Forberedelse til at træde ind i og tilbede i templet
Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne
Søndag den 18. februar 2024
Ældste Ulisses Soares: Vi har modtaget mange gode spørgsmål relateret til en af præsident Nelsons yndlingsemner: »Forberedelse til at indtræde i og tilbede i templet.«
Bror og søster Webb, vil I også dele jeres tanker om dette emne efter at have lyttet til disse optagede spørgsmål?
EDMONTON I CANADA – SPØRGSMÅL 1
Ældste Soares, mit spørgsmål er, hvordan jeg kan forberede mig til at tage til templet for første gang og modtage min begavelse?
EDMONTON I CANADA – SPØRGSMÅL 2
Ældste Soares, hvordan ved jeg, hvornår jeg er klar til at modtage min begavelse?
CONCEPCIÓN I CHILE – SPØRGSMÅL 2
Hej, ældste Soares. Jeg har et spørgsmål. Hvordan kan jeg gøre tempeldeltagelse til en mere betydningsfuld og mere central del af mit liv?
Bror Chad H. Webb: Det er et virkelig vidunderligt og vigtigt spørgsmål.
Mit første forslag er at forberede sig åndeligt. Lær at høre Herrens røst og reager på tilskyndelser. Stræb efter at være moralsk rene og undgå de ting, der vil begrænse Ånden i jeres liv. Hvis I har begået fejltagelser, så omvend jer og bliv værdige til at være i Herrens hus. Uanset hvor I har været i jeres liv, gælder Jesu Kristi forsoning for jer. Takket være ham kan I blive værdige. Han vil hjælpe jer.
Søster Kristi Webb: Et andet forslag er at tale om templet med familiemedlemmer, ledere eller venner, vi stoler på. Templet er helligt, men ikke alt angående det er fortroligt, og vi kan tale mere om templet, end vi nogle gange gør. Og jeg tror, at det kan være en hjælp både før og efter, I tager til templet første gang. Det er godt at have spørgsmål. Det er sådan, vi lærer, så kom med jeres spørgsmål til folk, I stoler på, som elsker templet og betragter det som helligt. Mest af alt, så tag jeres spørgsmål til Herren. Det at have spørgsmål er den bedste måde, Herren kan undervise os om åbenbaring på. Og jo mere I kommer i templet, jo mere vil han lære jer.
Bror Webb: Et sidste forslag er at studere. Lær alt, hvad I kan, om templet. Et fantastisk sted at gøre dette er ChurchofJesusChrist.org/temples, hvor I kan lære mere om begavelsen, tempelklædningen og særligt lære om hver af de pagter, I vil indgå i templet. Denne hjemmeside er en stor hjælp.
Lær som en del af jeres studium alt, I kan, om symbolikken i templet. For mig har en af de bedste måder at forberede sig på at forstå templet været at lære om tabernaklet i fordums tid som beskrevet i Det Gamle Testamente. Symbolerne i moderne templer er forskellige fra dengang, men principperne og formålene er meget ens og kan hjælpe os med at forberede os på vores egen oplevelse i templet.
De, som trådte ind i det gamle tabernakel, gik først hen mod alteret, hvor de bragte ofre som sindbillede på Frelserens sonoffer. De blev tvættet ved bækkenet og salvet med olie og givet hellig beklædning. I tabernaklet var der også et telt, der hed Det Hellige, hvor de opbevarede den syvarmede lysestage, som symboliserede det at leve med Ånden eller Guds lys. Bordet med skuebrød og vin, som minder om symbolerne ved nadveren. Det havde også røgelsesalteret, der repræsenterede bøn. Den sidste del af tabernaklet var det Allerhelligste, som indeholdt Pagtens Ark og Nådestolen. Det var kun højpræsten, der måtte gå igennem forhænget og træde ind i det Allerhelligste, og det var kun én dag om året, nemlig forsoningsdagen. Den ydre forgård repræsenterede det telestiale rige, Det Hellige det terrestriale rige og Det Allerhelligste det celestiale rige. Denne gang gennem tabernaklet lærte det fordums Israel om deres rejse gennem jordelivet med det ultimative mål at træde ind i Guds nærhed.
