Hvordan kan jeg føle fred, når julen føles overvældende?

Allie Richael

Kirkens tidsskrifter

Tiden omkring jul kan være overvældende, men det bringer fred og glæde at finde små måder til at fokusere på Kristus på.

en kvinde på flugt fra flyvende julegaver og pynt

Det er meningen, at julen skal være en tid med glæde, kærlighed og fred, men vores omstændigheder gør det ikke altid let. Jeg har tilbragt to juleaftener på mission i Brasilien, langt væk fra min familie og i en ukendt kultur. Disse juleperioder havde gode stunder, men det var første gang, at jeg følte negativt omkring juletiden, jeg var skuffet og led af hjemve.

Da jeg var kommet hjem fra min mission, føltes juletiden stadig ikke så fornøjelig, som den havde været, da jeg var ung. Da jeg blev ældre og fik flere ting at stå for, følte jeg mig ofte for overvældet af julens travlhed til at fejre jul på den måde, jeg havde håbet på. Selvom jeg ønskede at slappe af derhjemme, bruge tid på at tjene andre eller nyde højtiden sammen mine kære, måtte jeg bruge det meste af december på at arbejde, prøve at følge med i forskellige begivenheder, købe gaver og forberede afsluttende universitetseksamener.

Jeg kender også til mange andre, der ofte tilbringer julen med at sørge over tabet af en af deres kære, bo langt væk hjemmefra, håndtere svære forhold eller føle sig særligt ensomme på denne tid af året.

Men når jeg har tænkt over denne højtids stress og jag, har jeg funderet på, om Kristus ville ønske, at en højtid, der har ham som midtpunkt, gør os stressede, modløse og udbrændte?

Jeg tror, at hvis Jesus Kristus var her, så ville han have os til at føle fred og håb i julen. Han blev trods alt født for at hjælpe os til at føle netop det. Han kom til jorden for at hjælpe os med at klare og overvinde vores udfordringer.

Som ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har lært os: »Jeg vidner om, at når vi er retfærdige, vil alle vores tårer af sorg, vanskeligheder og usikkerhed blive mødt og blive gjort godt igen af ham, Guds elskede Søn.«¹

På trods af vores udfordringer, huskelister og stress, der eskalerer på denne tid af året, kan vores liv blive forenklet og vores hjertesorg helet, hvis vi fokuserer på årsagen til jul – vor Frelser Jesus Kristus.

Det enkle budskab om lys og kærlighed

Hvert år, siden jeg var ung, har min familie læst beretningen om Kristi fødsel i Det Nye Testamente i skæret fra stearinlys juleaften.

Vi får hver især flere skriftsteder på sedler. Vi holder hver især et langt lys, men kun den første, som læser højt, tænder sit lys. Denne persons lille flamme er det eneste lys i lokalet, når vedkommende begynder at læse i Lukas kapitel 1:

»Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret,

til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.

Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: ›Herren er med dig, du benådede!‹« (Luk 1:26-28).

Når den første person læser disse vers, bruger vedkommende sin brændende væge til at tænde den næste persons lys. Den første læser puster flammen ud, og historien fortsætter:

»Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus« (Luk 1:31).

»Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget« (Luk 2:7).

Historien om Kristi fødsel fortsætter ærbødigt på denne måde, person efter person og lys efter lys. Ved slutningen af denne læsning i skriften fylder Ånden og glimt af lys det mørke rum.

Selv da jeg var barn og knap nok forstod sproget i Det Nye Testamente, elskede jeg altid min families tradition med at læse om Kristi fødsel i skæret fra stearinlys. Denne enkle tradition viser mig fortsat, at vi ikke har brug for ekstravagante begivenheder på denne tid af året for at opbygge gode minder om julen eller styrke vores vidnesbyrd om Frelseren.

Når vi giver Jesus Kristus og hans enkle budskaber om lys og kærlighed plads som det centrale i vores liv, falder alle andre bekymringer og ansvar på plads.

Er jeg fokuseret på Kristus?

