Romerbrevet 1-6
Overblik
Til de hellige, der boede i Rom, erklærede Paulus: »Jeg skammer mig ikke ved evangeliet« (Rom 1:16). Både jødiske og ikke-jødiske omvendte havde brug for hjælp til at forstå deres afhængighed af Jesus Kristus, og hvordan de kunne acceptere velsignelserne ved hans forsoning i deres liv. Paulus forsøgte at hjælpe de romerske hellige til at forstå Kristi nåde ved at undervise om dens forbindelse til tro og gerninger. Han underviste om, at vi får adgang til Frelserens kraft, når vi indgår og holder pagter med ham og lever »et nyt liv« (Rom 6:4).
Forbered undervisningen
Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis må forberedes på forhånd til hver lektion.
Romerbrevet 1
Formål med lektionen: Denne lektion hjælper eleverne med ikke at skamme sig over at give sig til kende som en discipel af Jesus Kristus.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at komme forberedte på at drøfte, hvorfor folk måske tøver med at give sig til kende som Kristi disciple eller at fortælle andre om evangeliet.
-
Videoer: »Forberedelse af Joseph F. Smith: True Blue, Through and Through« (1:31); »Abinadi vidner om Jesus Kristus« (25:38, se fra tidskode 14:39 til 18:39); »Den samme trøje« (5:01)
-
Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at præsentere quizzen ved at vise den for eleverne og enten lade dem fremhæve de svar, de mener er rigtige, eller skrive bogstaverne fra deres udvalgte svar i chatten. Svarene kan derefter drøftes et efter et, mens quizzen udføres, eller når emnerne dukker op i lektionen.
Romerbrevet 2-3
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til bedre at forstå det behov, vi alle har for at blive tilgivet for vores synder og blive retfærdiggjort gennem Jesus Kristus.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse definitionerne i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier fra lektionen om Romerbrevet 1-6 og være forberedt på med deres egne ord at fortælle definitioner på ord som retfærdiggørelse, tro og nåde.
-
Indhold, der kan vises: Definitionerne på retfærdiggørelse, tro, lov og nåde
-
Undervisningsforslag til videokonference: Bed en elev om at bruge tavlefunktionen og illustrere den foreslåede tegning for hele klassen.
Romerbrevet 4-5
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til at få en større forståelse af og påskønnelse af Jesu Kristi nåde.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse afsnittet »Nåde« i Guide til skrifterne og derefter identificere en måde, hvorpå de har set Guds nåde i deres liv.
-
Indhold, der kan vises: Diagrammet over tændstikfiguren i ørkenen og den medfølgende tekst
-
Undervisningsforslag til videokonference: Eleverne kan opdeles i private rum for at drøfte diagrammet. Sørg for at give tydelige instruktioner, så eleverne ved, hvad de søger at opnå. Det kan være en hjælp at vise de tre spørgsmål, som eleverne skal drøfte i de private rum.
Romerbrevet 6
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til at søge forandring gennem Jesus Kristus og blive bedre til at se, når disse ændringer sker.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på detaljer om deres dåb og måske tage et billede med derfra, hvis de har et. Nogle elever eller deres forældre har måske skrevet et indlæg i deres noter, da eleverne blev døbt. Det kan være interessant for eleverne at læse dette indlæg i noterne eller tale med deres forældre om detaljerne ved deres dåb, deriblandt dem, som eleverne måske har glemt.
-
Indhold, der kan vises: Et billede af, da du blev døbt
-
Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at bruge op til seks private rum til lærerens forslag, der hører til Romerbrevet 6:9-14 . Del eleverne op i grupper, og giv hver gruppe mindst et vers fra Romerbrevet 6:9-14 , som de kan drøfte sammen, hvorefter de fortæller klassen, hvad de har lært. Besøg hver gruppe kort for at give personlig hjælp og besvare spørgsmål efter behov. Sørg for, at eleverne er forberedte på at dele med deres klassekammerater, inden de afslutter de private rum.
Gennemgang af evangelisk mesterlære 17
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til at få en dybere forståelse af og evne til at forklare sandheder om et eller flere af mesterlæreskriftstederne fra Det Nye Testamente.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at bemærke alle forvirrende vers, udtryk eller ord i deres næste personlige studium eller familiestudium af skriften og komme forberedt på at dele dem med klassen.
-
Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at bruge private rum til at tale om, hvordan eleverne brugte de forskellige skriftstudiumsmetoder til at øge deres forståelse af mesterlæreskriftstederne.