Kunst, musik og dans
Lær en kunstnerisk færdighed
Formål
Lær kunstneriske færdigheder, mens du styrker forholdet til andre.
Beskrivelse
Bed en eller flere fra menigheden eller lokalsamfundet om at undervise de unge i en kunstnerisk færdighed eller et kreativt talent, såsom at strikke, male, udføre snedkerarbejde, brodere, skære i træ osv. Du kan invitere nogle af de ældre fra menigheden eller lokalsamfundet til at deltage. For at opmuntre til mere personlig kontakt, kan du ud fra de unges interesser tildele en lærer til en eller to unge. Bed de unge om ved hjælp af deres nye færdighed at skabe noget, der vil berige en anden. Planlæg en begivenhed, hvor de unge kan vise det, som de har skabt, til hinanden og til dem, der har lært dem færdigheden.
Kunsten at lave mad
Formål
Lav noget, der både smager godt og er indbydende.
Beskrivelse
Få en erfaren kok til at vælge en ret eller flere opskrifter, som både smager godt og er indbydende. Bed den person om at lære de unge, hvordan man forbereder denne ret. Lad de unge tilberede retten og give den til nogle fra menigheden eller lokalsamfundet, som har brug for hjælp. Tal bagefter om det at tjene andre.
Lav et Mormon Message
Formål
Lær, hvordan man fortæller om evangeliet på en sjov, moderne måde.
Beskrivelse
Del de unge op i grupper (de kan blive delt op i kvorummer, klasser eller på anden vis). Giv hver gruppe tid til at lave deres egen video på tre til fem minutter. Giv dem et tema for videoerne såsom GUF’s tema for året, emner fra Til styrke for de unge, et emne, som de unge lærer om i Kirken eller noget andet. Når de unge har lavet deres video færdig, så afhold en filmaften for de unge, hvor hele gruppen kan se videoerne. Hvis de unge gerne vil have det, så kan de vise deres videoer online, så de kan fortælle flere af deres venner om evangeliet.
Danse
Formål
Lær at danse og forbedre talenter.
Beskrivelse
Inviter folk til at lære de unge forskellige danse (deriblandt danse med traditionelle, kulturelle og historiske rødder). Tal om afsnittet »Musik og dans« i Til styrke for de unge som en del af denne aktivitet. Øv at danse sammen og overvej at arrangere en menighedsfest og invitere familierne.
Danseetikette
Formål
Frem de rette forhold mellem unge mænd og unge piger, og udvikl selvtillid.
Beskrivelse
Tal om og vis, hvordan man byder nogen op, de rette manerer, når man danser, dansepositioner, påklædning og fremtoning, hvordan man er høflig og respektfuld osv. Gennemgå afsnittet »Musik og dans« i Til styrke for de unge, og tal om, hvad der står. Bed de unge om at øve sig på det, som de har lært.
Diriger musik
Formål
Lær, hvordan man dirigerer musik.
Beskrivelse
Brug hjælpekilderne bagerst i sangbogen for at undervise i og øve, hvordan man dirigerer musik i forskellige tempoer. Bed de unge om at øve sig på at dirigere salmer til kommende søndagsmøder, foredrag, seminar, familieaften osv.
Filmfestival
Formål
Lær om at fortælle en historie ved at lave en video.
Beskrivelse
Bed nogen om at lære de unge, hvordan de bruger videoudstyr til at lave en video, der fortæller en historie. Opdel de unge i grupper, og giv dem et par uger til at lave en kort video ved at bruge en historie fra Liahona, skrifterne, Kirkens historie eller fra deres eget liv. Hold en aktivitet, hvor I mødes og ser videoerne. Overvej at gennemgå »Underholdning og medier« fra Til styrke for de unge ved denne aktivitet.
Fotokonkurrence
Formål
Giv dem større kendskab til fotografering.
Beskrivelse
Inviter nogen til at lære de unge de grundlæggende principper ved fotografering, såsom komposition, lys osv. Giv hver af de unge eller hvert hold med unge et digitalkamera (eller bed dem om at tage deres eget med, hvis det er muligt). Giv dem forskellige emner og send dem af sted for at tage billeder, der passer til deres emner. Når de kommer tilbage, så upload deres billeder på en computer, så alle de unge kan se dem. Overvej at give en præmie til forskellige kategorier. (Hvis der ikke er digitalkameraer til rådighed, kan I bruge kameraer med film i og vise billederne til en senere GUF-aktivitet, når filmen er fremkaldt). Denne aktivitet kan tilpasses, så den fokuserer på et evangelisk emne i de unges billeder.
Gå til en forestilling
Formål
Lær at påskønne kunst og andre kulturelle oplevelser.
