Kapitel 14
Ægteskabet og familien er indstiftet af Gud
»Familien er et af Guds største værn mod ondskaben i vore dage. Hjælp jeres familie til at være stærke og tæt knyttede og værdige til vor himmelske Faders velsignelser.«
Fra Ezra Taft Bensons liv
Helt fra begyndelsen af deres ægteskab gjorde Ezra og Flora Benson deres hjem og familie til deres topprioritet. Da deres børn var små, begyndte de at indprente dem, at de ikke ønskede tomme stole i familien i evighederne.1 Præsident Benson gentog det samme budskab i sit virke som kirkeleder. Han sagde:
»Gud indstiftede familien, for at den skulle være evig. Jeg vidner af hele min sjæl om, at det er sandt. Må han velsigne os til at styrke vores hjem og hvert enkelt familiemedlem, så vi til sin tid kan aflægge rapport for vor himmelske Fader i hans celestiale hjem om, at vi alle er der – far, mor, søster, bror, alle som holder hinanden kær. Der er ingen tomme stole. Vi er alle vendt hjem.«2
For præsident og søster Benson begyndte indsatsen for at styrke familien med at pleje deres ægteskab. De var kærlige, hengivne, loyale og oprigtige. Selvom de ikke havde tilbøjelighed til at skændes, så havde de ofte meget ligefremme diskussioner.3 De nærede en total tillid til hinanden, som de anså for en af de største styrker i deres ægteskab. »Jeg har aldrig nogensinde været i tvivl om Floras loyalitet,« sagde præsident Benson.4
Præsident og søster Benson støttede og styrkede hinanden. »Flora havde større visioner for mig og mit potentiale end nogen anden i mit liv. Hendes tro og støtte har været en stor velsignelse,« sagde præsident Benson.5 Når han følte sig utilstrækkelig i sine krævende ansvar, tørrede søster Benson ofte hans tårer væk og trøstede ham.6 Hun søgte Herrens hjælp til at støtte ham, og hun opmuntrede sine børn til at gøre det samme. »Vi bad og fastede en masse for far,« har datteren Barbara sagt.7
Præsident og søster Benson lærte deres børn om vigtigheden af evige familierelationer ved at opbygge et stærkt ægteskab. »Vore forældre indgød en dyb loyalitet og kærlighed blandt os børn,« har sønnen Mark sagt. »Jeg tror ikke, at den atmosfære bare kommer helt naturligt i et hjem, men den fremmes og fremelskes af en omsorgsfuld og kærlig mor og far.«8
Den opførsel, som familien Benson forventede, såvel som den prioritet, de viste familien, tog udgangspunkt i evangeliet. De arbejdede på at skabe et hjem, hvor kærligheden var fremherskende, hvor børnene kunne lære og udvikle sig, og hvor de havde det sjovt. Familien Benson ønskede, at deres hjem var et helle fra verden. »Det betyder ikke, at vi ikke havde vores kampe,« har sønnen Reed udtalt. »Vi kunne ikke altid enes. Vi passede ikke altid vore pligter. Vi afprøvede til tider mors tålmodighed til det yderste. Men under det hele var der alligevel en følelse af familieenhed, og at vi trak på samme hammel.«9 Søster Benson har samstemmende sagt: »Ingen er fuldkommen. I vores familie er det ikke et mål at fremhæve, hvor den enkelte kommer til kort men at opmuntre hinanden til at blive bedre.«10
Børnene i familien Benson var stadig små, da deres far blev kaldet til at tjene i De Tolv Apostles Kvorum, og han var bekymret for, hvordan alle rejseaktiviteterne ville påvirke hans tid med dem. I sin dagbog skrev han: »Alle de mange rejseaktiviteter i Kirken vil medføre, at jeg kommer til at være meget væk fra min familie … Jeg håber inderligt, at jeg kan være der for min familie og holde dem stærke i Kirken og alligevel passe mine pligter som generalautoritet. Det bliver ikke nogen let opgave.«11
Det faktum, at det ikke var nogen let opgave, ansporede præsident Benson til at arbejde hårdt for at være tæt på sin familie. »Nogle af de dejligste og mest opløftende indtryk og oplevelser for sjælen i mit liv er knyttet til mit hjem og min familie,« sagde han.12
