Kapitel 12

Lydighed: Efterlev bare evangeliet

»Evangeliets veje er enkle … Ydmyg jer og vandr i lydighed.«

Fra Gordon B. Hinckleys liv

Da Gordon B. Hinckley var omkring 14 år gammel, havde han en oplevelse i Tabernaklet i Salt Lake, der fik ham til at træffe en vigtig beslutning. Han mindedes senere:

»[Jeg] hørte præsident Heber J. Grant fortælle om de erfaringer, han havde gjort sig, da han læste Mormons Bog som dreng. Han talte om Nefi og den store indflydelse, som Nefi havde haft på hans liv. Og så citerede han med en stemme så fuld af overbevisning, at jeg aldrig vil glemme det, disse storslåede ord fra Nefi: ›Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet, for jeg ved, at Herren ikke giver nogen befalinger til menneskenes børn, uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem‹ (1 Ne 3:7).

Jeg traf da i mit unge hjerte en beslutning om at bestræbe mig på at gøre det, som Herren havde befalet.«¹

Gordon B. Hinckley havde altid den beslutning i sit hjerte. År senere, da han var Kirkens præsident, ledte hans lærdomme tilbage til det budskab, han havde hørt som ung mand. Da han talte til en gruppe sidste dages hellige ved en regionalkonference, sagde han:

»Jeg er blevet interviewet af mange journalister. Den ene ting, som de siger, er: ›Hvad skal være dit tema, mens du er præsident?‹ Jeg siger ganske enkelt: ›Det samme tema, som jeg har hørt gentaget i denne kirke af Kirkens præsidenter og apostle så langt tilbage, som jeg kan huske: Bare efterlev evangeliet, så vil enhver, der gør det, i sit hjerte modtage en overbevisning om den sandhed, som han efterlever.‹«²

Ved præsident Hinckleys første generalkonference som Kirkens præsident opfordrede han alle til at prøve at efterleve evangeliet lidt bedre:

»Nu, mine brødre og søstre, er tiden kommet for os til at stå lidt mere ranke, til at løfte vores blik og udvide vores forstand i en større forståelse af den storslåede, tusindårige mission for denne Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Dette er tiden til at være stærk. Det er en tid til at bevæge sig fremad uden tøven og med fuldt kendskab til omfanget og betydningen af vores mission. Det er tid til at gøre det, der er ret, uanset følgerne. Det er en tid, hvor vi bør overholde befalingerne. Det er en tid til at række ud med venlighed og kærlighed til dem, der er i en ulykkelig situation, og til dem, der vandrer i mørke og smerte. Det er en tid til at være hensynsfulde og gode, anstændige og høflige over for hinanden i alle forhold. Med andre ord – til at blive mere kristuslignende.«³

Præsident Hinckley fortsatte med at lægge vægt på dette budskab. Ti år senere gentog han disse ord ved generalkonferencen og fulgte op ved at sige: »I må bedømme, hvor langt vi er kommet med at opfylde den invitation, der lød for 10 år siden.«⁴

Nephi hunting — Nefis eksempel på lydighed inspirerede den unge Gordon B. Hinckley.

Gordon B. Hinckleys lærdomme

Vi er et pagtsfolk, og der følger store forpligtelser med den pagt.

Vi er et pagtsfolk, og det er et meget alvorligt anliggende. Da dette værk blev genoprettet, og Herren fremsatte formålene med denne genoprettelse, sagde han, at en grund til genoprettelsen var, at hans evigtvarende pagt skulle gengives. Denne pagt … blev indgået mellem Abraham og Jahve, da den mægtige Jahve aflagde et stort og højtideligt løfte til Abraham. Han sagde, at hans efterkommere ville blive som sandet på havets bred, at alle nationer skulle velsignes gennem ham. Han indgik denne pagt med ham om, at han ville være deres Gud, og de skulle være hans folk … Der blev da oprettet et forhold, der fik evige konsekvenser for det evige liv hos alle, der tog del i det. Det, der ligger i dette, er storslået: Hvis vi handler, som Guds børn bør handle, vil han være vores Gud og velsigne os, elske os, lede os og hjælpe os.

