Til styrke for de unge
Når vi rammes af vemod
Marts 2024


»Når vi rammes af vemod,« Til styrke for de unge, mar. 2024.

Styrke i vemodige stunder

Når vi rammes af vemod

Når livet knækker en, kan Jesus Kristus opløfte os med håb.

dreng der ser ked ud af det med mørke skyer ovenover

Illustrationer af Dean MacAdam

Man kan komme ret langt i livet med hårdt arbejde og beslutsomhed. Man kan gå tidligt i seng og vågne tidligt (se L&P 88:124) og fylde hver dag med retfærdige vaner og selvdisciplin.

Men alligevel vil nogle dage være sværere end andre.

Og så er der også de dage … ja, de føles så svære, at man begynder at tro, at de gode dage er væk for evigt.

Hvad gør man på sådanne dage? Hvad gør man, når ens bedste bestræbelser, herunder de bedste bestræbelser på at leve et retfærdigt liv (med bøn, faste, studium af skriften og tempelbesøg, osv.), ikke synes at være nok? Når man kæmper mod fortvivlelsen af alle sine kræfter, men den så bare slår så meget hårdere?

Man vender sig mod Jesus Kristus selvfølgelig. Håb er en åndelig gave (se Moro 8:26). Og alle åndelige gaver kommer fra Jesus Kristus (se Moro 10:17).

Når livets vanskeligheder tynger jer som et bjerg, der falder ned fra himlen, kan I modtage håb som en åndelig gave, når I fokuserer mere på Jesus Kristus.

»Herren letter mine byrder«

Livet var allerede en udfordring for mange venezuelanere før COVID-19-pandemien ramte i 2020, men derefter blev det svært bare at overleve. For 11-årige Sebastian og hans familie var der brug for styrke fra Jesus Kristus for at kunne forblive optimistiske og glade i triste tider. »Jeg bliver ked af det, når vi ikke kan købe nødvendigheder som mad, tøj og medicin,« siger Sebastian. »Men jeg tror på, at Herren fortsat vil velsigne os. Jeg er taknemmelig for, at jeg kunne modtage min patriarkalske velsignelse. Den fortæller mig om ting, jeg blev lovet, før jeg kom til jorden.«

At fokusere på Jesus Kristus som en del af sidste års ungdomstema (»Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft« (Fil 4:13)) viste sig at være en stor hjælp. »På grund af de vanskeligheder mit land står i, mindede ungdomstemaet fra sidste år mig om, at Kristus vil hjælpe mig med at overvinde og gøre alt gennem ham,« siger Sebastian.

Det har været en lang rejse, men Sebastian og hans familie har set velsignelser og håb undervejs. »Herren letter mine byrder,« siger han. »Når jeg bliver ked af det, beder jeg, studerer skrifterne og læser min patriarkalske velsignelse. Takket være ham har vores families kontorartikelvirksomhed, som vi startede for tre år siden, haft mere succes i år. Jeg vil gerne fortælle andre unge mennesker, at de altid bør være klar til at stole på Jesus Kristus. Når jeg gør det, er jeg i stand til at overvinde mine udfordringer.«

Styrke gennem bedre fokus

Profeten Nefi, som udholdt intense trængsler gennem hele sit liv, gav denne smukke sandhed videre til os:

»Derfor må I trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker. For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv« (2 Ne 31:20).

Håb, der er en stærk kilde til styrke mod vemod, kommer til os, når vi fokuserer på Jesus Kristus. Er tiden inde til at flytte jeres fokus lidt mere over på ham?