I 1957 foretog præsident Benson i sin egenskab af USA’s landbrugsminister en fireugers verdensomrejse med henblik på at afdække handelsmuligheder. Søster Benson og døtrene, Beverly og Bonnie, ledsagede ham. De rejste til 12 lande, hvor de mødtes med regeringsledere og så seværdigheder, flygtningebosættelser og landbrug. Præsident Benson følte, at rejsen havde været en succes, hvad angik nye handelsmuligheder, men også for Kirkens omdømme. Da de vendte hjem, ventede datteren Beth, da flyet landede. Da hun fik øje på sine forældre, løb hun dem i møde med tårer i øjnene. Hendes far rakte ud mod hende og gav hende et stort kærligt kram. »Trods alle de verdensundere [vi havde set,] så var det øjeblik pludselig det bedste på hele turen,« sagde han senere.13
Ezra Taft Bensons lærdomme
1
Familien er den vigtigste organisation nu og i al evighed.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige anser familien for at være den vigtigste organisation både nu og i al evighed. Kirken belærer om, at alt bør centrere sig i og omkring familien. Den understreger, at bevarelse af familielivet i tid og evighed har forrang frem for alle andre interesser.14
Der findes ingen tilfredsstillende erstatning for et hjem. Familien er lige så gammel som verden. Den er indstiftet af Gud.15
Ingen nation er stærkere end sine familier. Kirken bliver aldrig stærkere end sine familier. Som folk er vi ikke bedre end vore arnesteder, vores familie … Den gode familie er klippegrunden, civilisationens hjørnesten. Den må bevares. Den må styrkes.16
Som kirkeleder er jeg nogle gange blevet spurgt, hvorfor vi lægger så megen vægt på hjem og familie, når der er langt større problemer omkring os. Svaret er selvfølgelig, at de større problemer blot er en afspejling af personlige og familiemæssige problemer.17
Ægteskab og familieliv er indstiftet af Gud. Set i et evigt perspektiv er frelse et familieanliggende. Gud holder forældre ansvarlige for deres forvaltning og opdragelse af deres familie. Det er et yderst helligt ansvar.18
2
I lykkelige ægteskaber elsker og tjener ægtemænd og hustruer Gud og hinanden.
Ægteskabet, hjemmet og familien er mere end blot sociale institutioner. De er forordnet af Gud og ikke af mennesker. Fra tidernes morgen indstiftede Gud ægteskabet. I beretningen om det første ægteskab i Første Mosebog gør Herren fire ting klart. For det første, at det ikke er godt for mennesket at være alene. For det andet, at kvinden blev skabt som hjælper, der svarer til manden. For det tredje, at en mand forlader sin far og mor og binder sig til sin hustru, og for det fjerde, at de skulle blive ét kød (se 1 Mos 2:18, 24).
Senere sagde Herren for at indprente budskabet: »Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille« (Matt 19:6). Han sagde også: »Du skal elske din hustru af hele dit hjerte og skal holde dig til hende og ingen anden« (L&P 42:22).19
I skrifterne står der: »Adam begyndte at dyrke jorden … som jeg, Herren, havde befalet ham. Og Eva, hans hustru, arbejdede også sammen med ham … De begyndte at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden … Og Adam og Eva, hans hustru, påkaldte Herrens navn … Og Adam og Eva priste Guds navn, og de gjorde alt kendt for deres sønner og deres døtre … Og Adam og Eva, hans hustru, ophørte ikke med at påkalde Gud« (Moses 5:1-2, 4, 12, 16).
Ud fra denne inspirerede optegnelse ser vi, at Adam og Eva viste os det ideelle eksempel på et ægteskabeligt pagtsforhold. De arbejdede sammen, de fik børn sammen, de bad sammen, og de underviste deres børn i evangeliet – sammen. Det er et eksempel, som Herren ville ønske, at alle retskafne mænd og kvinder følger.20
Ægteskabet må i sig selv anses for en hellig pagt, der er indgået for Gud. Et ægtepar har ikke alene et ansvar over for hinanden, men også over for Gud. Han har lovet velsignelser til dem, der ærer denne pagt.
