»Hvordan blev jorden skabt?« Til styrke for de unge, jan. 2022.
Lige til sagen
Hvordan blev jorden skabt?
»I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden« (1 Mos 1:1). Men hvordan gjorde han det? Her er et par ting, vi ved:
Jesus Kristus skabte jorden. Vor himmelske Fader ledte skabelsesværket; Jesus Kristus udførte det ved præstedømmets kraft. »Ved min Enbårne skabte jeg … [den jord]« (Moses 2:1).
Verden blev organiseret ud fra eksisterende elementer, ikke skabt ud af ingenting. »Vi vil tage af disse materialer, og vi vil danne en jord« (Abr 3:24).
Skabelsen fandt sted i seks faser. Visse ting skete i hver af skabelsens faser. For eksempel kom planter i en fase, havdyr og fugle i en anden, dyr og mennesker i andre faser.
Faserne i skabelsen var af uspecificeret varighed. Skrifterne kalder undertiden faserne for »dage«, men det betyder ikke nødvendigvis døgn på 24 timer. Én beretning taler om »tider« (se Abr 4). Vi kender ikke deres varighed.
Vores spørgsmål om skabelsen vil i sidste ende blive besvaret. »På den dag, da Herren kommer, skal han åbenbare alt … det, der vedrører jorden, og ved hvilket den blev skabt« (L&P 101:32-33).