Jeg lærte at sætte min lid til Gud og hans profet i stedet for mig selv
Et dykkerkursus lærte mig, hvordan vor himmelske Fader ved, hvad der er bedst for os bedre, end vi selv gør.
Da jeg gik på Brigham Young University-Hawaii, besluttede jeg mig for at få et dykkercertifikat, så jeg kunne udforske havet, der var omkring det smukke universitet. For at få det afsluttende dykkercertifikat tog min gruppe og jeg på en 20 minutters dykkertur ud for Kewalo Basin havn i Honolulu.
Vores dykkerinstruktør erkendte, at hvis vi var nået til det punkt, havde vi lært, hvordan vi skulle forholde os sikkert og kunne derfor hygge os. Vi skulle selvfølgelig stadig følge grundlæggende regler som at bruge makkersystemet, men han fortalte os, at vi kunne fokusere mere på sightseeing end at udvise specifikke færdigheder.
Den endelige dykkertur var utrolig, og jeg nød at se hvidtippede hajer og havskildpadder. Intet har fået mig til at påskønne denne smukke jord, som Herren skabte for os, lige så meget som at være i stand til at se op mod overfladen og indse, at jeg trækker vejret under vandet.
Når man forlader guiden
Da vores dykkerkursus nærmede sig enden, virkede dykkerinstruktøren fascineret af en sten, der var på størrelse med en pude. Det så ud som om, at han prøvede at løfte den, men jeg blev utålmodig. »Vi har kun nogle få minutter,« tænkte jeg ved mig selv. »Jeg vil ikke spilde min tid på at se på en sten.«
Jeg tog af sted for at udforske koraller i nærheden, da jeg pludselig hørte mange dæmpede, begejstrede undervands-røster på én gang. Jeg kiggede derover og så, at min gruppe stirrede på noget, men med min regulator i munden kunne jeg ikke spørge, hvad der var sket.
Vores gruppe svømmede op til overfladen igen og steg ombord på vores båd. Da vi havde fjernet vores udstyr, begyndte alle at tale begejstret om det, de havde set. Min ven sagde: »Jeg prøvede at fange din opmærksomhed, så du kunne se den svømme væk!«
Instruktøren havde set en blæksprutte under en sten, så han havde flyttet stenen til gavn for klassen. Hver gang instruktøren flyttede stenen, flygtede blæksprutten tilbage under den, indtil den havde fået nok af at lege gemmeleg og sprøjtede med blæk og svømmede væk.
Jeg havde snorklet og dykket flere gange og set en masse dyreliv, men jeg havde aldrig set en blæksprutte. Og på grund af min utålmodighed var jeg gået glip af en sjælden mulighed.
Jeg grundede over denne oplevelse på vores timelange tur hjem og indså, at jeg havde lært en vigtig evangelisk lektie om at holde buddene og følge profeten. Jeg havde ikke været ulydig mod den dykkerleder, der ledte os. Men jeg havde ubevidst besluttet mig, at min guide ikke ønskede mig det allerbedste.
Jeg havde stolet mere på mig selv end på min lærer.
Vi kan stole på Guds profet
Hvis jeg havde stolet på min guide, ville jeg have haft en mere berigende oplevelse. Og det samme princip kan anvendes med hensyn til at stole på vor himmelske Fader ved at stole på hans profet.
Vi ved, at vores formål i dette liv er at forberede os på at møde Gud ved at indgå og holde hellige pagter, men det er ikke den eneste grund til, at vi er her. Lehi belærte om, at vi er her, så vi kan »nyde glæde« (2 Ne 2:25).
For at hjælpe os til at opleve den glæde og opfylde formålet med vores skabelse har Gud kaldet profeter og apostle, og de tjener som hans talerør til vores gavn. Han giver os også befalinger, så vi kan modtage og bevare denne evigtvarende glæde.
På en måde kan profeter og apostle ses som vores dykkerguider og befalinger som vores »dykkerregler«, fordi de har til hensigt at beskytte os og sikre vores glæde.
Når vi tror, at vi ved bedre, ligesom jeg gjorde med min dykkerinstruktør, risikerer vi at nøjes med en mindre god jordisk oplevelse og viser vor Fader i himlen, at vi ikke tror, at han ønsker os det allerbedste.
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har belært:
»Hvorfor følger vi profeten? Fordi Herren Jesus Kristus har kaldet ham og udpeget ham som sin udkigspost på tårnet …
Hvis vi vælger at tilsidesætte hans råd og beslutte, at vi ved bedre, lider vores tro, og vores evige perspektiv bliver uklart. Jeg lover jer, at når I bliver ved med beslutsomt at følge profeten, vil jeres tro på Frelseren vokse.«1
Vi er velsignede ved at leve i en tid, hvor Guds ord er let tilgængeligt for os. I stedet for at tvivle på hans ønske om, at vi skal opleve evigtvarende glæde, kan vi have tro på ham og »tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger« (Mosi 2:41).
Jeg ved, at når vi stoler på Gud ved at følge hans profet og har tro på de lovede velsignelser ved at holde vores pagter og hans befalinger, vil han vejlede os mod fantastiske oplevelser og fylde vores liv med glæde.