Unge
Ungdomsaktiviteter: Kommunikation og forhold


Kommunikation og forhold

Opbyg selvtillid

Formål

Bliv mere selvsikker på forskellige områder.

Beskrivelse

Bed de unge om at finde kvaliteter, der vil hjælpe dem til at udvikle sig timeligt eller åndeligt, og som de også gerne selv vil blive bedre til. Få hver af de unge til at skrive deres egen plan om, hvordan de med den kvalitet kan øge deres evner og styrke deres svagheder. Få de unge til at skiftes med at fortælle kvorummet eller klassen om, hvad de ønsker at forbedre. Indbyd derefter drengene eller pigerne til at komme med ideer og forslag til, hvordan hver af de unge kan opnå hans eller hendes mål. Følg op med opmuntring og rapportering hos drengene og pigerne. Overvej at bruge nogle af de nye eller forbedrede kvaliteter og talenter til fremtidige aktiviteter.

Føj til kalenderen

Venner af anden tro

Formål

Styrk forholdet til venner og andre af en anden tro.

Beskrivelse

Find andre trossamfund i dit område. Afhold en aktivitet for flere trossamfund, så I kan mødes i enighedens ånd. Dette kunne være et tjenesteprojekt, et fælles måltid, en udendørs aktivitet eller sport eller en anden begivenhed. Arbejd sammen med biskoppen for at møde lederne af disse forsamlinger og koordinere indsatsen for at værdsætte hinanden og sammen tjene i lokalsamfundet.

Føj til kalenderen

Datingpanel

Formål

Tilskynd til en sund holdning til dating og vejled angående forhold.

Beskrivelse

Sammensæt et panel, der kan besvare de spørgsmål, som præster og laurbærpiger kan have angående dating og forhold. Overvej at have både ældre par, nygifte par og unge voksne i panelet. De unge kan på forhånd skrive nogle spørgsmål ned, så medlemmerne af panelet bedre kan forberede sig. De unge og medlemmerne af panelet kan på forhånd læse afsnittet »Dating« i Til styrke for de unge.

Føj til kalenderen

Den samlede virkning er større end summen af delene

Formål

Se det gode, som de unge kan opnå, når de arbejder sammen som et kvorum, en klasse eller en gruppe.

Beskrivelse

Giv på forhånd og uden at forklare for meget hver af de unge til opgave at tage forskellige ingredienser med, som skal bruges til at lave en opskrift, som de godt vil kunne lide (få for eksempel nogen til at tage et æg med, en anden kan tage en teskefuld salt med osv.). Mød til denne aktivitet hjemme hos nogen eller et andet sted, hvor man kan lave mad eller bage. Spørg de unge, om de gerne vil spise de ingredienser, som de har taget med, uden at gøre noget ved dem, eller om de vil blande dem med andre ingredienser. Spørg dem derefter, hvad de kunne blande ingredienserne i. Når I har talt om det, så kom med opskriften og forklar, at ligesom ingredienserne er bedre, når de bliver blandet, så bliver vi også velsignet, når vi organiserer os selv og bliver forenet som kvorummer eller klasser. Arbejd sammen for at lave opskriften og lad de unge spise resultatet.

Føj til kalenderen

Et net af taknemlighed

Formål

Påskøn de unges kærlighed og tjeneste overfor andre i klassen, kvorummet eller gruppen.

Beskrivelse

Få de unge til at sætte sig i en cirkel, og bed en af dem om at holde en garnnøgle eller en rulle snor. Få den person til at fortælle om en egenskab, en oplevelse eller en tjenestegerning, som involverer en af de andre i cirklen, som den førstnævnte person er taknemlig for. Mens han eller hun holder fast i den ene ende af garnet, kaster vedkommende garnet over til den person, der blev talt om. Den person gør dernæst det samme og holder også fast i garnet. Fortsæt med dette, indtil der er skabt et net, der forbinder gruppen. Tal om, hvordan vi kan blive forenet, når vi elsker og tjener hinanden.

Føj til kalenderen

Far-datter/mor-søn date

Formål

Øv jer i dating-etikette i en sjov og sikker atmosfære.

Beskrivelse

Få hver ung mand til at invitere sin mor (eller en søster, tante el.lign.) og hver ung kvinde til at invitere sin far (eller en bror, onkel el.lign.) til en gruppedate i kirkebygningen. De unge bør ledsage deres date, behandle dem venligt og respektfuldt og være opmærksomme på deres dates behov. Aktiviteter kunne være en middag, se en kirkefilm, spille spil, lære noget nyt (som f.eks. en særlig dans) eller få en til at tale om dating-etikette. Efter daten skal de unge takke deres date for at have tilbragt aftenen sammen med dem.

