»Hvordan kunne jeg stole på vor himmelske Fader, når jeg følte, at jeg stod alene?«, Liahona, juli 2024.
Unge voksne
Hvordan kunne jeg stole på vor himmelske Fader, når jeg følte, at jeg stod alene?
Jeg prøvede at have tro, men blev ved med at møde så mange udfordringer. Hvordan kunne jeg blive ved med at stole på Herren?
Illustrationer: Kathleen Peterson
Mine fætre præsenterede mig for nogle missionærer, da jeg var ni år gammel. Jeg sluttede mig til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men var et af de eneste medlemmer af min nærmeste familie, der gjorde det. Siden da har jeg lært at elske Jesu Kristi evangelium mere og mere. Men for en tid var det ekstremt svært for mig at stole på vor himmelske Fader og hans sandheder, og jeg kæmpede virkelig med at fortsætte fremad i tro.
At leve anderledes end verden som Jesu Kristi discipel kan hvor som helst være svært, men at vokse op i Hongkong som medlem af Kirken var mere udfordrende, end nogle måske ville forvente.
For det første kan mange mennesker i dette område ikke lide Kirken og tror, at den er tilknyttet dårlige ting. Et tidligere brugt kinesisk ord for »Mormon«, der henviser til Kirken, indeholdt en lyd, der forbindes med det kinesiske ord for »djævel«. For nogle skabte det en uheldig fejlopfattelse af Kirkens værdier.
Fordi der allerede er etableret så mange andre traditionelle religioner og der er så få medlemmer af Kirken i Hongkong, kan det være let at føle sig alene eller isoleret. Mange mennesker stiller spørgsmål ved Kirken, og de forstår ikke fuldt ud dens lærdomme og er ikke villige til at lytte og høre, hvad medlemmerne ønsker at dele.
Jeg følte de barrierer mest, da jeg var teenager, men gennem erfaring har jeg lært så meget om, hvad det betyder at stole på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Var det værd at efterleve evangeliet?
I gymnasiet var mine forældre venner med en af mine lærere. Denne lærer var en kristen, der praktiserede en anden trosretning. På det tidspunkt var jeg det eneste medlem af Kirken i min klasse, og mange klassekammerater og lærere havde allerede nogle ideer om Jesu Kristi Kirke og dens medlemmer.
Denne lærer havde en stærkt negativ holdning til min tro, hvilket komplicerede det hele, da hun var en ven af familien.
For det første var jeg ofte træt i hendes lektioner, fordi jeg stod tidligt op for at tage til morgenseminar, hvilket gjorde hende bekymret for, at jeg ville komme bagud med mit skolearbejde. Hun trak mig også frem og udfordrede mig med en masse komplicerede doktrinære spørgsmål, som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle besvare. Hun gav mig endda lektier for, der bestod i læse antikirkelitteratur! Hun gjorde sit bedste for at overtale mig til at opgive min tro.
Det var en udfordrende tid for min tro. Hvordan kunne det være, at når jeg prøvede at holde mig tæt på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og forblev trofast, at det så forårsagede udfordringer og trængsler i mit liv? Burde jeg ikke blive velsignet for at holde buddene og ofre søvn for at komme til seminar?
I stedet faldt mine karakterer, min tro svandt ind og mit forhold til mine lærere, min familie og vor himmelske Fader led.
I et stykke tid begyndte jeg at spekulere på, om det var det værd at efterleve evangeliet. Jeg begyndte at springe seminar over og følte snart, at min tro forsvandt. Det virkede lettere bare at give efter for det, verden omkring mig ville have mig til at gøre.
Vælg at have tiltro
Jeg fortsatte med at bede vor himmelske Fader om vejledning og forståelse. Trods den dybe forvirring og frustration, jeg følte over min situation, fortsatte noget i mit hjerte med at holde fast i troen. Jeg talte med trofaste venner og betroede mig til kammerater fra Kirken om det, jeg oplevede, og jeg blev opmuntret til at tale med min seminarlærer om mine kampe.
Hun reagerede med medfølelse og opmuntrede mig til fortsat at deltage i seminar med et håbefuldt hjerte. Hun lovede mig, at jeg ville se velsignelser udfolde sig, hvis jeg holdt fast i troen og stolede på, at Herren havde meget i vente for mig og ville hellige mine udfordringer (se 2 Ne 2:1-2).
Så trods de udfordringer, jeg stod over for, valgte jeg at have tiltro.
