Te eller mangojuice?

Haley Yancey

(Baseret på en virkelig hændelse)

Forfatteren bor i Californien i USA.

Denne historie fandt sted i Taiwan.

»Hvorfor ville du ikke have te?« spurgte Jiro.

»Sand og tro« (Børnenes sangbog, s. 81).

two boys in school uniforms walking through a market

Chung gik ned ad en travl gade i Taiwan. Hans ven Jiro var lige ved siden af ham. Der var folk overalt! Shoppende kiggede på tøjudsalg, børn legede og folk skyndte sig forbi, mens de talte i telefon. Chung holdt godt fast i sin skoletaske for at sikre sig, at han ikke tabte den.

»Jeg kan næsten ikke tro, at skoleåret er ved at være slut!« sagde Chung højt, så Jiro kunne høre det.

»Heller ikke mig! Jeg er klar til at være færdig med klasser,« sagde Jiro.

Chung og Jiro gik forbi boder, der solgte al slags mad. Dragefrugter og jordbær. Knassprøde dumblinger. Peanut isruller. Lækre dufte overalt! Men alt Chung kunne tænke på var, hvor varm og svedig han var.

»Jeg føler, at jeg er i en ovn!,« sagde Chung.

»Også mig,« sagde Jiro. »Lad os købe noget at drikke.«

De masede sig hen til en bod, der solgte farvestrålende drikke.

Jiro tog nogle penge frem. »To boba-te, tak.«

Chung vidste, at te strider imod visdomsordet. »Kan jeg måske få en mangojuice?« spurgte han.

Jiro vendte sig om og så på Chung. Chungs mave vred sig. Troede Jiro, at han var mærkelig, fordi han ikke ville have te?

Kvinden gav Jiro en kold boba-te og Chung en mangojuice. Så gik drengene tilbage ned ad gaden mod deres hjem.

Jiro slubrede sin te. »Hvorfor ville du ikke have te? Den er så god!«

Chung bed sig i læben. »Øh, jeg drikker ikke te.«

»Hvorfor ikke?«

Chung overvejede, hvordan han skulle besvare spørgsmålet. Missionærerne havde lært ham om visdomsordet. I hans primaryklasse havde han lært, at det ville hjælpe ham til at have Helligånden hos sig at overholde visdomsordet.

»Jeg tror på Gud, og han ønsker, at jeg passer på min krop. Han beder os om ikke at drikke te eller kaffe eller alkohol,« sagde Chung.

»Hvor ved du det fra?« spurgte Jiro.

»Jeg lærte om det i Kirken.«

Jiro tog endnu en tår af sin te. »Det virker fjollet. Det er bare te. Det skader dig ikke.«

Chungs mave føltes som om, den var fuld af hoppende fører. Hvordan kunne han få Jiro til at forstå? Måske kunne nogen i Kirken hjælpe ham med at forklare Jiro det.

»Har du lyst til at komme i kirke med mig på et tidspunkt? Jeg tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Du kan lære mere om Gud og Jesus Kristus.«

Jiro tænkte sig om et øjeblik. »Det tror jeg ikke.«

»Okay,« sagde Chung. Han var lidt ked af, at Jiro ikke ville i kirke med ham. Men han var stadig glad for, at han havde delt sit vidnesbyrd.

Senere på ugen i skolen bad Chungs lærer, hr. Lin, om at få alles opmærksomhed. »I morgen er det sidste skoledag. Da alle har arbejdet så hårdt i år, har jeg en overraskelse. Vi får alle en boba-te!«

Hele klassen jublede. Alle undtagen Chung. Han sank på sit sæde. Det ville blive endnu sværere at fortælle læreren, at han ikke drak te, end det var at fortælle Jiro det! Alle ville tænke, at han var mærkelig, ligesom Jiro gjorde.

Jiro rakte hånden op. »Hr. Lin? Chung drikker ikke te. Det er en del af hans religion. Kan han få mangojuice i stedet for?«

Hr. Lin vendte sig mod Chung. »Er det sandt, Chung?«

Chung nikkede.

Hr. Lin smilede. »Okay. Jeg vil bestille juice til dig i stedet for.«

Efter skolen gik Chung og Jiro hjem sammen. »Tak fordi du sagde det,« sagde Chung.

Jiro smilede. »Du er min ven. Hvis noget er vigtigt for dig, så er det vigtigt for mig.«