I denne uddeling er denne evigtvarende pagt blevet bekræftet igen. Vi har i virkeligheden indgået denne pagt, da vi blev døbt. Vi blev så at sige en del af hans guddommelige familie. Alle Guds børn er en del af hans familie, men der er på en speciel og vidunderlig måde et særligt forhold mellem Gud og hans pagtsbørn. Og når vi bliver medlem af Kirken … bliver vi en del af et pagtsfolk; og hver gang vi tager nadveren, så ihukommer vi ikke kun Guds Søns offer, han som gav sit liv for hver af os, men der er det ekstra element, at vi påtager os Jesu Kristi navn og forpligter os til at holde hans bud, og over for os forpligter han sig til, at han vil velsigne os med sin Helligånd.

Vi er et pagtsfolk, og der følger store forpligtelser med den pagt. Vi kan ikke være almindelige mennesker. Vi bør hæve os over mængden. Vi bør stræbe lidt højere. Vi må være lidt bedre, lidt venligere, lidt mere gavmilde, lidt høfligere, lidt mere betænksomme og række mere ud til andre.⁵

Vi er et folk, der har indgået en højtidelig pagt og påtaget os Herren Jesu Kristi navn. Lad os stræbe lidt mere efter at holde buddene, at leve, som Herren har bedt os om at leve.⁶

nadvermøde — »Hver gang vi tager nadveren … påtager [vi] os Jesu Kristi navn og forpligter os til at holde hans bud.«

Herren forventer, at vi efterlever evangeliet i enhver henseende.

Vi lever i en tidsalder, hvor kompromis eller eftergivenhed hersker. I de situationer, vi dagligt konfronteres med, ved vi, hvad der er rigtigt, men under pres fra vore jævnaldrende og forførende stemmer fra dem, som vil overtale os, overgiver vi os. Vi går på kompromis. Vi slår os til tåls. Vi giver efter, og vi skammer os over os selv … Vi bliver nødt til at udvikle styrke til at følge vores overbevisning.⁷

Evangeliets veje er enkle. Nogle af kravene kan for jer synes at være elementære og unødvendige. Forsmå dem ikke. Ydmyg jer og vandr i lydighed. Jeg lover jer, at resultaterne vil være vidunderlige og tilfredsstillende.⁸

Min inderlige bøn er, at vi alle prøver at leve lidt mere op til den guddommelighed, der er i os. Vi kan gøre det bedre, end det vi gør nu. Vi kan blive bedre, end vi er nu. Hvis vi altid ville holde os vores guddommelighed for øje og huske, at Gud er vores Fader, og at alle mennesker er søskende, ville vi være lidt mere tolerante, lidt venligere og række lidt mere ud for at løfte og hjælpe dem omkring os. Vi ville være mindre tilbøjelige til at nedværdige os til de ting, som tydeligt er upassende for os.⁹

Den religion, som I er en del af, gælder syv dage om ugen, og ikke bare om søndagen … Den er der hele tiden – fireogtyve timer om dagen, syv dage om ugen, 365 dage om året.¹⁰

Herren forventer, at vi holder vores liv i orden, at vi efterlever evangeliet i enhver henseende.¹¹

Gud vil udøse velsignelser over dem, som vandrer i lydighed mod hans befalinger.

Herren gav profeten Elias besked på at gå hen og skjule sig ved bækken Kerit, hvor han skulle drikke af bækken og få mad af ravnene. Skriften fremkommer med en enkel og pragtfuld udtalelse om profeten Elias: »Så gik han, og han gjorde, som Herren havde befalet« (1 Kong 17:5).

Ingen protester. Ingen undskyldninger. Ingen udflugter. Profeten Elias gik ganske enkelt hen og »gjorde, som Herren havde befalet«. Og derved undgik han de frygtelige ulykker, som ramte dem, der spottede, protesterede og tvivlede.¹²

Hele historien i Mormons Bog er en beretning om et folk, der, når de var retskafne, når de tilbad Jesus Kristus, havde fremgang i landet og blev rigt og overmåde velsignet af Herren; og når de syndede og var på afveje og glemte deres Gud, så oplevede de ulykke, krig og problemer. Jeres sikkerhed, jeres fred, jeres fremgang ligger i lydighed mod den Almægtiges bud.¹³

»Hold bestandigt mine befalinger, så skal du modtage en krone af retfærdighed« (L&P 25:15). Dette var Herrens løfte til Emma Hale Smith. Det er Herrens løfte til enhver af jer. Lykken ligger i at holde buddene. For en sidste dages hellig … er der kun elendighed i overtrædelse af disse bud. Og hver, som overholder dem, har løftet om en krone … af retfærdighed og evig sandhed.¹⁴

Ægte frihed ligger i lydighed mod Guds råd. I fordums tid blev der sagt, at »budet er lampe og belæringen lys« (Ordsp 6:23).

