Kapitel 15
Fædres og mødres hellige hverv
»Må vi være trofaste i dette store hverv som forældre, dette hellige ansvar.«
Fra Ezra Taft Bensons liv
Gennem sine ord og sit eksempel, ude og hjemme, i Kirken og som samfundsborger underviste præsident Ezra Taft Benson om vigtigheden af at være gode forældre. »Nær jeres børn med kærlighed og Herrens formaninger,« sagde han.1 »Gud holder forældre ansvarlige for deres forvaltning af børnenes opdragelse. Det er et yderst helligt ansvar.«2
Præsident Benson og hans hustru, Flora, arbejdede tæt sammen for at opfylde deres hellige ansvar som forældre. De »gik til opgaven med at tage sig af familien med energi og entusiasme«.3 De rådførte sig ofte med hinanden om børnene og andre sager. »Jeg kunne se, at jeg havde en åndeligt modtagelig kvinde ved min side,« sagde præsident Benson.4
De arbejdede sammen om at skabe et hjem, hvor deres børn kunne vokse og lære – hvor deres børn ønskede at være. »Jeg ville hellere være hjemme end noget andet sted,« har deres søn, Mark, sagt. »Det var et tilflugtssted. Mor var den beskyttende, og far var der med sin styrke.«5
Præsident og søster Benson brugte bøn meget i deres ansvar som forældre. Mark sagde: »Mor havde større tro, end nogen anden kvinde jeg nogensinde har kendt … Jeg har aldrig set nogen bede mere. Der skulle ingenting til, før hun var på knæ for at bede for børnene, om det handlede om en prøve eller sportskamp i skolen spillede ingen rolle. Hun og far havde en enkel og ren tro.«6
Præsident Benson var ofte væk fra hjemmet på grund af sit arbejde og sine kirkepligter, så Flora stod med en stor del af ansvaret for at opdrage og undervise deres seks børn. Hun nød at være mor. »Hjemmet er kernen i vores jordiske hengivenhed,« udtalte hun.7 Mark sagde: »Mor elskede bare sit hjem. Og hun elskede os – ikke fordi det var hendes pligt, men fordi det var hendes liv.«8 Flora beskrev sine følelser om vigtigheden af at være mor således: »Ønsker du at finde storhed, så gå ikke til troner, gå til vuggen. Der er en mægtig kraft i en mor. Hun er den, der former hjerter, liv og karakter.«9
Når præsident Benson var væk hjemmefra, forsøgte han altid at våge over og styrke sin familie. Han var regelmæssigt i kontakt med dem ved hjælp af telefonopkald og breve. Når han var hjemme, brugte han så meget tid med dem som muligt. Han nævnte ofte historien om en travl far, som forklarede alle de timer, han brugte på at spille bold med sin søn, med, at han hellere ville have ondt i ryggen nu end ondt i hjertet senere.10
Ezra Taft Benson med sine sønner, Reed og Mark
Han spenderede også lang tid alene med hvert af sine børn. Mark huskede, at hans far tog ham med til Salt Lake City i Utah, hvor de skulle møde en speciallæge: »Hvor var det sjovt at være der med far, bare ham og mig! Vi snakkede om alt det, jeg havde lyst til at snakke om. Selv som dreng vidste jeg, at far elskede mig, fordi han var der og hjalp mig med at blive bedre.«11
Når præsident Benson kunne, tog han sine børn med sig på sine rejser. I marts 1948 tog han sin datter, Bonnie, som dengang var syv år gammel, med sig til et landsbrugsmøde i Nebraska. »Pressen blev meget betaget af den lille pige og hendes sikre optræden, og af det unormale i, at en far tog et barn i den alder med på så lang en tur for at deltage på et højt profileret møde. Bonnie kom på avisforsiden dagen efter. Men det var ikke unormalt for ældste Benson. Han tog jævnligt børnene med sig på sine udenbys rejser, både for at pleje deres gode forhold og som en del af deres dannelse.«12
Ezra Taft Bensons lærdomme
1
Kaldelsen som far er evig.
