2023
Jeg kan blive bag linjerne
September 2023


»Jeg kan blive bag linjerne«, Til styrke for de unge, sep. 2023.

Alt formår jeg i Kristus

Unge fortæller, hvordan Kristus har styrket dem til at klare noget svært (se Fil 4:13).

Jeg kan blive bag linjerne

ung pige løber på et løbestævne

Lige siden jeg begyndte at dyrke konkurrenceløb, har det været en drøm for mig at slå skolens 1 mils-rekord. Og så hen mod slutningen af denne sæson løb jeg milen på fem minutter lige ud og slog rekorden med mere end tre sekunder.

Den næste dag fandt vi dog ud af, at min mil ikke havde talt med. Officialene forklarede, at jeg havde taget tre skridt på indersiden af banen, hvilket diskvalificerede mig fra løbet. Min træner argumenterede med, at jeg kun trådte ud, fordi jeg blev skubbet af en anden løber. Officialen sagde: »Det var måske ikke hendes skyld, at hun blev skubbet ud, men det var hendes skyld, at hun var så tæt på linjen«. Jeg gik derfra og følte, at min præstation var blevet uretmæssigt revet fra mig.

Den næste søndag i Unge Kvinders klasse så vi en video, der sammenlignede det at holde sig bag linjerne inden for sport med at holde buddene.1 Under hele lektionen sad jeg der og var vred over påmindelsen om, at jeg havde fejlet.

Da jeg dagen efter løb rundt på banen, kiggede jeg ned og bemærkede, at jeg løb lige på den inderste linje. Og en gang i mellem trådte jeg indenfor, ligesom officialen havde sagt. Jeg holdt ydmygt straks op med at løbe. Jeg var blevet så tryg ved det sted, jeg løb, at jeg ikke kunne se farerne ved det mere.

Heldigvis fik jeg endnu en chance nogle få uger senere. Jeg distancerede mig fra midterlinjen og slog skolerekorden, denne gang mens jeg holdt mig inden for grænserne.

Den oplevelse fik mig til at tænke over, hvor tæt på linjen jeg var med nogle af buddene. Men på grund af Jesus Kristus og hans forsoning får jeg altid endnu en chance, når jeg omvender mig.

Når det gælder buddene, bør vi holde god afstand til linjen og gøre vores bedste for ikke at overtræde den. Men jeg er taknemlig for, at når vi begår fejl, tillader Frelseren, at vi omvender os og prøver igen.

Raygan P., Utah, USA

Note

  1. Se Jeffrey R. Holland, »Bliv bag linjen« (video for unge), ChurchofJesusChrist.org.