Føj til kalenderen

Flydefærdige forslag

Formål

Lær principper om samarbejde.

Beskrivelse

Lav hold med to til tre unge. Giv hvert hold 10 sugerør og omkring 60 cm malertape. Fortæl hvert hold, at de skal lave en tømmerflåde, der kan bære nogle små mønter. Sig til dem, at de har 5-10 minutter til at lave deres møntbærende tømmerflåde. Fortæl dem, at de ikke på forhånd må afprøve tømmerflådens evne til at flyde. Tømmerflåderne sættes i en stor vask eller balje for at afprøve dem. Lad tømmerflåderne flyde i 5 minutter, og begynd derefter med at lægge mønter en ad gangen på tømmerflåderne. Holdene med den tømmerflåde, der kan bære flest mønter uden at synke eller tippe, vinder.

Når alle holdene har haft mulighed for at bygge og afprøve en tømmerflåde, må de ombygge deres tømmerflåder og prøve igen. Hvert hold genbruger sugerørene, men de får et nyt stykke malertape.

Tal om følgende spørgsmål efter legen. Hvad gjorde det nemt eller svært at lave tømmerflåden? Hvordan blev I enige om, hvordan tømmerflåden skulle bygges? Fungerede den anden tømmerflåde bedre end den første? Hvis ja, hvorfor? Var I fristet til at se, hvad de andre hold lavede, mens I lavede jeres tømmerflåde? Hvordan kan det at bygge en tømmerflåde sammenlignes med at arbejde i en familie, et kvorum eller en klasse? Hvilke principper og adfærd får problemløsning til at fungere godt i familier og grupper?

Føj til kalenderen

Ideer til gruppedates

Formål

Find på sjove og passende ideer til dates, og afprøv dem.

Beskrivelse

Få præsterne og laurbærpigerne til i god tid at lave en brainstorm over sjove og kreative ideer til en date. Det kan eventuelt være en indendørsstrandfest om vinteren, en julefest i juli, en legeaften, hvor de unge leger de lege, de legede som børn på legepladsen, en luau, en fiesta osv. Hjælp dem til at planlægge og udføre aftenen. Hvis det er muligt, så begynd med at få alle eller nogen af præsterne til at hente hver laurbærpige og ledsage hende eller flere laurbærpiger hen til stedet og tilbage igen. Hvis der i løbet af daten er aktiviteter, der kræver, at man deler sig op parvis, så skift parrene ofte, så alle de unge mænd og unge piger taler med hinanden, og så daten virkelig handler om at have det sjovt som gruppe. Gennemgå afsnittet »Dating« i Til styrke for de unge, og tal om, hvad I har lært om at date på en passende måde.

Føj til kalenderen

Ikke-fødselsdagsfest

Formål

Lær hinanden bedre at kende, mens I fejrer de unge.

Beskrivelse

Få de unge til i god tid i forvejen at udfylde et enkelt spørgeskema om deres yndlingsfarve, -mad, -hobbyer osv. Bland spørgeskemaerne, og giv hver af de unge et spørgeskema, der tilhører en af de andre. Bed de unge om til en GUF-aktivitet at tage et hjemmelavet kort, et lille brev eller en lille gave til den person, der havde udfyldt det spørgeskema, som de fik. De unge skal ikke bruge nogle penge på det medbragte. Forklar til GUF-aktiviteten, at I fejrer alles fødselsdag med en »ikke-fødselsdagsfest«, og leg nogle typiske børnelege og servér fødselsdagslækkerier. Slut af med at få de unge til at præsentere den person, hvis spørgeskema de modtog (ved at bruge svarene i spørgeskemaet), og giv den person det medbragte »ikke-fødselsdags« kort, brev eller gave. Man kan også lade være med at skrive navnet på spørgeskemaet, og så skal de unge gætte, hvem de forskellige spørgeskemaer beskriver.

Føj til kalenderen

Ingen mobning

Formål

Lær, hvordan man på passende måde kan forhindre og reagere på mobning.

Beskrivelse

Bed en gæstetaler om at tale om mobning – hvorfor det sker, de forskellige former for mobning, konsekvenserne, og hvad man kan gøre ved det. Bed de unge om at lave små rollespil og finde ud af, hvad de ville gøre, hvis nogen, de kendte, blev mobbet. Overvej at vise videoen »Bandefri klub« eller tale om personlige oplevelser med at sige fra over for mobning. Tal om befalingen om at elske hinanden og om Kristi kærlighed til os (se Joh 13:34). Hvordan bliver den måde, vi behandler hinanden på, påvirket af dette?

Føj til kalenderen

Klar, parat, kast

Formål

Lær principper om målsætning og samarbejde.