Evangeliet er ikke en undertrykkende filosofi, som så mange anser det for at være. Det er en plan for frihed, der disciplinerer vore lidenskaber og leder vores opførsel. Dets frugter er søde, og dets belønninger er rigelige …

»Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!« (Gal 5:1).

»Hvor Herrens ånd er, dér er der frihed« (2 Kor 3:17).¹⁵

Vores tryghed ligger i omvendelse. Vores styrke kommer af lydighed over for Guds befalinger. Lad os stå fast imod det onde, både hjemme og ude. Lad os leve værdigt til at modtage himlens velsignelser, ændre vores liv om nødvendigt, og se hen til ham, alles Fader.¹⁶

Vi har intet at frygte. Gud står ved roret. Han vil gribe ind til fordel for dette værk. Han vil udøse velsignelser over dem, som vandrer i lydighed mod hans befalinger. Sådan har hans løfte lydt. På hans evne til at holde det løfte, kan ingen af os tvivle.¹⁷

Kirkens ledere viser vejen og opfordrer medlemmerne til at efterleve evangeliet.

Nogle siger: »Kirken skal ikke bestemme, hvad jeg skal mene om dette eller hint, eller hvordan jeg skal leve mit liv.«

Nej, svarer jeg, Kirken skal ikke bestemme, hvordan nogen skal tænke eller gøre. Kirken udstikker kursen og opfordrer alle medlemmer til at efterleve evangeliet og nyde de velsignelser, som følger af en sådan levevis. Kirken bestemmer ikke over nogen, men den giver gode råd, den forsøger at overbevise, den opfordrer indtrængende, og den forventer loyalitet af dem, som hævder at være medlemmer af den.

Da jeg læste på universitetet, sagde jeg engang til min far, at jeg følte, at generalautoriteterne havde overskredet deres kompetence, da de havde anbefalet noget bestemt. Han var en meget klog og god mand. Han sagde: »Kirkens præsident har undervist os, og jeg opretholder ham som profet, seer og åbenbarer, og jeg agter at følge hans råd.«

Jeg har … virket i nogle af Kirkens øverste råd … Jeg vil gerne vidne for jer om, at skønt jeg har siddet til bogstaveligt talt tusindvis af møder, hvor Kirkens retningslinjer og programmer er blevet drøftet, har jeg aldrig været til ét, hvor vi ikke søgte Herrens vejledning, eller hvor nogen tilstedeværende nærede ønske om at fremføre noget, som ville forulempe eller tvinge nogen.¹⁸

Jeg siger på vegne af hver eneste, at [vi, der sidder i Kirkens ledende råd] ikke søger personlige mål. Vi søger kun at opnå Herrens mål. Der er personer, som kritiserer, når vi kommer med en udtalelse, et råd eller en advarsel. Forstå, at vore anmodninger ikke er motiverede af egoistiske ønsker. Forstå, at vore advarsler ikke er ubegrundede. Forstå, at afgørelse om at udtale sig om forskellige emner ikke nås uden overvejelse, drøftelse og bøn. Forstå, at vores eneste ambition er at hjælpe jer hver især med jeres problemer, jeres vanskeligheder, jeres familie og jeres tilværelse … Der er intet ønske om at undervise i andet end det, som Herren ønsker …

Vores ansvar er beskrevet af Ezekiel: »Menneske, jeg stiller dig som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig« (Ez 3:17).

