Foredrag 2024
Følg Guds plan for os


4:5

Følg Guds plan for os

Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne

Søndag den 18. februar 2024

Ældste Ulisses Soares: Vores næste emne er at »følge Guds plan for mig«.

Efter at have lyttet til jeres spørgsmål, vil jeg gerne bede bror Webb om at dele sine tanker om dette emne. Er det i orden?

CEBU I FILIPPINERNE – SPØRGSMÅL 8

Ældste Soares, jeg vil gerne stille et spørgsmål. Hvornår vidste du personligt, at Gud virkelig var med i detaljerne i dit liv?

BRASILIEN – SPØRGSMÅL 3

Ældste Soares, hvordan kan jeg vide, om jeg lever op til de forventninger, som vor himmelske Fader har til mig, og at han godkender de valg, jeg træffer?

Bror Chad H Webb: Første gang, jeg virkelig følte det, var, da jeg modtog min patriarkalske velsignelse. Ånden hjalp mig til at vide, at Herren kendte mig og ønskede at hjælpe mig på alle områder af mit liv. Siden da har der været utallige gange, hvor jeg har set og følt det. Som missionær så jeg bestemt hans hånd i mit liv og i så mange menneskers liv her i Mexico. Inden min mission var jeg meget genert og bange for at tale med folk. Under min mission velsignede Herren mig på forunderlige måder, og det ændrede virkelig resten af mit liv.

Men mit yndlingseksempel er, hvordan han hjalp mig til at møde Kristi. Lige inden vi mødtes, havde jeg søgt et job, som jeg virkelig gerne ville have. Jeg blev meget skuffet, da det ikke lykkedes, og husker, at jeg bad en meget utaknemlig bøn og fortalte Herren, at det ikke var retfærdigt. Jeg troede fejlagtigt, at fordi jeg prøvede at efterleve evangeliet, burde han give mig det, jeg ønskede. Nogle få uger senere skete der et mirakel, og jeg fik et andet job. Det job førte til, at jeg mødte Kristi. Det er en lang historie, men hvis tingene var gået, som jeg troede, at jeg ønskede, at de skulle gå med det første job, ville jeg aldrig have mødt hende. Jeg kan kun forestille mig, hvad vor himmelske Fader har tænkt under min utaknemlige bøn. Det var sikkert noget i stil med: »Vær nu bare lidt tålmodig. Jeg har en plan. Jeg har noget så meget bedre til dig, hvis du bare stoler på mig.« Jeg er så glad for, at han har ledt mit liv, bedre end mig selv. Jeg har lært, at han er involveret i detaljerne i vores liv, og at han kan få så meget mere ud af vores liv, end vi nogensinde kunne uden ham. Jeg kan ikke forestille mig mit liv uden Kristi. Jeg er så glad for, at han bedre end jeg vidste, hvad jeg virkelig havde brug for. Det, jeg har lært, er, at vi kan stole på ham af hele vores hjerte.

Ældste Soares: Tak for dine vidunderlige ord, bror Webb. Mine kære venner, Gud har virkelig en plan for os. Hans plan er evigt liv. Jeg vidner for jer om, at når vi udøver vores handlefrihed og træffer beslutninger i retfærdighed, afgør vi, hvor godt vi følger Guds plan for os.