Beskrivelse

Sæt de unge sammen parvis, og giv hvert par adskillige små bolde (eller sammenkrøllet papir) og en spand. Få de unge til at smide boldene ned i spanden fra et par meters afstand og hold øje med, hvor mange gange de rammer. Lad dem derefter prøve igen, hvor den ene holder spanden og flytter den efter behov. Hvad kan de unge lære af denne aktivitet om målsætning og samarbejde?

Føj til kalenderen

Kommunikationsleg

Formål

Udvikl kommunikations- og lederevner.

Beskrivelse

Dan hold med fire i hver, og giv hver af de unge et bind for øjnene. Giv hvert af holdene et langt reb, der er bundet sammen, så det danner en løkke. Giv dem 30 sekunder til at lave en firkant med deres reb uden at tale med hinanden (eller få dem til at udføre en vanskelig opgave, der kræver samarbejde). Hvilke udfordringer stod de overfor, da de skulle lave en firkant?

Lad dem prøve igen, men denne gang må et medlem i hver gruppe tage deres bind af (de må stadig ikke tale sammen). Hvad var anderledes ved oplevelsen denne gang?

Lad dem prøve en tredje gang, hvor personen uden bind for øjnene gerne må sige noget. Hvad var anderledes ved oplevelsen denne gang? Tal om vigtigheden af vision (perspektiv, fremsynethed) og kommunikation, når man skal lede. Hvad lærer denne aktivitet de unge om den rolle, som profeterne, seerne og åbenbarerne har?

Gentag til sidst øvelsen, men denne gang må alle medlemmerne i hver gruppe både se og tale. Hvordan havde de det nu, hvor de var i stand til at se og bidrage til løsningen? Hvordan kan denne aktivitet anvendes på, hvordan kvorummer og klasser bør samarbejde?

Føj til kalenderen

Kunsten at føre en samtale

Formål

Bliv bedre venner med de unge i din menighed.

Beskrivelse

Få de unge til at sidde på to rækker overfor hinanden. Gennemse afsnittet »Venner« i Til styrke for de unge før aktiviteten for at finde måder, hvorpå man kan opbygge venskaber. Kom med et samtaleemne og få de unge, der sidder overfor hinanden til at tale om det. Skift emne med nogle minutters mellemrum, og hver gang der bliver skiftet emne, så få den ene række af de unge til at rykke sig, så alle får en ny samtalepartner. Emner kunne være yndlingshobbyer, familietraditioner, mål for fremtiden, kreative dating-ideer, hvilke kvaliteter man kan lide hos unge mænd eller unge piger osv.

Føj til kalenderen

Lær de voksne at kende

Formål

Lær at tale med folk udenfor din aldersgruppe.

Beskrivelse

Sæt de unge på den ene side af en bordrække og deres forældre eller andre voksne fra menigheden på den anden side. Læg lister på bordet med lær-hinanden-at-kende-spørgsmål. Giv hvert par (en ung og en voksen) nogle få minutter til at stille hinanden spørgsmål. Giv tegn, når tiden er gået, og få de unge til at flytte sig over til næste stol, så de danner par med en ny voksen. Overvej at sætte de unge piger sammen med nogle fra Hjælpeforeningen (eller de unge mænd sammen med nogle fra ældsternes kvorum), så de lærer disse organisationer, som de snart rykker op i, bedre at kende.

Føj til kalenderen

Lær din biskop at kende

Formål

Bliv bedre tilpas med at tale med biskoppen og spørge ham til råds.

Beskrivelse

Tilbring en aften med at lære noget om jeres biskop eller grenspræsident. Bed ham om at tale om sin kaldelse, sin rolle som far, sit arbejde og sine andre pligter samt sit vidnesbyrd. Spil derefter nogle interaktive spil. Bed ham om at fortælle om, hvad han har lært om ledelse ved at tjene i sin kaldelse. Overvej at afholde aktiviteten i uformelle omgivelser, så de unge føler sig godt tilpas med at lære deres biskop at kende.

Føj til kalenderen

Lær hinanden bedre at kende

Formål

Lære de andre unge at kende.

Beskrivelse

Bed de unge om på forhånd at medbringe tre ting, som repræsenterer dem. Giv hver af de unge en pose i begyndelsen af aktiviteten. Bed de unge om at lægge deres genstande i posen, og bland derpå poserne. Vælg tilfældigt en pose ad gangen, og vis genstandene frem. Bed de unge om at gætte, hvem af deres kammerater disse genstande repræsenterer. Når I har fundet ud af, hvem af de unge, det er, så bed vedkommende om at fortælle om sit yndlingsskriftsted eller sin -salme, og hvorfor han eller hun godt kan lide den.

Føj til kalenderen

Led og følg

Formål

Opbyg leder- og kommunikationsevner.