Fædre, I har en evig kaldelse, som I aldrig kan blive afløst fra. Hvor vigtige kaldelser i Kirken end er, så gælder de af natur kun for en vis periode, hvorpå I afløses på behørig vis. Men en fars kaldelse er evig, og vigtigheden af den spænder over tid og rum. Det er en kaldelse, der gælder for tid og al evighed.13
Vores mønstereksempel eller model for faderskab er vor himmelske Fader. Hvordan arbejder han med sine børn? For at vide noget om det er fædre selvfølgelig nødt til at kende noget til evangeliet og Herrens store plan.14
For en mand findes der ingen højere kaldelse end at være en retfærdig patriark, der er gift i Herrens hus og leder sine børn. Selveste Elohim har bedt os om at tiltale ham som »Vor Fader, du som er i himlene« (Matt 6:9; 3 Ne 13:9).15
2
Fædre skal forestå en åndelig ledelse i deres familie.
En far må hungre, tørste og længes efter at velsigne sin familie, han må henvende sig til Herren, grunde over Herrens ord og leve i overensstemmelse med Ånden, så han ved, hvad der er Herrens vilje, og hvordan han skal lede sin familie.16
Fædre, I har et helligt ansvar for at sørge for jeres families åndelige ledelse.
I en pjece, som De Tolvs Råd udgav for nogle år siden, kan vi læse følgende: »Faderrollen indebærer ledelse, den vigtigste form for ledelse. Sådan har og vil det altid være. Fædre, med jeres evige mages hjælp, rådgivning og opmuntring præsiderer I i hjemmet« (Father, Consider Your Ways, pjece, 1973, s. 4-5).
Lad mig med kærlighed i mit hjerte til Israels fædre komme med 10 konkrete forslag til, hvordan fædre kan lede deres børn åndeligt:
1. Giv jeres børn en fars velsignelse. Døb og bekræft jeres børn. Ordiner jeres sønner i præstedømmet. Det bliver åndelige højdepunkter i jeres børns liv.
2. Forestå personligt familiebønner, daglig læsning i skriften og ugentlige familieaftener. Jeres personlige engagement viser jeres børn, hvor vigtige disse ting virkelig er.
3. Deltag i Kirkens møder sammen som familie, når som helst det er muligt. At I tager ansvar for familiens gudsdyrkelse er afgørende for jeres børns åndelige velfærd.
4. Gå ud sammen med jeres børn enkeltvis …
5. Skab familietraditioner i forbindelse med ferier og udflugter. Sådanne minder vil jeres børn aldrig nogen sinde glemme.
6. Tal regelmæssigt med jeres børn under fire øjne. Lad dem tale om det, de har lyst til. Lær dem om evangeliets principper. Lær dem om sande værdier. Fortæl dem, at I elsker dem. Den tid, I tilbringer alene sammen med jeres børn, viser dem, hvad I sætter højest.
7. Lær jeres børn at arbejde, og vis dem værdien af at arbejde hen imod et værdigt mål …
8. Opelsk interessen for god musik, kunst og litteratur i hjemmet. Et hjem, der har en ophøjet ånd og skønhed, vil være til velsignelse for børnene i al evighed.
9. Hvis afstanden til templet tillader det, så besøg det regelmæssigt sammen med jeres hustru. Så vil jeres børn bedre forstå betydningen af tempelægteskab, tempelpagter og evige familier.
10. Lad jeres børn se jeres glæde og tilfredshed ved at arbejde i Kirken. Det kan smitte af på dem, så også de får et ønske om at arbejde i Kirken, og de vil elske Guds rige.
Kære ægtemænd og fædre i Israel – I kan gøre så utrolig meget for jeres families frelse og ophøjelse! I har så vigtigt et ansvar.17
»Tal regelmæssigt med jeres børn under fire øjne.«
Vi hører somme tider om mænd, selv i Kirken, der tror, at når de er hjemmets overhoved, så har de ret til at spille en overordnet rolle og de tillader sig at diktere og stille krav til deres familie.