Jeg elsker julen og al den festlighed, der er forbundet med den: traditionerne, dekorationerne, maden og musikken. Jeg elsker især den jul, der fokuserer på Frelseren. Men næsten hvert år ser jeg tilbage på helligdagene og føler mig lidt skuffet. Livet er for travlt til at udleve min drøm om at vie en hel måned fuldstændigt til fejring af julen.

I mit forsøg på at skabe en glædelig højtid overbebyrder jeg ofte mig selv og fokuserede mere på uvigtige detaljer end mit forhold til Frelseren. Men jeg har lært, at det vigtigste er at sætte tid af til små, kristuscentrerede vaner. I stedet for at føle os presset til at sige ja til alle sociale begivenheder eller finde perfekte gaver, kan vi fokusere på at gøre gode ting og finde tid til ham hver dag. Og vi kan anerkende vores bestræbelser på at dele og invitere hans lys, selv om de virker små.

Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om at forenkle vores liv, så vi fokuserer på Frelseren. Han har sagt: »Når vi stræber efter at rense vores liv og se hen til Kristus i hver en tanke [se L&P 6:36], falder alt andet på plads. Og livet føles ikke længere som en lang liste af separate tiltag for at holde en skrøbelig balance …

Når vi ser på vores liv og ser hundrede ting, vi skal gøre, føles det overvældede. Når vi ser en ting – at elske og tjene Gud og hans børn på hundrede forskellige måder – kan vi arbejde på det med glæde.«²

Når jeg nogle gange føler mig overvældet i juletiden, minder jeg mig selv om, at hvis jeg fokuserer på Kristus, så gør jeg nok.

Jøderne i Det Nye Testamente forventede nok, at deres Frelser ville komme til jorden med pomp og pragt, men i stedet kom han til verden, hvor han var udsat for vejret og blandt dyrene. Han hvilede ikke på en trone, men i en krybbe. Jesu Kristi fødsel og liv er fantastiske eksempler på den enkelhed og ydmyghed, som vi kan byde ind i vores liv, især på denne tid af året.

Min familie fortsætter traditionen med at læse om Kristi fødsel med levende lys hvert år. En december, hvor jeg følte mig stresset over de afsluttende eksamener i skolen, tænkte jeg, at jeg var gået glip af min chance for at nyde juletiden. Men denne enkle tradition var den ene aktivitet, som gjorde mig opløftet, tilfreds og taknemmelig. Da jeg huskede på Kristi fødsel, gav det mig større tilfredshed end nogen gave, jeg modtog, eller noget pynt, jeg hængte op, det år.

Vores største gave

Når livet føles overvældende eller mørkt, især omkring den travle juletid, så husk, at Kristus er den eneste kilde til evigt lys. Han sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys« (Joh 8:12).

Jeg har brugt mine dage i december på at stresse over sociale arrangementer, bekymre mig om min økonomiske situation og set min familie savne de kære, der er gået bort. Alligevel har jeg også taget mig tid til at bede for at sige tak for mine mange velsignelser. Jeg har gjort en ekstra indsats for at tjene, som Kristus gjorde. Jeg har brugt adskillige lejligheder til at huske på, hvordan Gud tidligere har taget sig af mig, og jeg ved, at jeg kan stole på ham, uanset hvad min situation er. Igen læste min familie i skæret fra stearinlys om Kristi fødsel, og jeg blev mindet om hans kærlighed og fred.

Hvis vi søger ham frem for alt andet på denne tid af året – i julens symboler, i de festligheder, vi er en del af, i de gaver, vi køber, og i den tjeneste, vi yder – vil vi finde ham (se Matt 7:8). Hans indflydelse og Ånd er ikke kun tilgængelig for os i juletiden, men altid.

Som ældste José A. Teixeira fra De Halvfjerds har sagt: »Fordi han kom, er der mening i vores tilværelse. Fordi han kom, er der håb. Han er verdens Frelser, og han er vores største gave.«³

Uanset hvad vi måtte stå over for, kan vi alle byde det håb, den fred, trøst og glæde, som Frelseren lover, ind i vores liv.