I hvad jeg synes er et af de største symboler i verdens historie, var der, da Jesus blev korsfæstet, et jordskælv og forhænget i Herodes’ tempel blev flænget midt over, hvilket symboliserer, at forsoningen var fuldbragt, og at alle havde muligheden for at træde ind i det celestiale rige eller Guds nærhed.
Selv farverne i tabernaklet – blå, lilla, rød og hvid – kan have symbolsk betydning. Blå synes ofte at repræsentere himlen, lilla er et antikt symbol på kongelighed, rød minder os om Jesu Kristi blod og hvid er ofte blevet brugt som et symbol på renhed. Når man samler disse på tabernaklets teltduge og præsternes klædninger, kan de henlede vores sind på ideen om, at det er gennem himlens kongelige blod, at vi er blevet renset.
Det er derfor, vi tager til templet – for at lære, hvordan vi kan tilgå Jesu Kristi forsonings fulde kraft i vores liv. Vi lærer, at vi gennem tempelpagter og -ordinancer og gennem Frelseren kan berede os på at vende tilbage til Guds nærhed rene og uplettede. I templet lærer vi om Adam og Eva, hvordan de blev fordrevet fra Guds nærhed, og hvordan de forberedte sig på at vende tilbage til ham. Gennem deres historie lærer vi, hvordan vi kan forberede os til denne vidunderlige dag. Præsident David O. McKay sagde, at templet: »er den trinvise opstigning til den evige tilværelse. Hvis vores unge blot kunne få et glimt af det, ville det være den mest vidunderlige åndelige motivation i deres liv«.
Så når I tager i templet, så se efter Jesus Kristus, og se efter, hvad I lærer om at forberede jer på at være i vor himmelske Faders nærværelse, og så vil I have en vidunderlig oplevelse.
Søster Webb: Må jeg svare på spørgsmålet: »Hvordan ved jeg, hvornår jeg er klar til at modtage min begavelse?«
Af en eller anden grund har dette spørgsmål altid fået mig til at tænke på profeten Abraham. Der kom et tidspunkt i Abrahams liv, hvor han følte et inspireret ønske om mere åndeligt lys og kundskab. Han ønskede at få et tættere forhold til Gud og en større kapacitet til at tjene ham. I Abraham 1:2 siger han: »Og da jeg forstod, at der var større lykke og fred og hvile for mig, stræbte jeg efter at få fædrenes velsignelser.« Abraham beskriver her sig selv som en, der »stræbte efter at leve retfærdigt og også ønskede at blive en, der besad stor kundskab, og at blive en, der mere ihærdigt stræbte efter at leve retfærdigt og at besidde en større kundskab … og ønskede at modtage vejledning og at holde Guds befalinger«.
Det er sådan, jeg havde det, da jeg begyndte at tænke på at tage til templet for at modtage min egen begavelse. Jeg var allerede fuldt ud engageret i at efterleve evangeliet. Jeg lærte allerede så meget fra mit skriftstudium, og jeg voksede og tjente med glæde i min menighed. Men jeg følte en dyb sult efter at lære endnu mere om vor himmelske Fader og hans plan for mig. Det var mere end bare nysgerrighed. Jeg følte et stærkt ønske om at drage tættere på Gud og blive en mere trofast Jesu Kristi discipel. Jeg ville så gerne lade Gud råde mere i mit liv. Mine nære venner og min biskop så, at jeg var klar til at indgå tempelpagter og hjalp mig med at forberede mig til at modtage min egen begavelse.
Ældste Soares: Fremragende. Mange tak for jeres vidunderlige kommentarer, bror og søster Webb. Mine kære venner, ligesom præsident Nelson underviste: »Personlig værdighed til at træde ind i Herrens hus kræver megen individuel åndelig forberedelse … Personlig værdighed kræver fuldstændig omvendelse af sind og hjerte for at være mere som Herren … for at være et bedre eksempel og for at blive en helligere person.« Derfor, hvis vi med retfærdighed fokuserer på vores forberedelse på at indtræde i templet, vil det ændre vores oplevelse i templet, hvilket vil forandre vores liv uden for templet.