Find Jesus Kristus i DetGamle Testamente
Disse fem sandheder kan hjælpe os til at lære vor Frelser at kende i vores skriftstudier i år.
Verdens lys, af Walter Rane, må ikke kopieres
En dag mødte Jesus Kristus to af sine disciple på en vej mellem Jerusalem og Emmaus. Mens de gik, underviste han dem om sin rolle, som den er beskrevet i de skrifter, vi nu kalder Det Gamle Testamente.
»Og han begyndte med Moses og alle profeterne og forklarede dem i alle skrifterne, hvad der angik ham selv« (Luk 24:27). At lære om Frelseren og hans mission var en dybt åndelig oplevelse for disciplene, og de bad ham om at blive længere (se Luk 24:28-32).
Ligesom disse tidlige Kristi disciple har vi mulighed for at lære vor Frelser at kende på en mere meningsfuld måde, når vi i år udforsker Det Gamle Testamente. Denne optegnelse giver os tillige med Mosebøgerne og Abrahams Bog i Den Kostelige Perle en mere fuldstændig forståelse af, hvem han er – hans væsen, hans mission og hans forhold til sin Fader og til hver enkelt af os. Vi har brug for denne forståelse for at modtage det evige livs gave (se Joh 17:3).
Nedenfor er fem sandheder, der kan hjælpe os med at genkende og forstå Jesus Kristus bedre i denne gamle, hellige bog.
Sandhed 1: Jesus Kristus er Jahve
I Det Nye Testamente læser vi om en tid, hvor Jesus Kristus identificerede sig selv som Jahve (se Joh 8:58). Folk blev forargede og forsøgte at stene ham for blasfemi (se -Joh 8:59). De var ikke klar over en dyrebar sandhed, som fortsat ikke forstås af mange i dag: At Jesus Kristus er Jahve, Gud i Det Gamle Testamente.1
Måske er en del af grunden til, at Frelserens identitet i Det Gamle Testamente ofte misforstås, at navnet »Jesus Kristus« ikke bruges i bogen. I stedet brugte forfatterne en række titler til at omtale ham, som »Gud«, »Jeg er« eller »Herren«.2 Når vi ved dette, begynder vi at se Jesus Kristus tydeligere i hele skriften. For eksempel:
-
Da Moses talte med »Gud« i den brændende busk, talte han med Jesus Kristus (se 2 Mos 3:6)3
-
På samme måde identificerede Jesus Kristus sig selv som »den store Jeg er« over for Joseph Smith (L&P 29:1).
-
Johannes Døber blev kaldet for at »ban[e] Herrens vej« (Matt 3:3). Dette er en opfyldelse af Esajas 40:3, som var en profeti om Jesus Kristus.
-
Se skemaet på side 17 og find andre eksempler på Jahve i skrifterne.
Sandhed 2: Genstande og begivenheder kan lære os om vor Frelser
Adam og Eva fik befaling om at ofre dyr som en del af deres gudsdyrkelse. Sådanne ofre minder os om, at Jesus Kristus, Guds lam, lod sig ofre som en del af sin forsoning.
Adam og Eva ofrer, af Keith Larson
Det Gamle Testamente er rigt på symboler og historier, der kan minde os om den hjælp, som Frelseren giver os. For eksempel:
-
Mange skriftsteder beskriver tider, hvor trofaste folk fik befaling om at ofre dyr som en del af deres gudsdyrkelse. For eksempel blev Israels børn bedt om at ofre et lam og markere deres døråbninger med dets blod. De, der gjorde dette, blev beskyttet mod en dødens plage i Egypten. Sådanne ofre minder os om, at Jesus Kristus, Guds lam, lod sig ofre som en del af sin forsoning. Hans offer redder os fra den fysiske og åndelige død. (Se 2 Mos 12:13).
-
Da profeten Elias måtte flygte for sit liv og gemme sig i ørkenen, følte han sig bedrøvet og sagde, at han ønskede, at han var død. Mens han sov, dukkede der på mirakuløs vis brød og vand op, som nærede og forfriskede ham og styrkede ham til at fortsætte. Dette kan minde os om, at Jesus er livets levende vand og brød. Han er vores ultimative kilde til håb. (Se 1 Kong 19:1-8).4
-
»Dine ord er en lygte for min fod«, skrev en salmist (Sl 119:105; fremhævelse tilføjet). Mika vidnede: »Jeg bor i mørke, men Herren er mit lys« (Mika 7:8; fremhævelse tilføjet). Deres ord minder os om, at Jesus Kristus er verdens lys, som leder os tilbage til vores himmelske hjem.
Når I læser, vil I måske opdage andre ting, der minder jer om Jesus Kristus og hans evne til at frelse os – som da Noas familie blev reddet i arken fra syndfloden, eller da Jonas fik tid til at omvende sig, mens han var inde i hvalen. Disse begivenheder kan minde os om, at Frelseren kan bære os igennem livets storme, og at han altid vil give os muligheder for at komme tilbage på rette kurs. (Se 2 Mos 7:1; Jonas 1:17).