Apostlen Paulus sagde at »en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved« (Ef 5:23; kursiv tilføjet). Det er det forbillede, vi skal følge, når vi præsiderer i hjemmet. Vi ser ikke Frelseren lede Kirken med en barsk og uvenlig hånd. Vi ser ikke Frelseren behandle sin kirke med manglende respekt eller ligegyldighed. Vi ser ikke Frelseren benytte sig af tvang for at gennemføre sin vilje. Intet sted ser vi, at Frelseren gør andet end noget, der opbygger, opløfter, trøster og ophøjer Kirken. Kære brødre, jeg siger helt nøgternt til jer – Han er det forbillede, som vi skal følge, når vi leder vores familie åndeligt.18
I har, som patriark i hjemmet, et stort ansvar for at påtage jer ledelsen i arbejdet med jeres børn. I må være med til at skabe et hjem, hvor Herrens Ånd kan bo …
Jeres hjem bør være midtpunktet for jeres families fred og glæder – et anker for dem. Intet barn må være bange for sin egen far – især ikke en far, der bærer præstedømmet. Det er en fars pligt at gøre sit hjem til et sted med lykke og glæde … Den stærke påvirkning, som retskafne fædres eksempel er, deres disciplinering, opdragelse, omsorg og kærlighed, er afgørende for deres børn åndelige velfærd.19
3
Moderkaldet er indstiftet af Gud.
Mødre er eller bør være selve hjertet og sjælen i familien. Der findes intet ord i verdslige eller hellige bøger, der er mere helligt end ordet mor. Der findes intet mere ædelt arbejde end en god og gudfrygtig mors.
I den evige familie har Gud fastsat, at fædre præsiderer i hjemmet. Det er fædres opgave at forsørge, elske, undervise og lede. Moderkaldet er også indstiftet af Gud. Mødre har til opgave at undfange, bære, nære, elske og undervise. Dette fremgår af åbenbaringerne.20
Vi anerkender, at nogle kvinder, grundet omstændigheder de ikke selv er herre over, ikke er i stand til at få børn. Alle Guds profeter har lovet, at disse vidunderlige søstre vil blive velsignet med børn i evighederne, og at de ikke vil blive nægtet efterkommere.
Gennem ren tro, tryglende bønner, faste og specielle velsignelser har mange af de selvsamme skønne søstre med deres ædle mage ved deres side oplevet det mirakel, at de er blevet velsignet med børn. Andre har efter at have bedt om det valgt at adoptere børn. Vi har al respekt for de ofre og den kærlighed, som I vidunderlige par har valgt at give børn, som I har valgt at kalde jeres egne.21
Må Gud velsigne alle vore vidunderlige mødre. Vi beder for jer. Vi støtter jer. Vi ærer jer for jeres evindelige tålmod, omsorg, oplæring, undervisning og kærlighed. Jeg lover jer alle himlens velsignelser og »alt det, som [vor] Fader har« (se L&P 84:38), når I højner det ædleste kald af alle – at være mor i Zion.22
4
Mødre bør elske, undervise og bruge reel tid sammen med deres børn.
Mødre i Zion, jeres gudgivne ansvar er så afgørende for jeres egen ophøjelse og for jeres families frelse og ophøjelse. Et barn har mere brug for en mor end for noget som helst, penge kan købe. At tilbringe tid med jeres børn er den største af alle gaver.23
Med stor kærlighed til mødrene i Zion vil jeg nu komme med ti konkrete forslag til, hvordan vore mødre kan anvende tiden med deres børn effektivt.
Tag jer for det første, når det overhovedet er muligt, tid til at stå ved skillevejene, når jeres børn kommer og går – når de går i skole og kommer hjem fra skole, når de går i byen, når de kommer hjem, og når de tager venner med hjem. Vær der ved skillevejen, uanset om jeres børn er 6 eller 16 år …
For det andet skal I mødre tage jer tid til at være rigtige venner med jeres børn. Lyt til jeres børn, lyt rigtigt til dem. Tal med dem, grin og lav sjov med dem, syng med dem, leg med dem, græd med dem, giv dem et knus og ros dem oprigtigt. Ja, tilbring ofte uforstyrret tid alene med hvert barn. Vær en rigtig ven for jeres børn.