Trofasthed mod ens ægteskabspagt er en absolut betingelse for kærlighed, tillid og fred. Ægteskabsbrud fordømmes utvetydigt af Herren …
Tilbageholdenhed og selvkontrol må nødvendigvis være de herskende principper i et ægteskab. Par må lære at tøjle deres tunge såvel som deres lyster.
Bøn i hjemmet og bøn med hinanden styrker [et pars] sammenhold. Gradvist smelter jeres tanker, mål og ideer sammen i en enhed, indtil I stræber efter de samme mål.
Stol på, at såvel Herren som profeternes belæringer og skrifterne vil give jer den nødvendige vejledning og hjælp, især når der er uoverensstemmelser og problemer.
Åndelig vækst fremmes ved, at man løser problemerne sammen – ikke ved, at man flygter fra dem. Vore dages uforholdsmæssigt store fokus på individualisme fører til egoisme og adskillelse. Herrens standard er stadig, at to individer bliver til »ét kød« (se 1 Mos 2:24).
Hemmeligheden bag et lykkeligt ægteskab er at tjene Gud og hinanden. Målet med ægteskabet er fællesskab og samhørighed såvel som personlig udvikling. Jo mere vi tjener hinanden, jo større bliver vores åndelige og følelsesmæssige vækst.21
Apostlen Paulus kommer også med et meget smukt råd omkring dette. Han siger simpelthen: »Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken« (Ef 5:25).
I en sidste dages åbenbaring har Herren også talt om denne pligt. Han sagde: »Du skal elske din hustru af hele dit hjerte og skal holde dig til hende og ingen anden« (L&P 42:22). Så vidt jeg ved, er der kun én anden, som vi i skrifterne har fået befaling om at elske af hele vores hjerte, og det er Gud selv. Tænk over, hvad det betyder!
Denne form for kærlighed kan I vise jeres hustru på mange måder. Først og fremmest er der intet i jeres liv ud over Gud, der kommer før jeres hustru – ikke arbejdet, ikke fritidsbeskæftigelser, ikke hobbyer. Jeres hustru er jeres kostbare og evige ledsager – jeres makker.
Hvad betyder det at elske en af hele sit hjerte? Det betyder at elske med alle sine følelser og at give sig helt hen. Når du elsker din hustru af hele dit hjerte, vil du selvfølgelig heller ikke hverken nedværdige, kritisere, finde fejl ved eller misbruge hende i ord, ved sur opførsel eller handling.
Hvad vil det sige at »holde sig til hende«? Det betyder at holde sig nær hende, være loyal og trofast over for hende, kommunikere med hende og give udtryk for sin kærlighed til hende.22
Den mand og hustru, som elsker deres ægtefælle, opdager, at de får deres kærlighed og loyalitet gengældt. Denne kærlighed skaber en atmosfære, der kan fostre et barns følelsesmæssige vækst. Familielivet bør være en glad og lykkelig tid, som børnene kan mindes med glæde.23
3
Stærke familier fremelsker kærlighed, respekt og støtte for det enkelte familiemedlem.
Lad os styrke familien. Bønner, der bedes morgen og aften både som familie og enkeltperson, kan hidkalde Herrens velsignelser over vores husstand. Måltider er en glimrende anledning til at tale om dagens hændelser og ikke blot nære legemet, men også ånden, og familiens medlemmer kan skiftes til at læse op fra skriften, i særdeleshed fra Mormons Bog. Sengetid er en storartet mulighed for den travle far til at sige godnat til hvert af sine børn, tale med dem og svare på deres spørgsmål og fortælle dem, hvor elskede de er.24
Familien er et af Guds største værn mod ondskaben i vore dage. Hjælp jeres familie til at være stærke og tæt knyttede og værdige til vor himmelske Faders velsignelser. Gør I det, vil I få en tro og styrke, der vil være en velsignelse i jeres liv for evigt.25
En stor ting, som Herren kræver af hver eneste af os, er at sørge for et hjem, hvor der er en lykkelig, positiv og god indflydelse. På længere sigt vil prisen for hjemmets udstyr eller antallet af badeværelser ikke betyde meget, men det, der betyder noget, er, om børnene følte kærlighed og accept i hjemmet. Det vil betyde meget, om der var lykke og latter, eller kiv og strid.26
Velfungerende familier har kærlighed og respekt for hvert enkelt familiemedlem. De ved, at de er elsket og værdsat. Børnene føler, at deres forældre elsker dem. Dermed føler de sig sikre og trygge.