Vi har ingen egoistiske ønsker i noget af dette, bortset fra vores ønske om, at vore brødre og søstre må være lykkelige, at fred og kærlighed må herske i deres hjem, og at de vil blive velsignede med den Almægtiges magt i deres forskellige retfærdige gøremål.¹⁹

Gud giver ustandseligt, på sin egen måde, udtryk for sin vilje, hvad angår hans folk. Jeg vil hermed bære vidnesbyrd for jer om, at denne kirkes ledere aldrig beder jer om noget, som I ikke kan udføre med Guds hjælp. Det kan godt være, at vi føler os utilstrækkelige, eller at det, vi bliver bedt om, ikke falder i vores smag eller er, som vi havde tænkt os det. Men hvis vi vil prøve med troens hjælp, og hvis vi beder og er beslutsomme, så kan vi udføre det.

Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at de sidste dages helliges lykke, de sidste dages helliges fred, de sidste dages helliges fremgang, de sidste dages helliges velstand og dette folks evige frelse og ophøjelse afhænger af at vandre i lydighed mod rådene fra Guds præstedømme.²⁰

Små beslutninger kan føre til store resultater.

Jeg kan beskrive et princip … som, hvis det overholdes, i høj grad vil øge chancen for, at vore beslutninger vil være rigtige, og i sidste ende, at vores fremgang og lykke i livet vil blive umådeligt forøget. Dette store princip er bevar troen …

Jeg kan ikke i detaljer fortælle jer, hvordan I skal træffe alle beslutninger. Men jeg kan love jer, at hvis I træffer jeres beslutninger ifølge evangeliets standarder og Kirkens lærdomme, og hvis I vil bevare troen, vil jeres liv bære virkelig gode frugter, og I vil komme til at kende meget til lykke og mange resultater.²¹

For mange år siden arbejdede jeg for jernbanen … Det var dengang, hvor næsten alle kørte med passagertog. En morgen fik jeg en opringning fra min kollega i Newark i New Jersey. Han sagde: »Tog nummer det og det er ankommet, men der er ingen bagagevogn med. Et eller andet sted har 300 passagerer mistet deres bagage, og de er vrede.«

Jeg gik straks i gang med at finde ud af, hvor den kunne være havnet. Jeg fandt ud af, at vognen var lastet korrekt og koblet på toget i Oakland i Californien. Den var overgået til vores selskab i Salt Lake City [og var til sidst ankommet] til St. Louis. Der overgik den til et andet jernbaneselskab, som skulle føre den til Newark i New Jersey. Men en skødesløs sporskifter på St. Louis’ banegård flyttede et lille stykke stål blot 7,5 cm, et sporskifte, og løftede derpå en stang for at koble vognen af. Vi fandt ud af, at den bagagevogn, som skulle have været i Newark i New Jersey, faktisk befandt sig i New Orleans i Louisiana – 2.400 km fra sit mål. En flytning af et sporskifte på kun 7,5 cm på banegården i St. Louis af en skødesløs medarbejder havde sendt vognen ud på det forkerte spor, og afstanden til dens egentlige mål voksede dramatisk. Sådan er det også med vores liv. I stedet for at følge en støt kurs trækkes vi i en anden retning af en fejlagtig ide. Bevægelsen bort fra vores oprindelige mål kan være minimal, men hvis vi fortsætter, kan denne lille bevægelse blive til et stort svælg, og vi befinder os langt fra det sted, som vi havde til hensigt at tage til … Det er de små ting, som livet drejer sig omkring, der har stor betydning for vores tilværelse.²²

Jeg kom engang hen til en stor låge ind til en gård. Jeg løftede låsen og åbnede lågen. Hængslerne bevægede sig så lidt, at man knap kunne se det. Men den anden enden af lågen åbnede sig i en stor bue med en radius på fem meter. Hvis man kun så på hængslernes bevægelse, ville man ikke drømme om den store bevægelse, der skete på grund af den lille bevægelse.

Sådan er det også med beslutninger i vores liv. Nogle små tanker, nogle små ord og nogle små handlinger kan have enorme konsekvenser.²³

open metal gate — Præsident Hinckley sammenlignede vore beslutninger med hængslerne på en låge ind til en gård.

Ved at efterleve evangeliet styrker vi Kirken og hjælper Guds værk til at vokse over hele jorden.

