Brød bønnen

Annelise Gardiner

(Baseret på en virkelig hændelse)

Forfatteren bor i Utah i USA.

Hvordan ved du, om Helligånden taler til dig?

»Stol på den Ånd, der leder til at gøre det gode« (L&P 11:12).

»Hvordan ved du, når Helligånden taler til dig?« Carver så op fra sine skrifter.

Far smilede og lagde sin Kom og følg mig-bog fra sig. »Helligånden kan tale med dig på mange måder. Nogle gange er det en følelse eller en idé, der dukker op i dit hoved.«

Carver rynkede panden. »Men hvordan ved du, om det er Helligånden?«

»Måske kan vi bede en bøn om hjælp til at finde svaret,« sagde mor.

En af Carvers søstre bad bønnen. Så tog de af sted i skolen. Carver tænkte over sit spørgsmål hele dagen.

Da han kom hjem, duftede der godt i huset. »Brød!«, råbte Carver.

»Det er rigtigt,« sagde mor. »Jeg lavede noget brød, som vi kan dele med andre.«

Carver så på sine søstre. Eva rynkede på næsen. Jane løftede sine øjenbryn. »Vil det sige, at vi ikke skal spise det?« spurgte Jane.

»Vi ville øve os i at lytte til Helligånden,« sagde far. »Så mor kom med en idé.«

De bad hver for sig og spurgte vor himmelske Fader om, hvem der havde brug for at føle sig elsket i dag. Så ville de give den person noget brød.

Carver knælede ved sin seng. Han ville gerne høre Helligånden, men hvordan lød Helligånden? Han tog en dyb indånding og lukkede sine øjne.

»Vor himmelske Fader, hvem har brug for brød i dag?«

Carver forsøgte at lytte til Helligånden, men han hørte ikke noget. Så huskede han, at han havde passeret søster Smiths hus på vej hjem fra skolen. Hun vinkede altid til ham. Måske kunne hun godt lide brød. Perfekt!

Mor udleverede kort, så de kunne skrive beskeder til dem, de skulle besøge. Carver skrev: »Kære søster Smith, jeg bad en bøn for at se, hvilken person jeg skulle give dette brød til. Jeg ventede på en tilskyndelse, og POP!, så kom jeg til at tænke på dig. Kærlig hilsen Carver.«

Da mor kørte hen til søster Smiths hus, tog Carver brødet og gik hen til hoveddøren. Han var nervøs. Hvad nu, hvis søster Smith ikke kunne lide brød? Hvad nu, hvis det at besøge hende bare var hans egen idé og ikke Helligåndens?

Så huskede Carver noget andet, som mor havde sagt. Hun sagde, at hvis det er en god eller venlig idé, behøver du ikke at bekymre dig om, at det måske kun er din egen tanke. Gode ting er altid godt at gøre! Carver tog en dyb indånding og ringede på døren.

Søster Smith åbnede døren. »Hej Carver! Hvad bringer dig herhen?«

Carver gav hende brødet. Han kiggede ned på sine sko og derefter tilbage på søster Smith. »Kan du lide hjemmebagt brød?«

»Det er det, jeg allerbedst kan lide!« Hun smilede. »Mange tak.«

Carver smilede også. »Selv tak!« Så dukkede der flere ord i hans sind. Han fulgte tilskyndelsen med det samme. »Vor himmelske Fader ved, at det er din livret. Han elsker dig højt!«

Søster Smiths øjne begyndte at blive blanke. »Jeg er glad for, at han kan regne med, at du hører ham.«

Carver følte sig så let som en ballon. Han vinkede til søster Smith og gik tilbage til bilen. Nu vidste han, at det at give søster Smith brødet var en tilskyndelse fra Helligånden. Han glædede sig til at lytte til Helligånden igen!