Beskrivelse

Del de unge op parvis. Den ene er lederen, som skal føre den anden. Den, der skal følge, har bind for øjnene. Lederen leder den, der skal følge, gennem en bane med forhindringer. Efter et stykke tid bytter de unge roller og gentager processen.

Hvordan var det at være den, der skulle følge? Hvad lærte de unge om at lede? Hvad lærte de unge om at følge nogen? Hvad lærer denne aktivitet dem om at udvikle tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Føj til kalenderen

Middag med gode manerer

Formål

Lær at være høflige overfor hinanden og vise passende respekt i forskellige situationer.

Beskrivelse

Afhold en middag, hvor de unge mænd og unge piger øver sig i at vise gode manerer og respekt. Før middagen, så tal om og vis eksempler på passende og upassende etikette. Til denne aktivitet kan du eventuelt henvise til »Dating,« »Påklædning og fremtoning« og »Sprog« fra Til styrke for de unge.

Føj til kalenderen

Se-fortæl-skab

Formål

Lær at kommunikere og samarbejde.

Beskrivelse

Lav en opstilling af forskellige genstande (såsom klodser, skolesager eller køkkenting) uden, at de unge kan se det. Del de unge op i hold og giv hvert hold de materialer, de har brug for for at kunne lave den samme opstilling. Lad et af holdmedlemmerne se opstillingen. Dette holdmedlem må beskrive opstillingen til et andet holdmedlem, men ikke til andre. Det andet holdmedlem må kommunikere med resten af holdet, men kun ved at besvare deres spørgsmål med ja eller nej. Hvis det er nødvendigt, så kan det andet holdmedlem tale med det første holdmedlem for at få flere oplysninger. Når alle grupperne synes, at de er færdige, så sammenlign opstillingerne med den oprindelige. Hvad kan de unge lære om ledelse og kommunikation af denne aktivitet? Hvordan kan den repræsentere profeter og åbenbaring?

Føj til kalenderen

Takkekort

Formål

Tænk på andre og udtryk taknemlighed og påskønnelse.

Beskrivelse

Besøg i hemmelighed medlemmers hjem og skriv takkehilsener eller opmuntrende ord til dem i deres indkørsel eller på deres fortov med kridt. Alternativt kan unge efterlade venlige hilsner ved døren. Drøft læren i afsnittet »Taknemlighed« i Til styrke for de unge og lær mere om følelsen af taknemlighed og om, hvordan taknemlighed udtrykkes.

Føj til kalenderen

Tillidscirkel

Formål

Lær vigtigheden af samarbejde og af at lade andre hjælpe med at nå mål.

Beskrivelse

Understreg vigtigheden af sikkerhed under denne aktivitet. Personer med rygproblemer eller andre lignende helbredsproblemer bør ikke deltage. Få de unge til at danne en eller flere tætte, lukkede cirkler, hvor de unge står skulder mod skulder med ansigtet ind mod midten af cirklen. Alle personerne i cirklen skal forpligte sig til at være fuldstændig til at stole på og helt villig til fysisk at støtte en anden ung inde i cirklen. Få en af de unge til at stå i midten af cirklen med lukkede øjne og armene foldet hen over brystet. Ved et bestemt signal bliver den unge drejet rundt nogle gange. Derpå bliver vedkommende skubbet rundt i cirklen, dog således at fødderne hele tiden bliver i midten af cirklen. Gentag aktiviteten med alle de unge, som gerne vil prøve, hvordan det er at stole på de andre. Nogle af de unge vil måske hellere se på end at stå i cirklen.

Stil disse reflekterende spørgsmål bagefter: Hvordan føltes det at være inde i cirklen? Hvad kan denne cirkel repræsentere? Hvornår har vi behov for at stole på eller læne os op af andre? Hvordan kan vi blive til at stole på? Hvordan kan vi skabe tillid til Frelseren?

Føj til kalenderen

Tjenestebørs

Formål

Skab enighed i klassen, kvorummet eller gruppen, når medlemmerne tjener hinanden.

Beskrivelse

Få medlemmerne i din klasse, kvorum eller gruppe (eller voksne i menigheden) til at skrive de tjenester op, som de er villige til udføre for andre (for eksempel, jeg vil hjælpe dig med dine matematiklektier, jeg vil stryge dit søndagstøj, jeg vil lave morgenmad til dig, før du skal i skole osv.). Når I er til GUF, så lad de unge besvare spørgsmål for at optjene point (du kan for eksempel give point til alle, som har lavet deres lektier, alle, som har studeret deres skrifter den dag, alle, som har noget blåt tøj på osv.). Når alle har fået deres point, så bortauktionér tjenester, som de unge kan betale for med point. Giv de unge en deadline for, hvornår disse tjenester, som de skal gøre for hinanden, skal være udført.

Føj til kalenderen