»Vores guide til sandhed«, Til styrke for de unge, jan. 2022.
Det sidste ord
Vores guide til sandhed
Fra en tale holdt ved oktoberkonferencen 2004.
Fra jeres ståsted på livets vej har I stadig mange kilometer at gå og mange valg at træffe i jeres stræben efter at vende tilbage til vor himmelske Fader. Langs vejen er der mange skilte, som kalder på jer. Satan har forfattet nogle af disse tilbud. Han tragter efter at forvirre og bedrage os, at lede os ned ad en sidevej, som fører os bort fra vores evige mål.
Jeg ønsker at fortælle, hvordan I kan undgå at blive bedraget. For det første, I er blevet oplært i retfærdighed og har fået vished om dens sandhed, så hold jer til den. Hold fast ved skrifterne, hvis principper beskytter os mod ondt. For det andet er det ikke nok at have taget imod sandheden. Vi må også lade »den hellige Ånd [være vores] vejleder« og ikke lade os »bedrage« (L&P 45:57).
Hvordan tager vi den Helligånd til vores vejleder? Vi må omvende os fra vores synder og forny vores pagter ved at nyde nadveren hver uge med rene hænder og et rent hjerte. Kun på denne måde kan vi få det guddommelige løfte, at »hans Ånd altid må være hos [os]« (L&P 20:77). Den ånd er Helligånden, hvis mission det er at vidne om Faderen og Sønnen, at undervise og lede os til sandhed.