Beskrivelse
Gå i teateret, til en danseforestilling eller andre kulturelle begivenheder. Dette kunne være en forestilling, hvor en af de unge eller et andet medlem af menigheden er med i. Hvis det er muligt, så få tilladelse til, at den unge viser jer rundt bag kulisserne, eller at I kan se noget af det arbejde, der foregår bag scenen, for at lære mere om det arbejde, der er en del af at sætte et stykke op. Du kunne arrangere, at I kunne tale med en af de optrædende om, hvordan han eller hun oplever det at arbejde indenfor kunsten. Tal om lignelsen om talenterne, og hvad Herren ønsker, vi skal gøre med de gaver, vi har fået (se Matt 25:14-29).
Gå til en koncert
Formål
Lær at påskønne musik.
Beskrivelse
Gå sammen til en opløftende musikoptræden, muligvis en fremførelse eller en koncert med en af de unge fra menigheden. Tal om værdien af god, gavnlig musik.
Impro-aften
Formål
Få selvtillid ved at optræde foran kammerater og et publikum.
Beskrivelse
Del de unge op i grupper og giv hver gruppe en pose med tilfældigt udvalgte rekvisitter. Giv grupperne en fastlagt tid til at lave en sketch ved at bruge alle deres rekvisitter. Få dem enten til at vise en sketch live eller optage deres sketch og så se den sammen med deres kammerater eller menigheden. Du kan eventuelt overveje at give en præmie til hver gruppe, såsom den sjoveste sketch, bedste brug af rekvisitter, den mest kreative osv.
Lynkursus i et musikinstrument
Formål
Lær forskellige musikinstrumenter at kende, og opdag måske et skjult talent.
Beskrivelse
Medbring et eller flere musikinstrumenter, og bed nogen om at vise de unge de grundlæggende trin til at spille på det instrument. Lad de unge få tid til at øve sig og spille for hinanden. Læs og tal i gruppen om Lære og Pagter 25:12.
Musik rundt om i verden
Formål
Hjælp de unge til at lære om og påskønne musik fra forskellige kulturer.
Beskrivelse
Inviter nogen til at undervise de unge i musik fra forskellige kulturer. Overvej at vise forskellige musikinstrumenter og lad de unge prøve at spille på dem. Tal om, hvorfor musik er så vigtig i hver kultur. Læs og tal som en gruppe om Lære og Pagter 25:12.
Skuespil
Formål
Forbedr talenter og udvikl jer sammen.
Beskrivelse
Tilskynd de unge til at danne grupper, som skal planlægge og fremføre små skuespil eller sketch. De unge kan skrive deres egne manuskripter eller fremføre beretninger fra skrifterne. Få de unge til at arbejde sammen i grupper for at planlægge, øve og fremføre deres skuespil for hele gruppen. De unge kan også hjælpe med rekvisitter, kostumer, scenografien osv. Tal om, hvorfor vor himmelske Fader giver os talenter, og hvad han ønsker, at vi skal gøre med dem.
Talentshow
Formål
Fejr talenterne hos de unge og menighedens medlemmer.
Beskrivelse
Planlæg et talentshow for menigheden eller for de unge. Få de unge til at deltage i planlægningen og organiseringen af begivenheden. Få forskellige talenter med og tilskynd folk til at deltage selv eller som en gruppe. Tal om, hvorfor vor himmelske Fader giver os talenter, og hvad han ønsker, at vi skal gøre med dem.
Tidligere tiders sang og dans
Formål
Lær om forfædrene ved at lære danse og musik fra før, de unge blev født.
Beskrivelse
Hjælp de unge til at vælge en tidsperiode (for eksempel 20’erne, 40’erne eller 70’erne), som de er interesserede i. Få hvert kvorum, klasse eller gruppe til at lære en populær sang eller dans fra den tidsperiode og vise den for medlemmerne af menigheden eller til nogle ældre i lokalsamfundet. I kan overveje at bruge enkle kostumer, dekorationer og rekvisitter fra den periode. Tal om, hvordan verdens moder og interesser kan ændre sig, men Herrens standarder er altid gældende. Bed de unge om at fortælle, hvordan de kan have det sjovt, når de går til fest i dagens verden, mens de samtidig efterlever Herrens standarder (se Til styrke for de unge, »Musik og dans«).
Ungdomskor
Formål
Hjælp de unge til at føle Ånden og blive forenet gennem hellige salmer.
Beskrivelse
Lav et ungdomskor og brug tid på at øve forskellige salmer og andre passende sange. Arbejd sammen med biskoppen eller grenspræsidenten for at arrangere et tidspunkt, hvor de unge kan optræde for andre, såsom til et kirkemøde eller et foredrag.