Stærke familier gør det til en dyd at kommunikere effektivt. De taler ud om deres problemer, lægger planer sammen og samarbejder for at nå fælles mål. De holder familieaften og familieråd, og benytter disse som effektive midler til at nå deres mål.
Fædre og mødre i stærke familier er nært knyttede til deres børn. De taler sammen. Nogle fædre interviewer deres børn helt formelt, andre taler uformelt med deres, og atter andre afsætter regelmæssigt tid alene med hvert barn.
I enhver familie er der problemer og udfordringer. Men velfungerende familier forsøger at samarbejde for at finde løsninger i stedet for at gribe til kritik og skænderier. De beder for hinanden, drøfter sagerne og opmuntrer hinanden. Ind imellem faster disse familier sammen for at støtte en eller anden i familien.
Stærke familier støtter hinanden.27
4
Hjemmet er det bedste sted for børnene at lære om evangeliets principper og standarder.
Familien er det sted, hvor varige værdier bedst indgydes i dens medlemmer. Hvor familielivet er godt og bygget på Jesu Kristi evangeliums principper og standarder … opstår der ikke så let problemer.28
Gode forældre har opdaget, at det ikke er let at opdrage børn i omgivelser, som er forpestet af ondt. Derfor tager de selv nogle skridt til at sørge for den bedste og sundeste påvirkning. De underviser i moralprincipper. De stiller gode bøger til rådighed og læser dem. De fører kontrol med, hvad man ser i tv. De spiller god og opløftende musik. Men vigtigst af alt, så læses der i skrifterne og de drøftes for at udvikle et åndsliv.
I velfungerende sidste dages hellige familier lærer forældre deres børn, hvad tro, omvendelse, dåb og Helligåndsgaven vil sige (se L&P 68:25).
I sådanne familier beder man konsekvent familiebønner. Bønner hjælper os til at vise påskønnelse for velsignelser og til ydmygt at anerkende vores afhængighed af den almægtige Gud for at få styrke, støtte og næring.
Det er vist og klogt sagt, at den familie, som knæler sammen også vil rejse sig og holde stand for Herren!29
Børn har også behov for at vide, hvem de er i et evigt perspektiv. De har brug for at vide, at de har en evig himmelsk Fader, som de kan stole på, som de kan bede til og modtage vejledning fra. De har behov for at vide, hvor de kom fra, så de har et mål og en mening med livet.
Børn må lære at bede, forlade sig på Herrens vejledning og at udtrykke påskønnelse for de velsignelser, de får. Jeg kan huske, hvorledes vi plejede at knæle med vore børn ved siden af deres seng for at hjælpe dem med at bede.
Børn må lære at skelne ret fra uret. De kan og skal lære Guds befalinger. De må lære, at det er forkert at stjæle, lyve, snyde eller misunde andre det, de har.
Børn må lære at arbejde hjemmefra. Der bør de lære, at ærligt arbejde udvikler værdighed og selvrespekt. De bør lære glæden ved veludført arbejde.
