Sisekelo Q.

15, Sydafrika

Jeg beder altid for min families fremgang og velbefindende. Men nogle ting er endnu ikke gået, som jeg havde håbet på. Jeg begyndte at spekulere på, om Gud hørte mine bønner. Efterhånden som min usikkerhed blev værre, bad jeg mindre ofte. Jeg tænkte: »Hvorfor skal jeg bede, når jeg ikke føler noget?«

Men en dag indså jeg, at jeg tvivlede på Gud. Han har altid været min Fader i himlen, min største støtte og styrke. Jeg begyndte at græde. Da jeg kom hjem den dag, knælede jeg ned for at bede, fordi jeg følte mig åndeligt og følelsesmæssigt fortabt.

Da jeg havde bedt, følte jeg en trøst, varme og kærlighed. Jeg vidste, at han var med mig. Jeg ved, at vor himmelske Fader ser vores kampe og hører vores råb. Fra den dag af forstod jeg, at han har store planer for min familie – planer, der kræver hans timing og min tålmodighed.