Tag jer for det tredje tid til at læse for jeres børn. Begynd med at læse for jeres sønner og døtre fra de er helt små … I sår kærlighed til god litteratur og især til skrifterne, hvis I regelmæssigt vil læse for jeres børn.
Afse for det fjerde tid til at bede med jeres børn. Familiebøn bør, under faderens ledelse, finde sted morgen og aften. Lad jeres børn mærke jeres tro, når I nedkalder himlens velsignelser over dem … Lad jeres børn deltage i familiebønner og bede selv, og glæd jer over deres søde ytringer til deres Fader i himlen.
Afse for det femte tid til en meningsfuld familieaften hver uge. Inddrag aktivt jeres børn. Lær dem de korrekte principper. Gør dette til en af jeres familietraditioner …
Tag jer for det sjette tid til at være sammen ved måltiderne så tit som muligt. Det er en udfordring, når børnene bliver større, og de får mere travlt. Men glade samtaler, beretninger om dagens planer og aktiviteter er fremragende undervisningsmuligheder, der opstår ved måltiderne, fordi mødre og fædre og børnene gør en indsats for det.
Tag jer for det syvende tid til dagligt at læse skriften sammen som familie … Læsning af Mormons Bog som familie vil bringe en større åndelighed ind i hjemmet, og det vil give både forældre og børn styrke til at modstå fristelse og til at have Helligånden som deres stadige ledsager. Jeg lover jer, at Mormons Bog vil forandre jeres familieliv.
Brug for det ottende tid til at gøre noget sammen som familie. Gør familieudflugter, skovture, fødselsdage og rejser til gode oplevelser, der skaber minder. Overvær som familie så vidt muligt altid arrangementer, hvor et familiemedlem er involveret, som fx skolekomedier, sportskampe, taler eller optrædener. Deltag sammen i Kirkens møder og sid sammen som familie, når I kan. Mødre, der hjælper deres familie til at bede og lege sammen, hjælper dem til at blive sammen, og det vil velsigne børnene for evigt.
Mødre, afse for det niende tid til at undervise jeres børn. Grib de undervisningssituationer, der opstår ved et måltid, i uformelle situationer eller på fastsatte tidspunkter, hvor I sidder sammen, ved fodenden af sengen, når dagen er forbi, eller på en gåtur sammen en tidlig morgenstund …
En mors kærlighed og bønsomme omsorg for sine børn er de vigtigste ingredienser, når hun skal undervise sine egne. Lær børnene evangeliets principper. Lær dem, at det kan betale sig at være god. Lær dem, at der ingen tryghed er i at synde. Lær dem at elske Jesu Kristi evangelium, og giv dem et vidnesbyrd om dets guddommelighed.
Lær jeres sønner og døtre ærbarhed, og lær dem at respektere mandighed og kvindelighed. Undervis jeres børn i seksuel renhed, passende standarder ved dating, tempelægteskab, missionering og betydningen af at acceptere og ære kirkekaldelser.
Lær dem værdien af arbejde og betydningen af en god uddannelse.
Lær dem vigtigheden af den rette form for underholdning, herunder passende film og videoer, musik, bøger og blade. Tal om farerne ved pornografi og narkotika, og belær dem om værdien af at leve rent.
Ja, mødre, undervis jeres børn i evangeliet i jeres eget hjem, ved jeres eget bord. Det er den mest givende undervisning, jeres børn nogensinde vil få …
Det tiende og sidste punkt, mødre – tag jer tid til inderligt at elske jeres børn. En mors betingelsesløse kærlighed nærmer sig kristuslignende kærlighed.