Børnenes fritid bør på en konstruktiv måde tilrettelægges omkring gode og positive sysler.30
Med henblik på at styrke og beskytte familien er der i Kirkens familieaftensprogram fastsat en ugentlig aften, der er reserveret til, at fædre og mødre kan samle deres sønner og døtre omkring sig i hjemmet.31
Evangeliske principper kan indgydes effektivt gennem gode familieaftener, hvor de unge bliver styrket og ikke føler, at de behøver at frygte for deres fremtid. Sådan undervisning må udøves i tro, med vidnesbyrd og optimisme.32
At sætte sit hus i orden vil sige at holde Guds befalinger. Det bringer harmoni og kærlighed … Det er en daglig bøn. Det er at undervise jeres familie, så de forstår Jesu Kristi evangelium. Det er, at hvert familiemedlem holder Guds befalinger. Det er, at I og jeres ægtefælle er værdige til at få en tempelanbefaling, at alle familiemedlemmer modtager ophøjelsens ordinancer, og at jeres familie bliver beseglet for tid og evighed. Det er at være fri for overvældende gæld, og at familiens medlemmer betaler en ærlig tiende og offerydelser.33
5
Gud har åbenbaret, at familien kan bestå udover dette jordeliv.
Den kærlighed, vi føler her, er ikke blot en flygtig størrelse, men selve den substans, som binder familier sammen for tid og evighed.34
Det var gennem Joseph Smith, at himlens Gud åbenbarede den sandhed, at familien kan bestå udover dette jordeliv – at vores sympati, hengivenhed og kærlighed for hinanden kan vare for evigt.35
Intet offer er for stort for at kunne nyde det evige ægteskabs velsignelser. For mange af os er det let at komme til et tempel, ja, måske endda så let, at velsignelsen betragtes som noget selvfølgeligt. Som det gælder andre aspekter af trofast efterlevelse af evangeliet, så kræver det at blive gift på Herrens vis en villighed til at fornægte sig selv al ugudelighed og verdslighed – og en fast beslutning om at gøre vor Faders vilje. Ved denne troshandling viser vi Gud vores kærlighed og hensyntagen til en endnu ufødt slægt. På samme måde som vores familie er den største kilde til glæde i dette liv, kan det også være tilfældet i evigheden.36
Hjem og familie. Dejlige minder bruser op i vores bryst blot ved, at disse dyrebare ord nævnes! Må jeg af hele min sjæl og en bøn i hjertet ønske for jer, at I kender til den uudsigelige glæde og tilfredsstillelse ved at være ærværdige forældre. I vil gå glip af en af de største glæder i dette liv og evigheden, hvis I med vilje undgår forældreansvaret og det at opbygge et hjem. Som det blev åbenbaret til profeten Joseph Smith, ligger det glorværdige begreb hjem og varige familierelationer til grund for vores lykke her og herefter.37
Forslag til studium og undervisning
Spørgsmål
-
Præsident Benson sagde: »Set i et evigt perspektiv er frelse et familieanliggende« (afsnit 1). Hvad betyder det for jer? Hvad kan familiemedlemmer gøre for hinandens frelse?
-
Tænk over, hvad præsident Bensons råd i afsnit 2 har at gøre med det, han kaldte »hemmeligheden bag et lykkeligt ægteskab«. Hvorfor tror I, at denne »hemmelighed« fører til lykke?
-
Overvej hvad præsident Benson sagde i afsnit 3 om vaner i velfungerende familier. Hvordan styrker disse vaner familier? Tænk over, hvad I kan gøre for at følge dette råd.
-
Hvorfor tror I, at »familien er det sted, hvor varige værdier bedst indgydes«? (Bemærk præsident Bensons råd i afsnit 4 om undervisning af familien). Hvornår har I set en familie hjælpe hinanden med at lære evangeliets principper?
-
Præsident Benson bar vidnesbyrd om, at familien kan »bestå udover dette jordeliv« (afsnit 5). Hvilke tanker gør I jer, når I tænker over denne sandhed? Hvilke »dejlige minder« fylder jer, når der tales om hjem og familie?
Skriftstedshenvisninger
Sl 127:3-5; 1 Kor 11:11; 3 Ne 18:21; L&P 49:15; 132:18-19; se også »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129.
Studiehjælp
»Dit studium af evangeliet er mest effektivt, når du bliver undervist af Helligånden. Begynd altid dit studium af evangeliet med en bøn om, at Helligånden må hjælpe dig med at lære« (se Forkynd mit evangelium, 2007, s. 18).