræb derfor ikke efter det, der er af denne verden, men stræb først efter at opbygge Guds rige« (JSO, Matt 6:38).
-
Hvad fandt I, der var meningsfuldt for jer, da I læste Frelserens ord og inviterede til Helligåndens vejledning? Hvorfor var det meningsfuldt?
Frelseren underviste om sande principper i disse vers, herunder: Vi kan ikke tjene både Gud og mammon (eller verdslighed) og Hvis vi først søger at opbygge Guds rige, så vil han velsigne os med det, som han ved, vi har brug for).
-
Hvad ved I om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, der motiverer jer til at sætte dem først i jeres liv?
Unge mennesker, der sætter Gud i første række
Se om muligt en af følgende videoer om unge mennesker, der sætter Gud i første række. Videoerne passer til situationerne i begyndelsen af lektionen. (Alle videoer er tilgængelige via ChurchofJesusChrist.org.)
»Fortryder intet« (5:38): Den unge mand, der surfede.
»Ærbare unge kvinder« (3;50): Den unge kvinde, der bliver bedt om at bære en uanstændig kjole.
»En dag i missionen« (3:31): Den unge mand, der spillede rugby.
-
Hvad kunne I godt lide ved videoen? Hvad lærte I om at sætte Gud først?
-
Hvornår har I sat Gud først i jeres liv?
-
Hvilke velsignelser oplevede I som resultat af jeres beslutning?
Anspor andre til at sætte Gud i første række
Brug et øjeblik på at tænke over, hvordan Frelserens lærdomme om at sætte Gud først i sit liv gælder for jer. Fortsæt med at søge inspiration fra Helligånden, mens I gennemfører denne lektion.
Forestil jer, at jeres stavs- eller distriktspræsidentskab beder jeres kvorum eller klasse om at lave en video, der skal hjælpe de unge i dit område med at føle sig motiverede til at sætte Gud først i deres liv. Præsidentskabet planlægger at vise videoen ved et ungdomsarrangement.
Lav et detaljeret oplæg til jeres video. (I behøver ikke at optage en video. I skal blot lave et oplæg). Medtag følgende i jeres oplæg:
-
Mindst én sandhed, som Frelseren underviste om i Matthæus 6, og en forklaring om, hvordan den kan hjælpe unge med at sætte Gud først i deres liv.
-
Et nutidigt eksempel på nogle, der sætter Gud først i deres liv. Dette eksempel kan være noget, I selv eller nogle, I kender, har oplevet. Skriv et kort resume af eksemplet.
Inkluder også et eller flere af følgende i jeres oplæg:
-
En udtalelse fra en leder i Kirken
-
Billeder eller grafik, som I måske vil inkludere, og hvornår I vil inkludere dem
-
Jeres vidnesbyrd
Det kan være en god idé at dele jeres plan for en video med familie og venner. Det kan være et godt tidspunkt at gøre det, når I som familie drøfter dette emne i jeres Kom og følg mig-studium.
Hvis I har mulighed for det, kan du overveje at lave jeres video og dele den med andre.
Kommentar og baggrundsinformation
Hvilke velsignelser modtager vi, når vi Gud sætter Gud først i vores liv?
Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) sagde:
Vi må sætte Gud før alt andet i livet …
Når vi sætter Gud først, så vil alt andet falde på rette plads eller forsvinde ud af vores liv. Vores kærlighed til Herren vil danne grundlag for vore følelser, hvordan vi anvender vores tid, hvilke interesser vi får samt vores prioritering.
(Ezra Taft Benson, »Det største bud – du skal elske Gud«, Stjernen, juli 1988, s. 4)
Præsident Russell M. Nelson har sagt:
Er I villige til at lade Gud være den vigtigste indflydelse i jeres liv? …
Overvej, hvordan jeres villighed kan velsigne jer …
Hvis I har oprigtige spørgsmål om evangeliet eller Kirken, vil I, når I lader Gud råde, blive ledt til at finde og forstå de absolutte, evige sandheder, der vil vejlede og hjælpe jer til at forblive fast på pagtsstien.
Når I står over for fristelse – selv når fristelsen kommer, når I er udmattede eller føler jer ensomme eller misforstået – så forestil jer det mod, I kan mønstre, når I vælger at lade Gud råde i jeres liv, og når I bønfalder ham om at styrke jer …
Når I vælger at lade Gud råde i jeres liv, vil I selv opleve, at Gud er en »gud, der gør mirakler« [Mormon 9:11].
(Russell M. Nelson, »Lad Gud råde«, Liahona, nov. 2020, s. 94-95)
Hvad mente Frelseren, da han sagde: »I skal ikke bekymre jer for jeres liv« og »så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen«? (Matthæus 6:25, 34)
Hvad mente Frelseren, da han sagde: »Hver dag har nok i sin plage«? (Matthæus 6:34)
Denne sætning betyder »Tag ikke morgendagens problemer på forskud—du har problemer nok at tage dig af i dag« (Det Nye Testamente Elevhåndbog, s. 29).
Hvad er en alen? (Matthæus 6:27)
En alen var det almindelige længdemål blandt hebræerne. »Afledt af første led i albue, oprindelig om armlængde fra albue til fingerspids ca. 62,8 cm« (Den danske Ordbog »Alen«).