Kun digitalt
Giv mig et lys, så jeg kan træde sikkert ind i det uvisse
Fra en translokationstale, der blev holdt for studerende på Brigham Young University – Hawaii den 8. december 2023. Se hele talen på speeches.byuh.edu.
Jeres næste skridt kan meget vel være ind i det ukendte. Men hvis I »lægger jeres hånd i Guds hånd«, ved jeg, at hans vejledning »skal være jer bedre end lys og sikrere end en kendt vej«.
Frelser det fortabte [Saving That Which Is Lost], af Michael T. Malm
Mine kære venner, det er en fornøjelse at være sammen med jer her på dette smukke sted, og det er en ære at tale til jer på en så betydningsfuld dag i jeres liv.
Da jeg forberedte de tanker, jeg skulle dele med jer, havde jeg selvfølgelig aldrig forestillet mig, at jeg skulle dele dem på den dag, hvor jeg blev bekendtgjort som det nyeste medlem af De Tolv Apostles Kvorum. Jeg bliver svimmel af overhovedet at sige det. Denne kaldelse kom i går. Jeg sov meget lidt i nat, som I nok kan forestille jer. Jeg indser nu på den mest ekstraordinære måde, at jeg aldrig har forberedt en tale til andre, der passer så perfekt til et øjeblik i mit eget liv. Gud, som er over alt, og til hvem gårsdagens kald ikke er nogen overraskelse (hvor stor en overraskelse det end er for mig og bestemt for alle, der kender mig godt), ledte mig til disse budskaber til jer. Men de gælder også lige så meget for mig i dette øjeblik. Og jeg får desperat brug for dem i løbet af de næste par uger, måneder og endda år.
At være apostel er at være et særligt vidne om Herren Jesus Kristus. Jeg er meget opmærksom på, at jeg bliver nødt til at udvikle mig på alle tænkelige gode måder for at blive den tjener, som Frelseren ønsker, jeg skal være. Mine utilstrækkeligheder, svagheder og mangler står smertefuldt klare for mig, men jeg har tro på min Faders tålmodighed, Jesu Kristi nåde og Helligåndens vejledning.
Jeg vil gerne dele nogle ord skrevet af digteren Minnie Louise Haskins:
»Og jeg sagde til manden, der stod ved årets port: ›Giv mig et lys, så jeg kan træde sikkert ind i det ukendte.‹
Og han svarede: ›Gå ud i mørket og læg din hånd i Guds hånd. Det vil være dig bedre end lys og sikrere end en kendt vej.‹
Så jeg trådte frem og fandt Guds hånd og travede glad ud i natten.
Jeres næste skridt kan meget vel være ind i det ukendte – og der vil i sandhed være mange sådanne tærskler i jeres liv, når meget af det, der ligger forude, er ukendt. Men hvis I »lægger jeres hånd i Guds hånd«, ved jeg, som digtet lover, at hans vejledning »vil være jer bedre end lys og sikrere end en kendt vej«.
»Læg jeres hånd i Guds hånd«
Hvad vil det sige at »lægge jeres hånd i Guds hånd«? Måske betyder det at udøve tro som enken fra Sarepta, der brugte de sidste af sine sparsomme ressourcer på at brødføde profeten Elias. Med forbløffende tillid lagde hun sin hånd i Guds hånd, og hendes krukke med mel og kande med olie tørrede ikke ud, men sørgede for føde, så hun og hendes søn kunne stå igennem hungersnøden (se 1 Kong 17). Eller måske skimtes det af den tøvende, men i sidste ende ydmyge, lydighed hos Na’aman, hærføreren, der led af spedalskhed, da han adlød profeten Elisa og badede syv gange i Jordanfloden for at blive helbredt (se 2 Kong 5). Det kan få os til at tænke på Maria, Jesu mor, som accepterede en rystende livsændrende opgave med den mægtige lille sætning: »Se, jeg er Herrens tjenerinde« (Luk 1:38).
At lægge jeres hånd i Guds hånd betyder bestemt en konstant søgen efter at komme vor himmelske Fader og vor Frelser, Jesus Kristus, nærmere og føle glæden ved deres fuldkomne kærlighed. Det betyder at bønfalde dem om, at vi vil forstå, at de altid er med os, og anerkende deres nærvær, som det pryder vores liv, og opleve den glæde og taknemmelighed, som et sådant fællesskab inspirerer til. Det betyder at »tænke celestialt«, at se frem til det »daggry«, som Gud så tålmodigt leder os hen imod, og vie os selv til det strålende mål. Mine venner, hvis vi stræber efter at blive ledt udelukkende ved Guds hånd og ikke ved nogen anden indflydelse, vil vi få kraft til at møde det ukendte i vores fremtid med opretholdende tro og vedvarende tillid.