I kan gøre [Kirken] stærkere ved jeres måde at leve på. Lad evangeliet være jeres sværd og jeres skjold …

Fremtiden bliver storslået, når den Almægtige ruller sit glorværdige værk ud og velsigner alle, som vil acceptere og efterleve hans evangelium.²⁴

Jeg ser en vidunderlig fremtid i en meget usikker verden. Hvis vi vil holde fast ved vore værdier, hvis vi vil bygge på vores arv, hvis vi vil vandre i lydighed mod Herren, hvis vi ganske enkelt efterlever evangeliet, vil vi blive velsignede på en storslået og vidunderlig måde. Vi vil blive anset for at være et ejendomsfolk, som har fundet nøglen til en særlig form for lykke.²⁵

Lad hver mand og kvinde og barn beslutte sig for at gøre Herrens værk bedre og stærkere og større end det nogensinde før har været. Det er kvaliteten af vores liv, der gør forskellen. Det er vores beslutning om at efterleve Jesu Kristi evangelium, der gør forskellen. Det er en personlig sag. Hvis vi alle beder, er Kirken så meget stærkere. Og sådan er det med ethvert evangelisk princip. Lad os være en del af dette store værk, der går fremad, og som vokser på hele jorden. Vi kan ikke stå stille; vi bliver nødt til at gå fremad. Det er absolut nødvendigt, at vi gør det. Den personlige overbevisning, der findes i hjertet hos hver eneste af os, er Kirkens virkelige styrke. Uden den har vi meget lidt af noget som helst; med den har vi alt.²⁶

Jeg opfordrer jer hver især, uanset hvor I som medlemmer af denne kirke er, til at rejse jer og med en sang i hjertet gå fremad, efterlev evangeliet, elsk Herren og opbyg riget. Sammen vil vi holde kursen og bevare troen, for den Almægtige er vores styrke.²⁷

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Hvorfor er det således, at vi som Herrens pagtsfolk »ikke [kan] være almindelige mennesker«? (Se afsnit 1). Hvordan har de pagter, som I har indgået med Gud, påvirket jeres daglige liv?
Præsident Hinckley underviste om, at »vi bliver nødt til at udvikle styrke til at følge vores overbevisning« (afsnit 2). Hvordan går vi nogle gange på kompromis med vore overbevisninger? Hvordan kan vi styrke os selv til at modstå fristelse?
Hvordan kan vi anvende den beretning, som præsident Hinckley fortæller om profeten Elias? (Se afsnit 3). Hvordan ville I svare en, der synes, at buddene er for begrænsende? Hvordan har I set, at det at adlyde buddene bringer frihed, sikkerhed og fred?
Gennemgå præsident Hinckleys forklaring på, hvordan Kirkens ledere kommer med råd og advarsler (se afsnit 4). Hvordan er I blevet velsignet ved følge Kirkens lederes råd?
Hvad kan vi lære af præsident Hinckleys beretning om den mistede bagagevogn? (Se afsnit 5). Hvorfor gør små beslutninger eller handlinger sådan en stor forskel i vores liv? Hvilken lille beslutning har gjort en stor forskel i jeres liv? Hvordan kan vi bedre få øje på små afvigelser, der kan lede os væk fra Guds sti?
Hvordan kan efterlevelse af evangeliet hjælpe os til at klare al usikkerheden i verden? (Se afsnit 6). Hvordan kan efterlevelse af evangeliet forenkle vores liv? Overvej, hvordan I mere aktivt kan styrke Kirken og hjælpe Guds værk til at vokse over hele jorden?

Skriftstedshenvisninger

5 Mos 4:39-40; Hebr 5:8-9; L&P 64:33-34; 93:26-28; 98:22; Abr 3:24-26; TA 1:3

Studiehjælp

»At læse, studere og overveje er ikke en og samme ting. Vi læser nogle ord, og vi får måske nogle ideer. Vi studerer, og vi afdækker måske temaer og sammenhænge i skriften. Men når vi overvejer, indbyder vi til åbenbaring gennem Ånden. For mig er overvejelse tankeprocessen og bønnerne, efter at jeg har læst og studeret skriften nøje« (se Henry B. Eyring, »Tjen med Ånden«, Liahona, nov. 2010, s. 60).