»Et navn ad gangen«, Til styrke for de unge, aug. 2022.

Et navn ad gangen

David Dickson

Kirkens Tidsskrifter

Det var svært at begynde at indeksere! Men Michelle begyndte at lægge mærke til uventede velsignelser, da hun blev ved.

en ung kvinde med familie — Michelle blev født med VACTERL og hydrocefalus. »Det betyder, at hun har mange helbredsproblemer,« siger hendes forældre. »Men når Michelle hører, at der er noget, der skal gøres, så finder hun en måde.«

Da præsident Nelson bad de unge om at hjælpe med at indsamle Israel i 2018, var Michelle T. fra Oregon i USA meget opmærksom.¹

Så besluttede hun sig for at tage udfordringen op.

Men næsten med det samme blev hun mødt af forhindringer. Michelle ville gerne gå i gang med at indeksere, men selv med sit medlemsnummer lige ved hånden kunne hun ikke registrere sig. Hverken med sine forældres hjælp og heller ikke med sine bedsteforældres hjælp (og de er rigtig gode til slægtshistorie!).

Selv efter at have været på det lokale slægtshistoriske center virkede det stadig ikke. Dette er for resten yderst usædvanligt! Normalt er det en ret ligetil proces. Da de frivillige på det slægtshistoriske center endelig fik Michelle op at køre, så de på hende og sagde: »Du må være udvalgt til store ting i slægtshistorie, siden du lige fra begyndelsen står over for en masse modgang!«

Hun har i sandhed gjort store ting i slægtshistorie. Faktisk endte en video, hun delte under RootsTech 2021, med at blive den mest sete videoen fra konferencen. Hun har en inspirerende historie at fortælle! Og den er kun blevet mere inspirerende siden da.

en ung kvinde bruger en smartphone — Michelle kan ikke tale, så hun bruger tekst på sin telefon til at kommunikere.

En lille begyndelse

Til at begynde med besluttede Michelle sig for at lave et bundt navne eller to hver søndag aften. Hun var med i et videoopkald med sine bedsteforældre, så de kunne hjælpe hende med at lære hende, hvordan man gør.

»Det var svært!« siger hun. »Skråskrift er svært!«

Men hun lod sig ikke skræmme. Michelle blev ved. Da hun begyndte at lære mere og blive bedre, besluttede hun sig for at sætte et mål om at indeksere 1.000 navne i 2019.

Efter at have nået det mål satte hun et meget mere ambitiøst mål for 2020 – især efter pandemien ramte, og hun havde mere tid til rådighed. Hun indekserede snart op mod 1.000 navne hver måned!

Efterhånden som Michelle blev ved med at indeksere, begyndte hun lidt efter lidt at lægge mærke til noget interessant i sit liv – ting blev bare bedre.

En stor forandring

»Jeg begyndte at lægge mærke til forandringer i mit liv,« siger Michelle. »Jeg følte mig sundere. Jeg var mere venlig over for min familie. Jeg følte mig roligere og mere fredfyldt. Jeg var gladere! Jeg ønskede at gøre flere gode ting. Jeg følte Ånden så meget stærkere! Indeksering hjalp ikke bare mig, det hjalp også andre.«

ung kvinde forbereder mad — Michelle kan godt lide at sy og bage for sin familie. »Det er så sjovt at se dem nyde alle de ting, jeg er med til at skabe,« siger hun.

En af de andre gode ting, der begyndte at ske, var en øget evne til at fokusere på hendes andre åndelige mål. »Jeg læste mere i skrifterne, især Mormons Bog,« siger Michelle. »Jeg begyndte også at studere mine søndagslektioner hver uge inden klassen, så jeg kunne være forberedt til samtalerne. Det er blevet meget vigtigt for mig at lære om min slægt samt at besøge templet.«

Livet kan være hektisk. Mange ting kan komme i vejen! Men Michelle har erfaret, hvilke velsignelser der kommer af at tage sig tid til at udføre slægtsforskning. »Da jeg begyndte at indeksere, begyndte jeg at føle så meget fred,« forklarer hun. »Så begyndte min familie at lægge mærke til den fred, jeg følte, og den begyndte at sprede sig til resten af min familie. Hele vores hjem føltes bare mere roligt og fredfyldt, og det er fantastisk. Jesus Kristus er kilden til fred. Ved at udføre det arbejde, jeg er blevet kaldet til at udføre, modtog jeg en velsignelse af fred, den slags fred, som kun Frelseren kan give. Det bedste ved det er at kunne dele den velsignelse med andre.«

en ung kvinde bruger en computer — Michelle elsker at undervise andre om, hvordan man laver slægtsforskning.

En måde at hjælpe andre på

Michelle har tydeligvis følt velsignelserne ved indeksering og hvordan det velsigner hendes liv. Hun har også et vidnesbyrd om, hvordan hendes indsats kan velsigne mange andre liv på begge sider af sløret.

ung kvinde på computer underviser brødre i slægtshistorie

En oplevelse, hun godt kan lide at fortælle om er, at hendes bedstemor i lang tid havde ledt efter en bestemt forfader uden held. For nogle få år siden indekserede nogen navnet på dette familiemedlem. Det var alt, der skulle til for, at Michelles bedstemor endelig kunne finde denne forfader!

»Den historie motiverer mig virkelig,« siger Michelle. Små trin forbinder mange prikker og velsigner mange mennesker.

En måde at komme i gang på

Er det let at komme i gang og finde tid til slægtsforskning? Tja, nej. I hvert fald ikke almindeligvis. De fleste af os er nødt til at rykke rundt på nogle ting for at få tid til det. Men her har Michelle også nogle tips til at komme i gang.

Michelles slægtshistoriske tips

»Vær tålmodige med jer selv.«

Nogle gange tror vi, at vi er nødt til at lære og vide, hvordan vi gør alt lige fra begyndelsen. Det er ikke sandt. Vi kan tage os tid til at finde ud af det.
»Begynd i det små.«

Der var en, der anbefalede mig at lave et bundt eller to hver søndag aften i begyndelsen. Det var et lille og let mål. Det betød, at det kunne lade sig gøre, og det var langt mindre overvældende.
»Prøv at multitaske.«

Jeg lærte at kombinere indeksering med andre ting, jeg elsker. At lytte til musik og lydbøger eller lave videoopkald med mine bedsteforældre er ting, jeg gør, mens jeg indekserer.
»Hold det enkelt.«

Med alle de forskellige ting, der kan og skal gøres, kan vi begynde at tro, at det bare er for svært. Det er der, jeg begynder at tænke på at fokusere på et skridt ad gangen, lidt efter lidt.