»Find Guds hånd«
Hvordan kan vi så nå dertil? Hvordan kan vi finde Guds hånd og, som digtet beskriver, træde »glad ud i natten«? Jesu Kristi evangelium er fyldt med lys, der kan og vil hjælpe os til at »finde Guds hånd«.
Jesus Kristus, vor elskede Frelser, er den evige kilde til lys i vores liv. Han selv har forsikret os derom: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys« (Joh 8:12). Livets lys! Det er, hvem han er. Det er det, han tilbyder os. På grund af hans lys kan vi virkelig vælge håb og glæde midt i livets forvirrende storme. Hvis I har opdaget dette, vil I kende miraklet ved hans lys, der kan gennemtrænge ethvert mørke.
At drage nytte af dette strålende lys i vores liv betyder at opdage det, som præsident Russell M. Nelson har beskrevet som glæden ved daglig omvendelse. Han har fortalt os, at »omvendelse er en strålende gave. Det er en proces, vi aldrig bør frygte. Det er en gave, vi bør modtage med glæde og bruge – ja, omfavne – dag efter dag, mens vi søger at blive mere som vor Frelser.« Når vi gentagne gange vender tilbage til Gud, hver gang vi kommer ud af kurs, befrier det os fra syndens og elendighedens bånd, som modstanderen ønsker at kvæle os i. Vi kan lære at glæde os over muligheden for daglig – ja, konstant – omvendelse og gøre det med oprigtig taksigelse.
Skrifterne er endnu en dyrebar kilde til lys i vores liv. Den hollandske maler Vincent van Gogh skrev engang i et brev til sin bror: »Du ved ikke, hvordan jeg drages mod Bibelen; jeg læser i den dagligt, men jeg vil gerne kende den udenad og se livet i lyset af denne sætning: ›Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.‹« Når jeg ser på den komplekse skønhed i hans malerier, og især hans hvirvlende skildringer af lys, forestiller jeg mig, at han i sin kunst skildrede verden gennem linsen af ønsket om at se livet gennem lyset af Guds ord.
Oplyser og former skriftens ord den måde, I anskuer verden på? Måske har I allerede udviklet det niveau af intimitet med Guds ord – måske ikke. Uanset hvor I er med jeres personlige studium af skrifterne, opfordrer jeg jer til at fortsætte med at søge og lære. Det er aldrig for sent for os at åbne vores hjerte for skrifterne og blive vejledt af deres lys. Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Vi siger, at skrifterne indeholder svar på ethvert spørgsmål, fordi skrifterne kan lede os til ethvert svar. De (skrifterne) vil sætte os i en position, hvor vi kan få inspiration til at besvare ethvert doktrinært eller personligt spørgsmål, uanset om det spørgsmål direkte vedrører det emne, vi studerer i skrifterne, eller ej. Det er en storslået sandhed, som ikke forstås af mange.«
Som et fyrtårn i en storm er templet en urokkelig kilde til lys og et symbol på sikkerhed. Den uforanderlige lære om tempeltjeneste giver en stabil bestandighed i en verden med uro og usikkerhed. De pagter, vi indgår i templet, begaver os med kraft, Guds kraft, og fylder os med Herrens lys. Vi går ud af templet med hans navn på os, hans herlighed omkring os og hans engle til at passe på os.
Præsident Russell M. Nelson har lært os, at »når vi indgår pagt med Gud, ændrer det vores forhold til ham for evigt. Det velsigner os med et ekstra mål af kærlighed og barmhjertighed. Det påvirker, hvem vi er, og hvordan Gud vil hjælpe os til at blive det, vi kan blive.« At indgå og holde sådanne pagter er i sandhed at »lægge hånden i Guds hånd«. Hvis templet endnu ikke fylder jer med lys og fred, opfordrer jeg jer til at tage dertil oftere. Søg Gud i hans hellige hus. For: »Det, der er af Gud, er lys; og den, der modtager lys og forbliver i Gud, modtager mere lys; og det lys vokser sig klarere og klarere indtil den fuldkomne dag« (L&P 50:24).
Dette dyrebare skriftsted gælder for alt evangelisk lys. Når I »lægger jeres hånd i Guds hånd«, når I søger Kristus, studerer skrifterne meningsfuldt og indgår hellige pagter i templet, vil »daggryets« lys på denne »fuldkomne dag« gradvist øges. I vil i sandhed selv blive en del af det lys.
