Pionerer i alle lande
Ana Cumandá Rivera
Missionær og læselærer i Ecuador
Hvor har du brug for, at jeg tjener?
Søster Ana Rivera flettede sit lange, mørke hår og trak sin taske til sine skrifter over sin skulder. Endnu en dag på hendes mission skulle til at begynde. Hun glædede sig til at se, hvilke mirakler der ventede forude!
Ana og hendes kammerat, søster Carrascal, gik uden for i morgenluften. De kunne se høje vulkaner langt væk, mens de gik gennem landsbyen. De var nogle af de første missionærer, der tjente i Otavalo-området. Kirken var stadig ny i Ecuador, men den voksede hurtigt.
»Hola,« sagde de, da de hilste på en af de familier, de underviste. En mor, far og adskillige børn samledes til en lektion.
»I dag vil vi lære om profeter,« sagde Anas kammerat. Ana og søster Carrascal skiftedes til at forklare, hvordan Gud kalder profeter til at undervise om Jesus Kristus.
Da det blev tid til at læse, åbnede Ana sin Mormons Bog. Ana læste altid skriftstederne, fordi søster Carrascal kunne ikke læse eller skrive. Søster Carrascal var stadig en dygtig missionær.
»Jeg ved, at det vi har talt om i dag, er sandt,« sagde Ana ved slutningen af lektionen. »Vil I bede om selv at vide det?«
Familien nikkede. Ana følte en varme i sit hjerte.
Ved dagens slutning spurgte søster Carrascal: »Vil du lære mig at læse og skrive?«
Ana vidste ikke, hvad hun skulle sige. Hun havde aldrig lært nogen at læse før. Hun vidste ikke, om hun kunne.
»Jeg vil prøve,« sagde Ana til sidst. Jeg ved ikke, om jeg er en god lærer.«
Søster Carrascal smilede stort. »Bare undervis mig,« sagde hun. »Jeg vil bede vor himmelske Fader om at hjælpe mig til at forstå.«
Ana var forbløffet over søster Carrascals tro. »Okay. Det skal jeg nok gøre,« sagde hun.
Hver morgen arbejdede Ana hårdt for at hjælpe søster Carrascal med at lære. De øvede sig på at skrive bogstaver. De udtalte ordene. De bad om hjælp. Med tiden begyndte søster Carrascal at læse skriftsteder, et ord ad gangen!
Da Ana færdiggjorde sin mission, vendte hun tilbage til sit hjem i Ecuadors hovedstad, Quito.
Men hun ønskede stadig at tjene. »Vor himmelske Fader,« bad hun, »jeg vil gerne fortsætte med at tjene, og jeg skal finde et job. Lad mig vide, hvordan jeg kan arbejde og stadig hjælpe folk.«
En dag blev Anas bøn besvaret. En mand ved navn bror Mesa kom til hendes hjem. Han arbejdede for Kirkens Uddannelsessystem.
»Ana,« sagde han, »Kirken behøver frivillige til at lære folk at læse. Er du villig til at hjælpe?«
»Ja!« sagde Ana. Hvor har du brug for, at jeg tjener?
Han smilede. »Tilbage i Otavalo!«
Ana smilede, da hun forestillede sig at være tilbage i de landsbyer, hun elskede. Hun var taknemmelig for de gaver, vor himmelske Fader havde givet hende til at dele ud af – gaven at kunne læse og evangeliet. Begge var mirakler.
Otavalo er en region i Ecuador i Andesbjergene.
I dag er der flere end 250.000 medlemmer af Kirken i Ecuador.
Snart vil der være to templer i Ecuador.
Ana blev døbt i 1974. Hun tjente som missionær et år senere.
Ana var frivillig i syv år og lærte folk at læse.
Anas yndlingsprimarysang er »Barnets bøn«.
Illustrationer: Rodrigo Cordeiro