Mødre, jeres teenagebørn har også brug for den kærlighed og opmærksomhed. Det virker lettere for mange mødre og fædre at udtrykke og vise deres kærlighed til deres børn, når de er små, men langt sværere, når de bliver ældre. Arbejd på dette med en bøn i hjertet. Der behøver ikke at være en generationskløft. Og nøglen er kærlighed. Vore unge har brug for kærlighed og opmærksomhed, ikke eftergivenhed. De har brug for sympati og forståelse, ikke ligegyldighed fra mødre og fædre. De har brug for forældrenes tid. En mors venlige undervisning og hendes kærlighed og tillid til sin teenagesøn eller -datter kan bogstaveligt talt frelse dem fra en ond verden.24
»Tag jer … tid til at læse for jeres børn.«
Ved I, hvad en af årsagerne er til, at retskafne mødre elsker deres børn så højt? Fordi de ofrer så meget for dem. Vi elsker det, vi ofrer for, og vi ofrer for det, vi elsker.25
5
Forældre bør arbejde sammen i enighed og kærlighed om at opdrage deres børn.
Ægtemænd og hustruer bør som samskabende ivrigt og bønsomt byde børn velkommen i deres hjem … Velsignet er det ægtepar, som har en familie af børn. De største glæder og velsignelser i livet er forbundet med familie, forældrehverv og offer. At få de små, søde ånder ind i sit hjem er praktisk taget ethvert offer værd.26
Når forældre i fællesskab, kærlighed og enighed opfylder det ansvar, de har fået fra himlen, og børnene responderer med kærlighed og lydighed, følger den største glæde.27
Gud hjælper os til at støtte hinanden. Må det begynde i hjemmet med, at vi støtter vores familie. Må der være en ånd af loyalitet, enhed, kærlighed og gensidig respekt. Må ægtemænd være loyale mod deres hustru, tro mod hende, elske hende, stræbe efter at lette hendes byrder og dele ansvaret for at tage sig af, vejlede og opdrage børnene. Må mødre og hustruer udvise en ånd af hjælpsomhed mod deres ægtemand, opretholde og støtte ham i hans præstedømmepligter og være trofaste i de kald, han modtager gennem Guds præstedømme.28
Må vi være trofaste i dette store hverv som forældre, dette hellige ansvar, må vi bygge vores hjem solidt på evige principper, så vi ikke skal høste nogen fortrydelse. Må vi aldrig svigte den store tillid, som vi er blevet vist. Må vi altid holde os for øje, at det er udvalgte ånder, der er kommet til vores hjem.29
Forslag til studium og undervisning
Spørgsmål
-
Præsident Benson sagde: »Vores mønstereksempel eller model for faderskab er vor himmelske Fader« (afsnit 1). Hvordan kan jordiske fædre følge det eksempel, vor himmelske Fader har vist?
-
Overvej præsident Bensons »10 konkrete forslag til, hvordan fædre kan lede deres børn åndeligt« (afsnit 2). Hvordan tror I, at hvert af disse forslag kan påvirke børn?
-
Præsident Benson erklærede: »Der findes intet mere ædelt arbejde end en god og gudfrygtig mors« (afsnit 3). Hvilke eksempler har I set på ædel moderlighed? Hvad kan vi gøre for at værne om det ædle og hellige ansvar, mødre har, i takt med at verdens indstilling til moderskab ændrer sig?
-
Hvilke gode ting kan der komme ud af, at forældre og børn tilbringer tid sammen? (Se eksempler i afsnit 4).
-
Hvilke velsignelser kan det give i et hjem, når forældrene står sammen om deres ansvar? (Se afsnit 5). Hvad kan fædre og mødre gøre for bedre at stå sammen? Hvordan kan enlige forældre få den styrke, de har behov for, til at løfte deres ansvar?
Skriftstedshenvisninger
Ordsp 22:6; Ef 6:4; Mosi 4:14-15; Alma 56:45-48; 3 Ne 22:13; se også »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129.
Til underviseren
»Når du forbereder dig åndeligt og anerkender Herren i din undervisning, vil du blive et redskab i hans hænder. Helligånden vil støtte dine ord med kraft« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 41).