Et liv i tjeneste
Digtet, som jeg har refereret til i dag, blev berømt gennem julebudskabet fra kong George VI af Storbritannien. I december 1939 var Europa dybt begravet i en konflikt, og ekkoet af krig rystede i millioner af hjerter. Borgerne så mod et nyt år, der lovede rationering, strømafbrydelser og luftangreb. Mange sørgede allerede over tab, og fremtiden syntes ikke at indeholde andet end mørke.
Det var i denne sammenhæng, at kong George VI talte til sit folk og delte Minnie Louise Haskins ord: »Gå ud i mørket og læg din hånd i Guds hånd. Det skal være dig bedre end lys og sikrere end en kendt vej.« Kongens ord gav trøst, mod og en følelse af national enhed og satte tonen for krigstidens ånd, der ville definere de kommende år. Fremtiden bød på alvorlige vanskeligheder og usikkerhed for Europas befolkning i 1939, og fremtiden rummer uden tvivl også udfordringer og vækstmuligheder for os. Det, evangeliet lover os, er, at hvis vi bliver ledt af Gud med vores hånd i hans, vil vi blive ledt gennem livets prøvelser og kampe og ind i hans stadigt større lys.
Kong George VI førte sit folk gennem en af historiens mest alvorlige konflikter. Hans tjeneste for sit land kom med store personlige ofre – han påtog sig modvilligt sin pligt om at overtage tronen, efter at hans ældre bror havde abdiceret. Lederskab, og især offentlige taler, kom ikke naturligt til ham. Det var kun gennem langvarig indsats, herunder at overvinde sin talevanskelighed i form af stammen, at han var i stand til så effektivt at tjene sit folk.
At lede andre på den måde, som Frelseren ønsker, at vi skal lede, er at tjene dem. Ofte kræver den tjeneste ofre og udvikling af os. En sådan tjeneste vil altid lutre og helliggøre os, ændre vores hjerte og forme vores karakter, så vi bliver mere som vores forbillede, Jesus Kristus, den største tjener af alle.
Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt:
»Jeres og min nøgle til at øge vores potentiale som tjenere er at kende vor Mester, at gøre for ham, hvad vi kan, og være tilfreds med at overlade resten i hans hænder. Lad mig give jer et eksempel, som I vil møde i den kommende tid. I vil være splittet mellem kravene om at få brød på bordet og tag over hovedet, at sørge for familiens behov, at reagere på gråd fra enker eller forældreløse omkring jer og på samme tid at opfylde kravene i den kaldelse, I har accepteret i Kirken. Når det sker, vil I være meget fristede til at murre, måske endda beklage jer.
Men husk, at I tjener en Mester, der elsker jer, som kender jer, og som er almægtig. Han har ikke stillet krav til jeres tjeneste, men givet muligheder for jeres udvikling. I kan bede til ham med fortrøstning og spørge: ›Hvad er det næste, du ønsker, at jeg skal gøre?‹ Hvis I lytter ydmygt og med tro, vil I føle et svar. Og I vil, hvis I er vise og gode, gå i gang med at gøre det, som jeres Mester har befalet. Og I vil overlade resten i hans hænder.«
Når I går ud i det »ukendte« og holder fast ved rene kilder til sandhed og lys, så lad jeres mantra være: »Hvem kan jeg tjene?« Husk, at Kristus har sagt: »Den største blandt jer skal være jeres tjener« (Matt 23:11). I Herrens øjne måles storhed ikke på vores personlige præstationer, men på den næstekærlighed, hvormed vi behandler hans børn.
Jeres Fader i himlen tror på jer.
Jeg vidner om vor kærlige Fader i himlen, at han virkelig lever, han hører alle jeres bønner; om hans levende Søn, vor Frelser, Jesus Kristus; og om Forløserens uendelige forsonende gave til alle. Der har været en gengivelse af evig kundskab og sandhed. Den fortsætter nu og vil fortsætte indtil den herlige dag, hvor Jesus Kristus vender tilbage. I er hver især elsket på måder, som I ikke kan forstå.
Hvor er jeg taknemmelig for at vide, at fremtiden vil blive formet af trofaste tjenende ledere som jer selv. Hvor mange utallige måder vil I hver især »opløfte de nedhængende hænder« på (L&P 81:5)? Jeg tror på jeres evne til at tjene menneskeheden. Endnu vigtigere er det, at jeres Fader i himlen tror på jer. Han kender jer hver især personligt, og han rækker sin hånd ud for at lede jer mod »dagens gry«. Mine venner, gå med glæde ud og »læg jeres hånd i Guds hånd«, og lad ham lede jer »sikkert ind i det ukendte«.