»Jeg tror på mirakler«, Liahona, dec. 2023.
Jeg tror på mirakler
Jeg tror på, at Gud kan og vil gribe ind i vores liv til gavn for os i dag, ligesom han gjorde under hele sin jordiske tjenestegerning. Jeg tror på, at han gør det hver dag.
Foto af hånd på Kristusfigur: Shannon Leanne Law
Sommetider er mirakler dramatiske. Men almindeligvis er de ikke.
Mens jeg var ude på en opgave for Kirkens tidsskrifter i Taiwan, rejste jeg med en tolk og en chauffør. Selvom jeg stadig havde timevis af arbejde tilbage, var min oversætter nødt til at efterlade mig alene med chaufføren, der ikke talte engelsk. Det var umuligt for mig at færdiggøre mit arbejde uden at kunne kommunikere med chaufføren. Da de drøftede mulighederne, begyndte min oversætter at grine. Han forklarede, at chaufføren talte spansk, hvilket han vidste, at jeg havde lært på min mission. Chaufføren og jeg kom virkelig godt ud af det med hinanden, og jeg færdiggjorde mit arbejde uden problemer.
Det var ingen dramatisk helbredelse eller flytning af et bjerg. Men det var guddommelig indgriben, at min chauffør var en af de relativt få mennesker i Taiwan, der talte spansk.
Vi har brug for mirakler
Jeg tror, at vi dagligt har brug for mirakler, ellers udvikler vi os ikke på vores rejse tilbage til Gud. Da Nefis familie »havde tilstrækkelig tro til at være overbevist om, at Gud kunne udvirke, at [liahonaen] ville pege den vej, de skulle gå, se, da blev det gjort; derfor fik de dette mirakel og også mange andre mirakler, som blev udvirket ved Guds kraft dag for dag« (Alma 37:40).
Vores tro går forud for miraklet, men miraklet kan bekræfte vores tro, hjælpe den til at vokse og føre os fremad på stien.1
Vi er omgivet af mirakler – hvis vi holder øjnene åbne
Jeg tror på, at mirakler finder sted i alle former og størrelser, lige fra det dramatiske til det, der let kan forklares som en tilfældighed. Jeg tror på, at Herren vil velsigne os med dem oftere, hvis vi ser efter dem, genkender og anerkender dem med taknemmelighed.2
Jeg tror på, at det er anderledes at være opmærksom på mirakler end at søge efter tegn. Når man er opmærksom på mirakler, indebærer det tro eller i det mindste håb; at søge efter tegn antyder skepsis. En troende og en skeptiker kan være vidne til det samme mirakel, men kun en af dem vil genkende det som det, det er (se L&P 63:7). Skepsis kan ikke udvirke mirakler, hvorimod Frelseren sagde, at mirakler og »tegn skal følge dem, der tror« (Mark 16:17; Morm 9:24; Eter 4:18; L&P 84:65; se også L&P 58:64; 63:9; 68:10; 124:98).
Genkendelse af mirakler
Mirakler kommer i mange former. Frelseren sagde:
»Disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger,
og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske« (Mark 16:17-18).
Og så medtager han et mirakel, som vi ofte overser: »Hver den, der tror på mit navn uden at tvivle, for ham vil jeg bekræfte alle mine ord« (Morm 9:25). Jeg tror, at et vidnesbyrd om sandfærdigheden af Jesu Kristi evangelium er et mirakel – et mirakel vi hver især kan få, hvis vi vælger at tro på og efterleve hans ord (se Joh 7:17; L&P 84:44).
Hvor er mit mirakel?
Der er mange, som har oplevet prøvelser og tragedier, og da de søgte guddommelig indgriben, var der ingen. De spørger måske: »Hvor var mit mirakel?«
Nogle mirakler ser vi aldrig. Andre glider ubemærket forbi, fordi vi forventede noget andet.3
Men uanset om vi modtog det mirakel, vi søgte, eller ej, har vi hver især i sidste en andel i det største mirakel af alle – Jesu Kristi forsoning, med løftet om, at vi kan få vores kære, som vi har mistet, igen, at byrder kan lettes, og der kan findes trøst, og at vor Frelser ikke blot kender alle vores smerter, sorger og lidelser indgående, men også ved, hvordan vi skal komme igennem dem.4
Vælg at tro
»Er miraklernes dage hørt op?… Nej, for det er ved tro, at mirakler udvirkes; og det er ved tro, at engle viser sig og betjener menneskene; ve derfor menneskenes børn, hvis dette er hørt op, for det er på grund af vantro, og alt er forgæves« (Moro 7:35, 37).
Må vi vælge at tro. Og må vi så leve i taknemmelighed for de mirakler, der vil følge.