»At vælge at tjene«, Til styrke for de unge, sep. 2023.
Alt formår jeg i Kristus
Unge fortæller, hvordan Kristus har styrket dem til at klare noget svært (se Fil 4:13).
At vælge at tjene
Jeg har altid ønsket at tage på mission, men da jeg blev 18 år gammel, begyndte pandemien. Jeg følte mig ikke klar til at tjene, så jeg begyndte på universitetet, og jeg fik et godt stipendium. Mange mennesker anbefalede, at jeg ikke skulle tage på mission. Jeg følte, at jeg var ved at miste mit ønske om at tjene.
Men på generalkonferencen sagde præsident M. Russell Ballard, »Hvis I stadig er i aldersgruppen for at tjene som missionærer, men endnu ikke har tjent på grund af pandemien eller af andre årsager, opfordrer jeg jer til at tjene nu.«1 Da han sagde ordet »nu«, følte jeg, at han talte til mig – at jeg måtte tage på mission nu. Efter den dag bad jeg over det og fik bekræftelse på, at det er tid til, at jeg tjener Herren.
Jeg har fået en masse kritik af min beslutning. Mit stipendium blev endda annulleret. Men mit ønske om at gøre det er stærkt nok til, at intet af det betyder noget. Jeg blev kaldet til at tjene i Quetzaltenango-missionen i Guatemala. Det er så specielt, fordi mine forældre blev beseglet for evighed i Guatemala.
Hvis I spekulerer på, om I bør tage på mission, er det ikke for sent! Stol altid på vor himmelske Fader og Jesus Kristus De vil vejlede og velsigne os med ting, vi ikke kan forestille os.
Enoc M., Den Dominikanske Republik