»Kl. 6 missionær«, Til styrke for de unge, juni 2021, s. 6-7.
Kom og følg mig
Kl. 6 missionær
Jeg skulle lige til at fortælle min ven, hvorfor jeg var nødt til at stoppe med at sms’e den aften, da Ånden gav mig et lille puf.
Da jeg voksede op, ønskede jeg at blive medlemsmissionær. Jeg vidste, hvor vigtigt det er at fortælle om evangeliet til personer, der er af en anden tro. Jeg bad endda om muligheder. Men ingen af de personer, jeg kendte, som ikke var medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, var interesserede. Det forandrede sig, da jeg kom på gymnasiet og mødte Robbie.*
Robbie og jeg blev venner, da vi optrådte i en musical på det lokale teater. Bagefter holdt vi kontakten og mødtes nogle gange.
En aften skrev vi sms’er til hinanden. Da jeg skulle tidligt til morgenseminar næste morgen, var jeg nødt til at holde op, så jeg komme i seng.
»Tak for chatten, men jeg skal tidligt op i morgen!« Jeg sendte beskeden.
»Hvor tidligt?« spurgte Robbie.
»Kl. 5:30« svarede jeg. Jeg var ikke sikker på, om jeg skulle fortælle hvorfor, men jeg følte et lille puf fra Ånden til at dele det.
»Jeg skal til morgenseminar kl. 6,« sagde jeg. »Det er et kursus i min kirke, hvor vi studerer skrifterne og lære om Gud inden vi skal i skole. Jeg har det altid så godt efter kurset.«
Så følte jeg endnu et lille puf: »Du skulle prøve at komme med en dag,« sagde jeg.
Robbie blev begejstret, da jeg forklarede, hvad seminar var. »Det lyder godt! Jeg kan cykle derhen. Måske kommer jeg i morgen.«
Først tænkte jeg, at Robbie sagde det for sjovt. Men næste morgen, da min far og jeg kørte ind på parkeringspladsen lige før kl. 6, stod Robbie udenfor kirken med sin cykel. Jeg blev chokeret.
Den dag havde vi om templer, da vi var i gang med at studere Det Gamle Testamente. Robbie var fascineret gennem hele timen – han elskede alle billederne og at lære af alle de andre elever om de måder, templet forener os med Gud og vores familier på.
Læreren og de andre elever bød Robbie velkommen, selvom de ikke vidste, at han ville komme. Robbie blev ved med at komme resten af skoleåret. Han deltog også i et par ungdomsaktiviteter. Han blev venner med de andre unge i min menighed og stav. Da skoleåret sluttede, var Robbie med til årsafslutning i seminar sammen med os.
Sommeren efter flyttede min familie til en anden menighed, men da skolen begyndte igen blev Robbie ved med at gå til seminar, og hele klassen bød ham velkommen tilbage.
Robbie blev ikke medlem af Kirken, men han talte altid om sin gode oplevelse med mig, når vi senere mødtes.
Min oplevelse med at invitere Robbie til seminar lærte mig, at det at fortælle om evangeliet ikke kun betyder at invitere venner til at mødes med missionærerne. Faktisk bliver de måske aldrig medlem af Kirken. Det kan være så enkelt som at dele, hvad der foregår i ens liv som medlem af Kirken. Og hvis det interesserer dem, kan I invitere dem til at prøve at være med.
Hvis I søger efter muligheder for at fortælle om evangeliet, så prøv at begynde der, hvor I er, og med det, I allerede foretager jer. Der er så mange enkle måder at udtrykke sin tro og sit vidnesbyrd på ved at dele de ting, I gør, der fører jer nærmere på Kristus. Stol på Ånden, så vil han hjælpe og vejlede jer.