2023
Fra breve til livestreams
September 2023


»Fra breve til livestreams«, Til styrke for de unge, aug. 2023.

Forberedelse til generalkonferencen

Fra breve til livestreams

Kommunikation fra Kirkens ledere er nået langt, men hensigten er den samme.

Paulus skriver et brev

For næsten 2.000 år siden

Mens Jesus Kristus var på jorden, organiserede han sin kirke. Efter at Frelseren var opstået og steget op til himlen, ledte hans apostle Kirken med den myndighed, åbenbaring og inspiration, han gav dem.

På den tid kommunikerede kirkeledere ofte med kirkens medlemmer forskellige steder gennem breve (epistler).

Det Nye Testamente indeholder breve skrevet af Paulus, Peter, Johannes, Jakob og Judas. Disse breve blev skrevet i hånden, afleveret personligt, kopieret i hånden og læst højt.

Disse kirkeledere havde ofte de samme formål med at skrive disse breve. De stræbte efter at:

  • Vidne om og undervise i Jesu Kristi evangelium.

  • Opmuntre, inspirere og opløfte.

  • Minde om befalinger og pagter.

  • Adressere aktuelle udfordringer.

  • Advare om farer.

  • Korrigere eventuelle fejl, der måske har sneget sig ind i Kirken.

  • Forene Kirken

Russell M. Nelson

I dag

Spol tiden næsten 2.000 år frem, og I vil se, at mange ting har ændret sig, men nogle ting er stadig de samme.

Jesus Kristus har genoprettet sin kirke på jorden, og der er igen profeter og apostle til at lede den. Men siden brevenes tid er kommunikationsteknologien blevet videreudviklet – lige fra trykpressen til radioen til fjernsynet til internettet.

Kirkens ledere kan nu komme med budskaber ved en generalkonference for hele Kirken på en gang. Den sendes endda via satellit og livestreames online på flere sprog på en gang. I løbet af få dage bliver teksten lagt ud online på flere sprog, og en trykt udgave sendes ud over hele verden.

Når I forbereder jer til den kommende generalkonference, kan I tænke på disse breve fra Det Nye Testamente. Det var andre tider, og teknologien var meget anderledes. Men konferencetaler tjener de samme vigtige formål. Når I oplever konferencetalerne, kan I tænke over, hvordan de:

  • Vidner om og underviser i Jesu Kristi evangelium.

  • Opmuntrer, inspirerer og opløfter.

  • Minder om befalinger og pagter.

  • Adresserer aktuelle udfordringer.

  • Advarer om farer.

  • Korrigerer eventuelle fejl, der måske har sneget sig ind i Kirken.

  • Forener Kirken