2021
Jeg elsker dig
Januar 2021


Et budskab fra profeten

Jeg elsker dig

Tilpasset fra »Restoration Conversations with President Russell M. Nelson«, videosamling, Evangeliske medier.

President Nelson talking with children

Præsident Nelson mødtes med nogle primarybørn i et bjælkehus i Palmyra i New York i USA. Det ligner det hus, hvor Joseph Smith boede, da han fik det første syn. Her er nogle af de ting, præsident Nelson delte med børnene.

Alle Guds børn

Det betyder ikke noget, hvor du er født, eller hvilket land du kommer fra, eller hvilket sprog du taler. Vi er alle vor himmelske Faders børn, og vi vil vokse op og blive ligesom ham.

Indsats og belønninger

At være profet kræver en masse arbejde og en masse studier. Alt, der har at gøre med at blive mere som Frelseren, kræver en indsats. Da Gud ønskede at give Moses de ti bud, hvor bad han så Moses om at tage hen? Op på toppen af Sinajbjerget. Så Moses måtte gå hele vejen op til toppen af det bjerg for at få de ti bud. Herren elsker en indsats, for en indsats medfører belønninger, som ikke kan komme uden den.

Profetens familie

Vi er forældre til ti børn, ni smukke døtre og en søn. To af vores døtre bor nu i himlen. De fik kun en kort tid på jorden, og de hepper på os i himlen. Vi blev forenet, da vi blev gift i templet, hvilket betyder, at vi vil være sammen for evigt, efter at vi alle har haft vores gang på jorden.

En opskrift på lykke

Skrifterne er som en kogebog. Hvis du ikke har en kogebog, og du bare begynder at blande mel og mælk og æg, får du nok ikke en god kage ud af det. Gud har givet os en opskrift på lykke, og den kaldes buddene.

Ordet bud lyder, som om det er en ordre, som om vi får at vide, hvad vi skal gøre. Men det er i virkeligheden en genvej til at lære. For eksempel har han påbudt os ikke at drikke alkohol eller ryge tobak og andre skadelige stoffer. Hvorfor? Så du lever længere og bliver lykkeligere. Tror du, jeg ville have levet, til jeg blev 95 år, hvis jeg havde røget og drukket? Nej. Og jeg er glad. Og jeg kan stå på ski med mine børnebørn.

Noget vidunderligt

Omvendelse betyder, at vi hver dag prøver lidt hårdere og gør lidt mere for at blive som Herren Jesus Kristus. Jeg omvender mig stadig. Hver dag forsøger jeg at lære mere, og være mere som Herren ville have mig til at være. Og det er ikke en straf. Det er en glædelig mulighed. Hver morgen stiger jeg ud af sengen og siger: »Åh ja, der vil ske noget vidunderligt i dag! Jeg vil blive mere som Jesus.«

Friend Magazine, Global 2021/01 Jan

Illustrationer: David Habben