»Profeter, der følger profeter«, Til styrke for de unge, sep. 2023.
Forberedelse til generalkonferencen
Profeter, der følger profeter
Alle kan finde velsignelser ved at følge profeten – selv apostlene.
Vi bliver hele tiden bedt om at følge profeten. Men nogle undrer sig måske over, hvorfor profetens røst er så vigtig at følge.
Ved aprilkonferencen 2017 bad præsident Thomas S. Monson, Kirkens profet på det tidspunkt, medlemmerne om dagligt at studere, ikke blot læse, Mormons Bog. Præsident Russell M. Nelson og præsident Henry B. Eyring fulgte begge profetens råd og talte om, hvad der skete.
En lydig apostel
Præsident Nelson sagde: »Jeg har prøvet at følge [præsident Monsons] råd. Blandt andet har jeg lavet en liste over, hvad Mormons Bog er, hvad den bekræfter, hvad den gendriver, hvad den opfylder, hvad den tydeliggør, og hvad den åbenbarer. Det har været en lærerig og inspirerende øvelse at se på Mormons Bog gennem den vinkel.«1
Præsident Nelson fortsatte med at forklare, at han stillede andre lignende spørgsmål og fandt ud af, at så mange liv var blevet berørt ved at følge præsident Monsons råd. Herren vejleder os alle gennem vores profet, skrifterne og personlig åbenbaring.
En trofast apostel
Præsident Eyring sagde: »Jeg [har] læst i Mormons Bog hver dag i mere end 50 år. Så måske kunne jeg derfor have tænkt, at præsident Monsons ord ikke var møntet på mig. Alligevel følte jeg, ligesom mange af jer, at profetens opmuntring og løfte indbød mig til at gøre en større indsats.«
Præsident Eyring fortsatte: »At give agt på præsident Monsons råd har haft to andre vidunderlige følger for mig: For det første har den Ånd, han lovede, givet mig en optimisme omkring det, der venter forude, selvom tumulten i verden synes at tage til. Og for det andet har Herren givet mig – og jer – en endnu større følelse af hans kærlighed til dem i nød.«2
Alle
Alle kan og bør følge profetens råd fra generalkonferencen. Uanset hvor I befinder jer på jeres åndelige rejse, kan I altid forbedre jer, uanset om I er apostel, en helt nyomvendt eller et sted midt imellem. Det mindsker ikke vores behov for personlig åbenbaring; det er en anden måde, hvorpå Gud kan velsigne os. Hvis selv apostle kan finde flere velsignelser på denne måde, kan vi andre bestemt også.