Prøver sammen
Jack ville ønske, at han ikke havde råbt ad mor.
»I bør tilgive hinanden« (L&P 64:9).
Jack havde problemer. Han havde stukket til sin lillesøster, Harper. Mor bad ham om at stoppe. Han smed sit legetøj i køkkenet. Mor bad ham om at samle det op. Han hev alle plastikkrusene frem for at bygge med dem. Mor bad ham om at lægge dem væk. Så kom han op at skændes med sin lillebror, Adam. Og det var her, at mor begyndte at råbe ad ham. Jack råbte tilbage. Så bad mor ham om at gå udenfor.
Jack løb igennem køkkenet og ud på altanen. Han smækkede døren så hårdt i, som han kunne. Han gik frem og tilbage og frem og tilbage. Han var gal!
Og han var ked af det. Han ville ønske, at mor ikke havde råbt ad ham.
Han stoppede og så ned på bilerne langt oppe fra lejligheden. Han så små biler og store busser køre forbi. Han ville ønske, at han ikke havde råbt ad mor. Han skulle ikke have drillet Harper. Eller slået Adam. Han havde ikke truffet gode valg den dag.
Jack sukkede. Han så ned på vejen igen og talte biler.
Kort efter gik altandøren op. Det var mor.
»Jack?« sagde hun stille. Hun trådte udenfor og lukkede døren bag sig. Hun stod ved siden af Jack og så på bilerne sammen med ham.
»Undskyld, at jeg ikke lyttede til dig,« sagde Jack. »Og undskyld, at jeg ikke var særlig sød. Vil du tilgive mig?«
»Selvfølgelig.« Mor gav Jack et stort kram. »Jeg er ked af, at jeg råbte ad dig. Jeg er stadig ved at lære, ligesom du er, og nogle gange begår jeg fejl.«
Jack krammede mor tæt.
»Lad os prøve igen,« sagde mor.
Hun fulgte Jack ind igen. Hun hjalp ham med at samle kopperne op. De hjalp Harper med at finde hendes tæppe. Så spillede de et spil med Adam og Harper. Da Adam blev sur over at tabe, blev Jack ikke sur. Mor smilede bredt til ham. De lærte og prøvede sammen.
Illustrationer: Bob Monahan