I Melbourne i Australien

Hej! Mit navn er Benjamin H. Jeg er 18 år, og jeg er fra Glen Iris, en forstad til Melbourne i Australien. Melbourne er hovedstaden i Victoria og er blevet kaldt »Verdens bedste by at bo i«. Vi har meget uforudsigeligt vejr i Melbourne, og det er muligt at opleve alle fire årstider på én og samme dag!

Livet i Melbourne

Jeg bor sammen med min mor, min far og mine fire yngre søskende. Vi flyttede til Melbourne-området på grund af min fars arbejde.

Jeg går faktisk i en religiøs skole, og vi bærer skoleuniformer – lilla jakker og sorte bukser, samt skjorte og slips. Selvom det er en religiøs skole, er der ikke særlig mange, der tror, og de, der er religiøse, viser det aldrig rigtigt. Jeg sætter pris på alle de muligheder for at missionere, jeg får, fordi jeg er det eneste medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på min skole.

Pauseskærmen på min telefon er et billede af Jesus, for mange gange ser andre, når man låser sin telefon op, og så spørger de til det. Det er en god måde at indlede en samtale om evangeliet på! Jeg har også et armbånd, hvor der står, »Jeg er Guds barn«. Jeg går så meget med det, at min hud er helt hvid under det, men jeg har bare besluttet at blive ved med at have det på, fordi andre altid spørger til det. Mange gange spørger de, om de også kan blive Guds barn. Jeg fortæller dem bare, at det er de!

Sport

Det har været rigtig godt at spille basketball, og jeg har fået flere venner ved det. Der er en park ved siden af vores hus, og det gør, at jeg bliver mere motiveret til at gå ud og spille for at blive rigtig god til basketball. Vi spillede en kamp i skolen, og jeg spillede rigtig godt mod et andet hold. To dage senere fik jeg at vide, at de tilbød mig en plads på et statshold, hvilket er en virkelig stor ting. Vi undersøgte det lidt og fandt ud af, at de spillede på søndage, og så var det bare ligesom ikke aktuelt for mig at spille der.

Kirken

Vi er ikke så mange unge i min menighed. Hvad angår unge mænd, er der bare mig, to andre præster og omkring 5 diakoner. Vores ledere plejer at tage os med ud en tur hver måned for at træffe de unge, der ikke kommer, og invitere dem med til ungdomsaktiviteterne. Det er bare så fedt at se, hvor meget lederne bryder sig om andre.

Vores menighed har været meget fokuseret på mål på grund af det nye program for børn og unge. Vi havde en kombineret ungdomsaktivitet, der omhandlede alle fire områder! Der var knyttet en forskellig aktivitet til hvert område. Jeg stod for at fokusere på aktiviteten for de fysiske mål, så vi spillede volleyball.

Vi har virkelig arbejdet på at lægge vægt på disse fire områder af vores liv. Det har også hjulpet mig med at indse, hvor vigtigt det er at sætte sig mål. Uden mål er det svært at se, om man bliver bedre.

Jeg tror, det er vigtigt for folk i Kirken at forstå, hvor fantastisk det er at have den viden, vi har, såsom frelsesplanen.