Efter et stykke tid følte jeg, at min holdning ændrede sig. I stedet for at fokusere på de trængsler, jeg stod over for, fokuserede jeg på den taknemlighed, jeg følte for evangeliet. Jeg begyndte at fokusere på min families velsignelser, min guddommelige identitet og evangeliets evige sandheder. Og til sidst kom jeg til den erkendelse, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus er opmærksomme på min situation og altid står sammen med mig i de øjeblikke, hvor jeg føler, at jeg står meget alene.
Det ændrede alt.
Da jeg fortsatte med at sætte min lid til dem, holde buddene, omvende mig dagligt og gøre de små ting hver dag for at få forbindelse til dem, følte jeg mit fundament af tro blive dybere og styrket.
Præsident Russell M. Nelson sagde for nylig: Tag »ansvar for jeres eget vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans evangelium.« Arbejd for det. Plej det, så det vil vokse. Nær det med sandhed. Foruren det ikke med falske filosofier fra ikke-troende mænd og kvinder. Når I gør fortsat styrkelse af jeres vidnesbyrd om Jesus Kristus til jeres højeste prioritet, så hold øje med miraklerne i jeres liv.«
Og da jeg gjorde det, skete der et mirakel.
Hvad det betyder at stole på Herren
Efter at have undgået samtaler om tro med min lærer i et stykke tid følte jeg mig en dag, da hun henvendte sig til mig med spørgsmål, klar til at besvare dem med min fornyede tro. Jeg spurgte hende venligt, om hun nogensinde havde været med til et af vores kirkemøder eller læst i Mormons Bog. Da hun svarede nej, følte jeg mig inspireret til at bære mit vidnesbyrd om enkle sandheder.
Jeg fortalte hende, at man aldrig kan vide, om noget er sandt, uden at opleve det eller selv søge svar. Jeg forklarede, at jeg vidste, at evangeliet var sandt, fordi jeg havde arbejdet for de svar og følt i mit hjerte, at det var sandt. Jeg opfordrede hende til at gøre det samme, og fra da af var vores forhold langt mere fredfyldt.
Denne udfordring på min tro, som jeg havde som teenager, forberedte mig virkelig på min fremtid som Kristi discipel. Jeg har set så mange velsignelser og løfter blive til virkelighed, når jeg har stolet på Herren frem for alle andres meninger. Som Nefi sagde: »O Herre, jeg har sat min lid til dig, og jeg vil sætte min lid til dig for evigt. Jeg vil ikke sætte min lid til armen af kød« (2 Ne 4:34).
Når tingene ikke går som planlagt, eller vi står over for trængsler, som vi aldrig havde forventet, kan man nemt føle, at vor himmelske Fader har styret os i en forkert retning, forladt os eller ganske enkelt ikke kerer sig.
Men det er ikke sandt.
Faktisk er det altid i tider med forvirrende og hjerteskærende udfordringer, at jeg bliver mindet om, hvad det vil sige at sætte min fulde lid til Herren. Jeg er nødt til at lade mit liv som discipel og min tro blive meningsfuld og livsændrende i stedet for at være fuld af robotagtige handlinger og rutiner. Præsident Nelson har også sagt: »Jeres blomstrende tro vil hjælpe jer med at vende udfordringer til vækst og muligheder uden fortilfælde.«
Jeg kan se, hvordan det at vælge tro på Jesus Kristus har velsignet mig på flere måder, end jeg nogensinde havde troet muligt. Det betyder ikke, at jeg altid undgår sorg, modgang eller forvirring, men det betyder, at jeg ved, hvor jeg skal finde fred og stabilitet.
Præsident Nelson minder os kærligt om: »Vid dette: Hvis alt og alle andre i verden, som I stoler på, skulle fejle, vil Jesus Kristus og hans kirke aldrig svigte jer.«
Uanset hvad I står over for i jeres liv, uanset om det er uopfyldte forventninger, pres fra verdens stemmer, familieproblemer, psykiske problemer, økonomisk ustabilitet, hjertesorg, uretfærdighed eller andre udfordringer, så vil jeg opfordre jer til fortsat at sætte jeres lid til Herren. Han er helt klar over jeres situation. Han kender jer. Han har fantastiske velsignelser i vente for jer. Selv i de øjeblikke, hvor I ikke ønsker at stole på ham, så vælg at gøre det alligevel. Hans løfter er sikre. Han vil lede jer til glæde, håb og mirakler, når tiden er inde.
Det gør han for mig, når jeg stoler på ham.