Skrevet af jer
Min bror døbte mig
Da jeg var ved at fylde otte, spurgte mine forældre, om jeg ville have, at min bror Enzo døbte mig. Først var jeg ikke sikker på, at jeg ville have ham til at gøre det. Men så besluttede jeg, at jeg ville bede ham om at døbe mig.
Min bror øvede sig med mig før min dåb. Han fortalte mig, hvad han ville sige, og hvornår jeg skulle holde mig for næsen for at blive klar til at komme under vandet. Min far hjalp Enzo med at lære dåbsbønnen udenad.
Hele min familie bidrog med noget ved min dåb. Mine søstre Chloé og Margo var vidner. Margo og min mor holdt talerne. Chloé spillede et musiknummer på sin violin. Min bror Enzo døbte mig, og min far bekræftede mig som medlem af Kirken og gav mig Helligåndsgaven.
Da jeg var ved at gøre mig klar til at gå ned i vandet, var jeg begejstret. Det kriblede over det hele. Da jeg gik ned, havde jeg det så varmt, at jeg ikke ville op igen.
Næste dag kunne jeg tage nadveren som nyt medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Min bror velsignede nadveren for første gang!
Jeg havde det meget anderledes, efter jeg blev døbt. Jeg havde følt Helligåndens påvirkning, inden jeg blev døbt, men jeg føler den bedre nu. Jeg prøver at følge Jesus Kristus. Jeg føler, at Helligånden hjælper mig til at træffe bedre valg, og at den trøster mig. Jeg føler mig mere sikker, og jeg ved, at vor himmelske Fader våger over mig.