»Tilgå hans styrke – nu og altid,« Til styrke for de unge, mar. 2024.
Styrke til alle tider
Tilgå hans styrke – nu og altid
I er værdige til Jesus Kristi styrke og hjælp.
Illustrationer: Alex Nabaum
Forestil jer at gå gennem skoven og støde på en ung dreng, der er snublet og blevet viklet helt ind i døde grene. En af grenene er for tung til, at han kan løfte den alene.
Hjælper I? Eller sætter I jer først ned og beslutter, om han overhovedet fortjener jeres hjælp?
Selvfølgelig hjælper I! Ideen om at vente med at yde bistand, indtil drengen har fortjent det, lyder måske absurd for jer. Og alligevel tænker vi sådan om os selv – bortset fra, i dette tilfælde, hvor vi er barnet i nød.
I er værd at redde
Uanset alder er I et barn i forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. (I er faktisk bogstaveligt talt et barn af vor himmelske Fader). Og jeres styrke – fysisk, følelsesmæssig, åndelig eller mental – er ingenting i forhold til deres. De fleste af os forstår udmærket godt dette. Men når vi snubler, føler vi af en eller anden grund alt for ofte, at vi ikke kan række ud efter hjælp, før vi har fortjent den. Det er simpelthen ikke sandt.
Præsident Dieter F. Uchtdorf, tidligere andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, talte engang om lignelsen om det mistede får i Lukas 15.
»Er fåret nødt til at vide, hvordan man bruger en indviklet sekstant for at regne sine koordinater ud?« spurgte han. »Skal det kunne bruge en GPS for at fastlægge sin position? Kræves der ekspertise til at udvikle en app, der kan ringe efter hjælp? Har fåret brug for, at nogen siger god for det, inden den gode Hyrde vil komme det til undsætning?
Nej. Bestemt ikke! Fåret gør sig værdig til guddommelig undsætning, alene fordi den gode Hyrde elsker det.
For mig er lignelsen om det mistede får et af de steder i skriften, der er mest fyldt med håb.«1
Vi kan alle fare vild af mange forskellige grunde. Og for os alle kan guddommelig hjælp allerede være på vej til os.
Hjælp er altid tilgængelig
Hjælp er ikke blot tilgængelig for os, når vi synder, men også når vi lever på bedst mulig vis. Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
»Jeg spekulerer på, om vi mon ikke til fulde anerkender denne styrkende side af forsoningen i vores liv og fejlagtigt tror, at vi skal bære vores byrde alene – ved rent slid, viljestyrke og selvdisciplin og med vores tydeligt begrænsede evner.
En ting er at vide, at Jesus Kristus kom ned til jorden for at dø for os. Men vi må også forstå, at Herren gennem forsoningen og ved Helligåndens kraft ønsker at give os nyt liv – ikke blot for at vejlede os, men også for at styrke og helbrede os.«2
I er værdige til hans hjælp! Uanset hvilken vej I har gået ad for nylig, står Jesus Kristus klar til at gå den næste strækning sammen med jer.