Sandhed 3: Jahve er en personlig gud
Til tider kan det virke som om Gud i Det Gamle Testamente er vred og hævngerrig. Vi bør huske på, at bogens oprindelige forfattere tilhørte gamle kulturer med skikke og beskrivelser, som det kan være svære for os at forstå fuldt ud i dag. Håndbogen Kom og følg mig, gruppedrøftelser og oplysning fra Helligånden kan hjælpe os med at forene det, vi læser i Det Gamle Testamente, med det, vi ved om Jesus Kristus fra andre bøger i skriften.
Og her er et markant kendetegn ved Jahve, som vil være velkendt for studerende af Frelseren: Han er en personlig gud. Hans indgriben, på både majestætiske og mindre måder, viser, at han altid er parat til at udfri dem, der stoler på ham. Her er nogle eksempler på hans gerninger i Det Gamle Testamente:
-
Efter Adam og Evas overtrædelse klædte eller dækkede Herren dem med skindtøj (se 1 Mos 3:21). Det hebraiske ord for forsoning betyder »at dække« eller »at tilgive«.
-
Han inviterede Enok til at vandre med sig (se Moses 6:34) og løftede Zions folk op (se Moses 7:69).
-
Han forberedte Josef til at redde sin familie og utallige andre fra sult (se 1 Mos 37-46).
-
Han førte Israels børn gennem ørkenen (se 2 Mos 13:21-22).
-
Han besøgte Aron og Mirjam for at styrke deres tro på den levende profet (se 4 Mos 12:5).
-
Han ledte Ruth og bevarede sine forfædre gennem hendes afkom (se Ruth 3:10-11; 4:14-17).
-
Han kaldte drengen Samuel ved navn (se 1 Sam 3:3-10)
-
Han gav Ester kraft til modigt at redde sit folk (se Ester 2:17; 8:4-11).
Sandhed 4: Jesus Kristus hjælper os med at udkæmpe vores kampe
Nogle gange føles hverdagen som en kamp. Vi befinder os faktisk midt i en åndelig kamp mellem det gode og det onde, ikke ulig de krige, der er beskrevet i Det Gamle Testamente. Som de fordums soldater råber vi: »Led os, o du vor Jehova.«5 I disse skriftsteder hører vi hans beroligende svar:
-
»Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke« (Jos 1:5).
-
»Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af denne store hær, for det er ikke jeres kamp, men Guds« (2 Krøn 20:15).
-
»Jeg styrker dig og hjælper dig« (Es 41:10).
-
»Jeg er med dig og frelser dig« (Jer 1:8).
Sandhed 5: Herrens løfter fortsætter
Vi er mere forbundet med de trofaste folk i Det Gamle Testamente, end vi måske er klar over. Gamle seere så frem til og skrev om Jesu Kristi jordeliv. Esajas beskrev for eksempel Herren med ord, der var så stærke, at de blev en del af den musik, som vi ofte hører i påsken og julen (se Es 7; 9; 40 og 53).6
Og ligesom disse profeter ser vi også frem til Kristi genkomst – denne gang forventer vi, at han vender tilbage for at regere personligt på jorden.7 Og mens vi forbereder verden på hans genkomst, henter vi styrke fra de sandheder og løfter, som først blev nedfældet i Det Gamle Testamente, som for eksempel:
-
De patriarkalske velsignelser, som omfatter en erklæring om, hvordan vi tilhører Israels hus. Den pagt, som Herren indgik med Abraham for tusinder af år siden, gælder for os som medlemmer af pagten i dag, uanset hvilken stamme vi tilhører. Se 1 Mos 13:14-17; Abr 2:9-11.
-
Buddet om at holde sabbatsdagen hellig, som Herren sagde skulle være »et tegn mellem mig og jer, slægt efter slægt, for at I skal vide, at det er mig, Herren, som helliger jer« (2 Mos 31:13).
-
De hellige tvætninger, salvelser og iklædninger, som i dag er en del af tempeltjenesten blev først givet til Aron og hans efterkommere (se 3 Mos 8).
Tænk på, hvor mange retfærdige mænd og kvinder, der har ofret, for at vi har nået dette punkt i menneskehedens historie. Vi bygger på deres hellige indsats og deler deres vision om en verden, der ledes af Frelseren. Som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Efter mere end 4000 års venten og forberedelse oprandt dagen for, at evangeliet bliver bragt ud til alle jordens folkeslag. Tiden er inde for den lovede indsamling af Israel. Og vi må deltage!«8
Et storslået studieår
Kristus i en rød kappe, af Minerva Teichert, med tilladelse fra Church History Museum
Vi har historien om menneskehedens begyndelse i vores hænder—vores historie som kristne i pagten. På grund af Jesu Kristi forsoning ved vi, hvordan denne episke rejse vil ende. Satan vil blive tilintetgjort, og de retfærdige vil sejre. Men hvordan vil vores individuelle historie udfolde sig?
Vil vi vælge at vandre med Jesus Kristus i år? Vil vi bønfalde ham om at blive hos os og ivrigt lytte til det, han lærer os?
Han er den kærlige, personlige Frelser, hvis stemme vi hører i Lære og Pagter, hvis liv er beskrevet i Det Nye Testamente, og hvis lære er klart og tydeligt beskrevet i Mormons Bog. Med lidt øvelse vil vi også kunne finde hans gerning vævet ind i siderne i Det Gamle Testamente. Han er afgørende for menneskehedens fortid, nutid og fremtid. Han har været – og vil altid være – ved vores side hvert skridt på vejen.